Kemi

Syrens koncentration

13. november 2005 af onsunshine (Slettet)
Beregn syrens koncentration, når:

10 mL HCl titreres med 21.5 mL 0.10 M NaOH.

Her bruger jeg formlen: c=n/V

Jeg omregner 10 mL om til liter.
10 mL / 1000 = 0.01 L

0.10 M / 0.01 L = 10 mol/L.

Så er koncentrationen 10 mol/L ?

Svar #1
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

Ingen der kan hjælpe lidt med denne opgave? jeg tror ikke at den er helt rigtig lavet...

Brugbart svar (0)

Svar #2
14. november 2005 af Einstein_15 (Slettet)

Nej!

Først beregner du stofmængderne;n(H3O+)= 0,01l*0,1M(hvis dette da er koncentrationen. Du har ikke oplyst os om den)=0,001mol
n(OH-)=0,0215l*0,1M=0,00215mol

OH-+H3O+=2H2O

0,0215mol-0,001mol=0,0205mol

Koncentrationen er: 0,0205mol/0,0315l=0,65M

Hvis du skal bruge pH tager du bare -log(0,65

Brugbart svar (0)

Svar #3
14. november 2005 af IBM (Slettet)

#2: Det er da også forkert!

Følgende reaktion sker under titrering:

H3O+ + OH- --> 2H2O

Det ses, at hver gang der forbruges 1mol OH-, så forbruges der også 1mol H3O+. Følgende stofmængde OH- er forbrugt til titreringen af 10mL HCl:

n(OH-,ækvivalens) = c*V = 0,10M*0,0215L = 0,00215mol

Jf. reaktionsskemaet har der altså været 0,00215mol, idet n(H3O+,opløsning)=n(OH-,ækvivalens).

Koncentrationen af [H3O+] i opløsningen og dermed c(HCl) i opløsningen på 10mL kan bestemmes:

[H3O+] = n(H3O+,opløsning)/V(opløsning) = 0,00215mol/0,010L = 0,215M

Dermed er c(HCl) altså 0,215M.

Brugbart svar (0)

Svar #4
14. november 2005 af IBM (Slettet)

Tilføjelse:

Jf. reaktionsskemaet har der altså været 0,00215mol H3O+ i opløsningen, idet n(H3O+,opløsning)=n(OH-,ækvivalens).

Svar #5
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

0,00215mol. Hvad er det du finder ved det tal?

Kan du ikke lige beskrive det på en anden måde? Er det bare stofmængden af HCl eller hvad ?

Svar #6
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

Og lige en ting til. Du skriver at: Dermed er c(HCl) altså 0,215M.

Man måler da koncentrationen i mol/L!

Så må svaret da være 0.215 mol/L i stedet !?

Brugbart svar (0)

Svar #7
14. november 2005 af IBM (Slettet)

0,00215mol er stofmængden af tilsat OH- ved ækvivalens, og jf. reaktionsskemaet dermed også stofmængden af H3O+ i opløsningen på 10mL

(du skal jo forestille dig, at den opskrevne reaktion forløber lige indtil, at der ikke er mere H3O+ i opløsningen. Når der ikke er mere H3O+, indikeres det ved hjælp af en indikator. Du ved så, at du ligefrem til det punkt, hvor der ikke er mere H3O+ i opløsningen, har tilsat en bestemt stofmængde OH-. Og da der forbruges 1mol OH- for hvert mol H3O+ i opløsningen, så må den tilsatte stofmængde OH- svare til den faktiske stofmængde H3O+ i opløsningen.

c(HCl) angiver den formelle koncentration af HCl i opløsningen, og denne har ligesom [H3O+] enheden M(molær), som svarer til mol/L. M for mol/L er den typiske enhed.

Svar #8
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

OK... tak.

Den næste opgave lyder sådan:

Beregn syrens koncentration, når:
12 mL H2SO4 titreres med 18.0 mL 0.20 M KOH.

Der skal jeg vel bare gøre det på samme måde som med opgaven ovenover?

Altså... sådan her:

I denne opgave bruger vi formlen: n=c*V og c=n/V.
Vi omregner først 18 mL om til liter.
18 mL / 1000 = 0.018 mol.
Nu kan stofmængden findes: 0.20 M * 0.018 mol = 0.0036 mol.
Derefter omregner vi 12 mL om til liter:
12 mL / 1000 = 0.012 L

Koncentrationen af H2SO4 kan nu findes: 0.0036 mol / 0.012 L = 0.3 mol/L.

