Projektopgave i dag hjælp?!

Hej allesammen, jeg skal aflevere min projektopgave i dag klokken 13:00, jeg ville bare lige høre, om der nogle der godt lige ville læse den, og se om jeg fejl nogle steder, og generelt bare hvordan den er? Jeg håber der er nogle, som lige har tid til at læse den. (det er ikke hele min projektopgave, jeg har ikke kopieret den hele er ind) :)

Indledning

På baggrund af vores overordnede tema ”Kriminalitet, Vold og Terrorisme”, har jeg valgt, at beskæftige mig med emnet hekseprocesser. Da jeg synes, det er et utroligt spændende emne, og fordi jeg gerne ville vide mere om det, da det har været et meget udbredt fænomen i Danmark og i resten af Europa. Derudover er det interessant at se hvorfor, det især var kvinder, der blev beskyldt for at være hekse, og hvordan de kunne finde på, at brænde kvinder og mænd levende på bålet.

Hekse er et emne, som interesserer mange, og som har rødder helt tilbage til middelalderen. I vore dage forbinder vi hekse med eventyrernes ondskabsfulde koner med grimme vortede næser. Nogle af os tænker på de lune midsommeraftener og et brændende sankthansbål. Men disse tanker har før i tiden ikke eksisteret hos folket. Hekse var ikke bare en eventyrfigur eller en dukke der blev brændt på bålet, men var i stedet et levende væsen, der gennemlevede en masse grusomme og pinefulde lidelser inden sin død.

Det er umuligt at vide, hvor mange mennesker der enten blev brændt eller hængt under hekseforfølgelserne i Europa, men man skyder på, at det er omkring 50.000 der blev brændt, hængt, druknet og pint ihjel i løbet af de ca. 300 år, processerne varede.

Som tidligere nævnt, brændte man hekse i Danmark, og det er man heldigvis stoppet med. Jo mere jeg læste og researchede på nettet, kom det bag på mig, at hekseprocesser stadig forekommer på tværs af kultur rundt omkring i verden, og at man stadig straffer såkaldte hekse med vold og mord. Jeg finder det yderst interessant, at undersøge hvorfor dette forekommer.

Jeg vil derfor undersøge, hvorfor dette stadig sker i det 21. århundrede? Jeg vil prøve at få nogle ideer til, hvad kan man gøre for at hjælpe og forhindre dette?

Jeg vil i min opgave, prøve at definerer begrebet heks. Derudover vil jeg tage udgangspunkt i, hvorfor man brændte hekse, og hvad Kirkens syn var på dette. Herunder vil jeg ud fra nogle artikler undersøge, hvorfor hekseprocesser stadig forekommer, og komme med nogle bud på, hvordan man kan forhindre disse processer.

Hvad er en heks?

Ifølge den danske ordbog defineres en heks således: kvinde som, især i 1500- og 1600-tallet, blev anset for at stå i ledtog med Fanden, og som derfor blev forfulgt, dømt og brændt på et bål.[1]’
At være en heks vil ifølge heksejægerne sige, at man tror på Djævelen, man deltager i heksesabbatten (hvilket var en festlig sammenkomst med Djævelen i den månebelyste nat), og at man er ufravigelig fjendsk mod det kristne samfund. Hekse var der mange af i 1400-1700 tallet. I 1600 tallet mente man, at hekse havde en pagt med Djævelen. Hvis deres høst var dårlig, en båd sank eller hvis et barn døde, måtte det være en heks, der havde været på færde.

Folk har altid troet på hekse. Hekse var mennesker, som var anderledes. De havde overnaturlige evner, troede man altså. For 500 år siden begyndte man at tro på, at heksene ikke bare var anderledes, nej, de var direkte onde. De arbejdede sammen med Djævelen, og denne trolddom måtte bekæmpes. Det var Det Godes kamp mod Det Onde, Gud mod Djævelen. Så kom der gang i heksejagterne, og bålene begyndte at blusse. Senere blev hekse forfulgt af den kristne Kirke, og ordet heks blev et skældsord.

Langt den overvejende del af dem, der blev dømt for hekseri, var kvinder. Sprogligt set er begrebet heks i Danmark, da også smeltet sammen med en person af hunkøn, selvom en heks også kunne være en mand.

I en tid, hvor alle var presset økonomisk, kæmpede enhver for at bevare sin plads, og for at undgå at synke ned som tigger eller vagabond. Ofte var det kvinderne, der havde de dårligste muligheder, for at føre denne kamp. Og derfor var det ofte dem, der kom i en situation, hvor de blev anklaget for at være heks.

