Hvorfor falder trykket?

af idealgasligningen
med konstant volumen
fås
                       p₂ / p₁ = T₂ / T₁

                       p₂ = (T₂ / T₁) • p₁    og      T₂ < T₁

f.eks.
                       p₂ = (290 / 373) • (101325 Pa) = 0,78•(1,01325·10⁵ Pa) = 7,87782·10⁴ Pa

           Indefra presses med en kraft på    7,9·10⁴ N/m²

           Udefra presses med en kraft på    10,1·10⁴ N/m²
 

Jeg tror ikke helt, jeg har forstået sammenhængen i alt omkring idealgasligningen. Hvilken lov er det? Er det Gay-Lussacs lov??

Forstår heller ikke helt eksemplet... Er det kraften, der gør, at trykket falder, eller?

Måske du kunne forklare med ord? Jeg tror, jeg skal have det forklaret meget nybegynder-venligt for at forstå det.

,

Du er selv inde på det rigtige. Når vanddampen bliver udsat for kulde bliver det fortættet til vand. Når vanddampen fjernes er der ikke så meget gas i dåsen. Der opstår et undertryk, som få atmosfærens tryk til at mase dåsen sammen.

Arh! Nu forstår jeg bedre. Jeg troede, at det kun var det indeni, der gjorde, at den blev krøllet samme.

Men hvad er det så, der sker, når vanddampen bliver fortættet til vand? Hvad er det ved kondenseringen, som gør, at der opstår undertryk? Og det er vel ikke al vanddampen, der kan blive til vand igen - det er der vel ikke nok hydrogen til, eftersom dåsen er fyldt med vanddamp?

Der er formodentlig ikke noget hydrogen i dåsen, så det spiller ingen rolle.

Der bliver færre vandmolekyler, der farer frit rundt i dåsen og det er disse frie molekyler, der laver trykket

#1
 

af idealgasligningen
med konstant volumen
fås
                       p₂ / p₁ = T₂ / T₁

                       p₂ = (T₂ / T₁) • p₁    og      T₂ < T₁

f.eks.
                       p₂ = (290 / 373) • (101325 Pa) = 0,78•(1,01325·10⁵ Pa) = 7,87782·10⁴ Pa

           Indefra presses med en kraft på    7,9·10⁴ N/m²

           Udefra presses med en kraft på    10,1·10⁴ N/m²
 

…hertil kommer fortætningen.

Du kan sammenligne det med, at nogen vil dig ondt.
Du barrikaderer din dør og stemmer selv imod. Men udefra på din dør leverer "de onde" et større antal Newton pr kvadratmeter, end du gør. Resultatet er, at døren trykkes ind.

Nu foregår det blot på hele dåsens overflade, så den deformerer kendeligt.

#5 Altså så vidt jeg har forstået, så når temperaturen falder, så bliver aktiviteten mindre og molekylerne bevæger sig ikke så hurtigt, hvilket gør, at de ikke kan rive sig fra hinanden så nemt mere. Så forskellen på vanddamp og vand er vel bare, at de enten er samlede eller svæver frit rundt mellem hinanden??

Jeg forstår bare ikke, hvordan det hænger sammen med trykket? Er det, fordi tryk = kraft/areal, og så bliver kraften mindre, idét øjeblik temperaturen blivere lavere og vandmolekylerne ikke har så høj aktivitet og ikke laver så meget kinetisk energi mere?

Er det sådan, det hænger sammen?

#6 Jeg er desværre stadig ikke helt med....

#8

        Når vanddampmolekyler kondenseres til vand, bevæger vandmolekylerne sig ikke ret meget højere end
        "vandoverfladen" - da de fleste indfanges igen ved den lave temperatur - og kan derfor ikke længere
        udøve tryk mod dåsens indre.

        De ikke kondenserede molekylers antal er reduceret betydeligt. Deres gennemsnitlige kinetiske energi er
        mindsket, hvorfor de ikke bevæger sig så hurtigt - som ved den høje temperatur - hvorfor det antal gange,
        de støder mod dåsens indre pr. sek., mindskes.

         Luftmolekylerne blev stort set uddrevet under den indledende stærke fordampning, hvorfor der stort set
         kun er vandmolekyler tilbage, når låget sættes på.

tryk skyldes at molekylerne slå ind mod væggen eller andet. Med færre molekyler og mindre fart slår de mindre og mindre hårdt

#9, #10

Så groft sagt, så er det altså fordi, at jo lavere temperatur = jo mindre kinetiske energi = jo mindre tryk? :)

ja

Okay, mange tak for hjælpen! :)