Ikk...?

Brugbart svar (0)

Svar #9
14. november 2005 af IBM (Slettet)

Du tager ikke højde for, at H2SO4 er en stærk diprot syre. Opskriv først reaktionsskemaet mellem H2SO4 og og NaOH.

Svar #10
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

Er det ikkke lidt ligemeget. Jeg skal jo ikke regne M eller m ud såå...?

Ja ved godt at det er da en god ting at have med men jeg tror da ikke at man får en dumpekarakter for ikke at have det med... Det skal jo heller ikke være 100 % perfekt.

Brugbart svar (0)

Svar #11
14. november 2005 af IBM (Slettet)

Hvorfor er det lidt ligemeget? I #8 regner du jo bare c(H2SO4) ud som monoprot syre. Og ja, det behøver ikke at være perfekt, men prøv lige at se det du skriver i #8:

"I denne opgave bruger vi formlen: n=c*V og c=n/V.
Vi omregner først 18 mL om til liter.
18 mL / 1000 = 0.018 mol.
Nu kan stofmængden findes: 0.20 M * 0.018 mol = 0.0036 mol.
Derefter omregner vi 12 mL om til liter:
12 mL / 1000 = 0.012 L"

Det er da vigtigere at lave et reaktionsskema end at vise, hvordan man omregner fra mL til L! Og så når du tilmed forveksler mol med L. Og hvilken stofmængde beregner du til 0,0036mol? Det er jo uden sammenhæng!

Svar #12
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

I denne opgave bruger vi formlen: n=c*V og c=n/V.
Vi omregner først 18 mL om til liter.
18 mL / 1000 = 0.018 liter.
Nu kan stofmængden for H2SO4 findes: 0.20 M * 0.018 liter = 0.0036 mol.
Derefter omregner vi 12 mL om til liter:
12 mL / 1000 = 0.012 L

Koncentrationen af H2SO4 kan nu findes: 0.0036 mol / 0.012 L = 0.3 mol/L.


Håber det er stofmængden for H2SO4 vi snakker om. Grunden til at jeg ikke skriver reaktionsskemaet er at jeg synes at det er meget svært at forstå hvordan det kan reagere på denne måde. Det andet som jeg selv skriver er mere forståligt. Men er dette lidt bedre...? Nu forveksler jeg ikke længere mol med L og har skrevet hvilken stofmængde det er jeg snakker om. Håber bare at det er den rigtige så...

Brugbart svar (0)

Svar #13
14. november 2005 af IBM (Slettet)

Nej, jeg siger stærk diprot syre:

Følgende reaktion sker under titrering af H2SO4 med OH-. (H2SO4 omdannes selvfølgelig til H3O+, men det skriver jeg ikke):

H2SO4 + 2OH- --> SO42- + 2H2O

Der er 2H+ i H2SO4, så hver gang der forbruges 1mol H2SO4, skal der bruges 2mol OH-. Følgende stofmængde OH- er tilsat ved ækvivalens:

n(OH-) = c*V = 0,20M*0,018L = 0,0036mol

Jf. reaktionsskemaet svarer denne stofmængde til 2*n(H2SO4). n(H2SO4) kan altså findes ved at dividere n(OH-) med 2:

n(H2SO4) = n(OH-)/2 = 0,0018mol

Og den titrerede svovlsyreopløsning var på 12mL, hvorfor c(H2SO4) må være:

c(H2SO4) = n(H2SO4)/V(opløsning) = 0,0018mol/0,012L = 0,15M

Svar #14
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

Kan man ikke bare skrive to linjer hvor man forklarer hvorfor det skal divideres med 2 i stedet for sindsyg indviklede skemaer... Ja ved godt det ikke er indviklet for dig, men det er svært at forstå her på den anden side af skærmen især når vi ikke har haft ret meget om det.

Kan man ikke formulere sig noget i retning af...

I dette tilfælde reageres der med en diprot syre og stofmængden skal derfor halveres. 0.0036 mol / 2 = 0,0018mol.