I den kristne tro er mænd og kvinder lige rent åndeligt. Men apostlen Paulus og andre kirkefædre mente, at kvinden frister manden og leder ham i fordærv. Dette kvindesyn kommer tydeligt til udtryk i Det Gamle Testamente. Her siges mange ting, dog mest dårlige ting om kvinder og specielt om den første synderinde, Eva.

Hvorfor brændte man hekse?

Denne tid var på alle måder en af de mest konfliktfyldte i Europas historie. Der skete store forandringer i det økonomiske og sociale liv, inden for den kristne Kirke og i folks måde at forholde sig til hinanden på.
Man brændte hekse, når et eller andet gik glat, og man kiggede sig om efter en ”syndebuk”, én man kunne give skylden. Det var ofte en stakkels, forvirret kvinde, som blev beskyldt for at stå i ledtog med Djævelen. Kvinder over 40 år havde en større risiko, for at blive anklaget. Hvis hun endda haltede, stammede, var døv, gigtplaget eller ikke kunne komme ud af sengen, var det faktisk mere sandsynligt, at hun blev forhadt og frygtet, end at hun blev hjulpet og beskyttet.
Andre gange udpegede man bare en, som man ikke brød sig om. Disse uskyldige ofre blev tit torturet, for at de skulle tilstå deres onde gerninger. De fleste tilstod hvad som helst, bare for at slippe for smerten. Bagefter blev de brændt på bålet. Der var også mennesker, som levede ligefrem af at fange heksen.

Der var også forskel på, hvordan de behandlede kvinderne og mændene. Langt de fleste kvinder blev behandlet dårligere og mere brutalt end mændene. Der blev lagt større pres på kvinderne, da de ville have dem til at tilstå, at de stod i ledtog med Djævelen. De fleste mænd som tilstod, blev ofte beskyldt for at lyve og siden løsladt. I mange af de tilfælde, hvor man troede på en mands tilståelse, blev han tit bare idømt en bøde, pisket eller simpelt hen løsladt, når han havde betalt omkostninger for fængselsopholdet.
Det tyder umiddelbart på, at mænd blev betragtet som mindre farlige for samfundet end kvinder til trods for, at det var mændene der havde magt og indflydelse både i staten og kirken.

Gennemsnittet for hele Europa var 80 % kvinder og 20 % mænd. At flertallet af de anklagede hekse var kvinder, kan i nogen grad forklares, som tidligere nævnt, med deres svagere økonomiske og sociale position, som gjorde dem mere sårbare over for hekseribeskyldninger.

Tortur mod heksene

Tortur kendes i alle kulturer og har fundet sted til alle tider. I 1600-tallet blev den sat i system. Det drejede sig først og fremmest om at få heksen til at tilstå, derfor brugte man tortur.  Det var kun et spørgsmål om, hvor længe torturen skulle vare ved, hvor mange flere der ville blive angivet, og hvorvidt den såkaldte heks blev tilstået den store nåde at blive kvalt, inden hun blev brændt.

Tortur vil sige at pine nogen. Man torturede heksene på mange måder. Der var rigtig mange pinefylde metoder. Den mildeste tortur var vandprøven, vejeprøven og stikkeprøven. De værste var vippegalgen, tommeskruerne, støvlen, jernjomfruen. Man kunne finde på at knuse heksens fingre og tæer, stikke søm op under hendes negle eller piske hende. Man kunne også binde hendes hænder bag ryggen, og hejse hende op under loftet. Dér hang hun i flere timer, mens heksejægeren og hans hjælpere fik noget at spise. Den stakkels mishandlede jamrede og bad for sit liv. Når det begyndte at gøre ondt, sagde heksene hvad som helst. Selvfølgelig for at få bøddelen til at holde op. Så snart heksen tilstod, fortsatte man med torturen.

Vandprøven bestod i at den anklagende fik højre tommel bundet til venstre storetå og venstre tommel til højre storetå. Derefter blev den påståede heks smidt i vandet som regel med et reb om livet. Hvis heksen flød, var man skyldig, men hvis man sank, var man uskyldig. I begge tilfælde kunne heksen altså ikke undgå døden.

Der manglede ikke fantasi, når det gjaldt om at finde på forskellige torturmetoder og ikke mindst redskaber. Man kunne også foretage tåreprøven, opfattelsen var, at hekse ikke kunne vise følelser og dermed heller ikke græde. Hvis man var tørøjet under torturen, var man en heks. Den sidste er Djævlemærket, man troede, at det sted på kroppen, hvor Djævelen havde sat sit mærke for at besegle pagten, ville være følelsesløst. Torturen gik derfor ud på, at finde en sådan følelsesløs plet ved hjælp af nåle.
De tre prøver, var nogle prøver, som de foretog for at føre bevis, hvis man var blevet anklaget for at være hekse.