Eller kan det ikke formuleres på en lidt enkel måde...? håber virkelig at der findes sådan en. Der er få chancer, men der er altid et håb...

Brugbart svar (0)

Svar #15
14. november 2005 af IBM (Slettet)

I en stærk diprot syre (H2SO4) er der to syreprotoner (H+/H3O+), som begge meget gerne vil optages af en hydroxy-gruppe (OH-) for at blive til H2O, altså så hver H+ i H2SO4 får een OH-. I 1mol H2SO4 (hvor der er 2H+) behøver man altså 2mol OH- for at "tilfredsstille" syreprotonerne. I opgaven har du en kendt stofmængde OH-, som netop er den stofmængde OH-, der "tilfredsstiller" syreprotonerne i opløsningen. Hvis du dividerer denne stofmængde med 2, må du jo få stofmængden af H2SO4 i opløsningen.

Svar #16
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

OK... Jeg nøjes med en lidt kortere version.

I denne opgave bruger vi formlen: n=c*V og c=n/V.
Vi omregner først 18 mL om til liter.
18 mL / 1000 = 0.018 liter.
Nu kan stofmængden for H2SO4 findes: 0.20 M * 0.018 liter = 0.0036 mol.
Da H2SO4 er en stærk diprot syre hvor der er to syreprotoner.
Derfor skal stofmængden halveres: 0.0036 mol / 2 = 0.0018 mol.
Derefter omregner vi 12 mL om til liter:
12 mL / 1000 = 0.012 L

Og hvordan kunne man så lige vide at H2SO4 var en stærk diprot syre ?

Brugbart svar (0)

Svar #17
14. november 2005 af IBM (Slettet)

Rettelser til det du skriver:

"I denne opgave bruger vi formlen: n=c*V og c=n/V.
Vi omregner først 18 mL om til liter.
18 mL / 1000 = 0.018 L.
Nu kan stofmængden af tilsat mængde OH- findes: 0.20 M * 0.018 L = 0.0036mol
H2SO4 er en stærk diprot syre, hvor der er to syreprotoner.
Derfor skal stofmængden af OH- halveres for at få ækvivalent mængde H2SO4: 0.0036 mol / 2 = 0.0018 mol.
Derefter omregner vi 12 mL om til liter:
12 mL / 1000 = 0.012 L
c(H2SO4) må være:
c(H2SO4) = n(H2SO4)/V(opløsning) = 0.0018mol/0.012 L = 0,15M"

Du kan vide, at H2SO4 er diprot, idet der er 2 H+ pr. formelenhed. Den er stærk, idet den har en pKs-værdi på -3 (du har sikkert ikke lært om syrestyrke, så derfor bør du bare vide, at H2SO4 altid er en stærk syre)

Svar #18
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

Ok. tak

Beregn syrens koncentraion når:

30 mL HNO3 titreres med 11.2 mL 0.20 M Ba(OH)2. Er det så også en af dem der skal divideres med 2 ? Eller skal det bare gøres ligesom i #3 ?

Brugbart svar (0)

Svar #19
14. november 2005 af IBM (Slettet)

I Ba(OH)2 er der 2 OH- for hver formelenhed Ba(OH)2, så stofmængden af tilsat OH- er:

n(OH-) = 2*n(Ba(OH)2) = 2*(c*V) = xmol

Og så fortsætter du bare som i #3, altså fra: Jf. reaktionsskemaet...


Svar #20
14. november 2005 af onsunshine (Slettet)

I denne opgave bruger vi formlen: n=c*V og c=n/V.
Vi omregner først 11.2 mL om til liter.
11.2 mL / 1000 = 0.0112 liter.
Nu kan stofmængden findes: 0.20 M * 0.0112 liter = 0.00224 mol.
Derefter omregner vi 30 mL om til liter:
30 mL / 1000 = 0.03 L.

Koncentrationen af HNO3 kan nu findes: 0.00224 mol / 0.03 L = 0.07 mol/L.

OK... det må vist gøres sådan her.
Kan godt følge dig i at det ikke er en stærk syre denne gang. Der er jo ikke nogen tal efter H!

De næste opgaver er der heller ikke nogen tal foran H, så kan jeg bare gøre det på samme måde ved de sidste også så ?

Forrige 1 2 Næste

Der er 30 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.