Hvilken rolle spillede kirken i forbindelse med heksebrænderi?

I middelalderen var Kirken imod troen på hekse. Det blev ligefrem forbudt at fæste ild til de mange beretninger om heksene og deres bedrifter. Men senere ændrede Kirken opfattelse. Omkring 1500 blev hekse opfattet som virkelige væsener og ikke fantasifostre. Præster og munke sagde, at heksene truede alle, høj og lav, med deres trolddomskunster, og derfor skulle de udryddes.
Præsterne kunne jo ikke lide konkurrence. Troen på hekse og på et organiseret dæmonrige, der arbejde på at skade menneskeheden og tage magten fra Gud, bredte sig mere og mere blandt Kirkens mænd.Da præsterne var på Guds side, og heksene var på Djævelens.

”En troldkvinde må du ikke lade blive i live.” [2] Dette citat alene er skyld af hundredetusinder af uskyldige kvinders død i Europa under heksebrændingerne.  Der fandtes kun én retfærdig Gud, derfor var alle midler tilladte i kampen mod dennes hovedmodstander, nemlig Djævelen.

Hvorfor stoppede man med at brænde hekse?

Vi kan kun gætte os frem til, hvorfor man stoppede med at brænde hekse i Europa, for ingen ved i virkeligheden, hvorfor heksetroen forsvandt. Dommerne kunne godt se det tåbelige i, at Djævelen skulle tage skikkelse af en høne, en hund, en skrubtudse eller en kat. Det er ikke muligt at flyve på en kost, sejle i en æggeskal eller trylle. Efterhånden kunne de også forstå, at folk var parate til at tilstå alt, når de blev udsat for tortur. Måske tænkte dommerne på, hvad de selv kunne finde på at tilstå, hvis de kom på pinebænken. Derudover vandt videnskaben over overtroen. Folk blev mindre og mindre overtroiske, og efterhånden holdt de op med, at brænde hekse.

Fra midten af 1600-tallet spillede Djævelen en mindre rolle i den kristne tro i hjertet af Europa, samtidig med at religionen begyndte så småt at fylde mindre, og videnskabelige undersøgelser har afsløret, mange af magiens påstande som ren indbildning, dermed svandt heksefrygten bland folket.  Folk blev mere oplyste, og færre bor i afsides, landlige områder, hvor sladder og overtro altid har haft gode vækstbetingelser.

De sidste bål

Den sidste officielle heks i Europa hed Barbara Zdunk, som blev henrettet i Rössel i Tyskland.
I 1693 blev den sidste officielle heks i Danmark brændt på Lolland. Hun hed Anne Pallis og var 74 år.[3] Først blev hun halshugget, og derefter røg hun på bålet. Men så holdt det også op, dommerne dømte ikke længere heksene til dødsstraf.
Willum Lange var professor i matematik og var dommer, han skrev i 1670: Vi har lige haft en hel masse kvinder her. De var anklaget for trolddom. Den ene tilstod selv, at hun havde talt med Fanden. Måske sagde hun det, fordi hun var ked af det. Måske bildte hun sig det bare ind. Måske var det virkelig sådan. Det ved kun Gud. Jeg synes, hun lød som en, der gik i barndom.[4]

Barbara og Anne var de sidste officielle kvinder der blev pint og brændt til døden, men det skulle ikke stoppe der. Hekseforfølgelser ville vise sig at forsætte til nu.

Hekseforfølgelse i det 21. århundrede

Der findes i hvert fald stadig mennesker, der tror på hekse og frygter den lige så meget som deres forfædre gjorde. I Danmark hører hekseforfølgelserne fortiden til, mens der andre steder i verden stadig myrdes mennesker, der er blevet beskyldt for at bedrive sort magi. I aviser fra lande i Afrika er der skrevet om hundreder af heksemord. Man har ikke de nøjagtige tal for, hvor mange hekse der bliver slået ihjel. Nogle af de tal man kender er bl.a. fra Congo hvor 60 mennesker er blevet brændt eller begravet levende de sidste 10 år. I en del af Sydafrika blev der myrdet næsten 1000 mennesker fra 1990-97. Mere end 2000 blev overfaldet af rasende menneskemængder. Det ser ikke anderledes ud i Ghana, for der tror de også fuldt og fast på, at hekse er skyld i færdselsulykker, fejlslagen høst, sygdomme, dødsfald, forbrydelser og fattigdom. Derfor udpeger de gerne deres mor eller hustru som ansvarlig for ulykken. Ghana er et af de lande, som er kendt for sin hekselandsby. Mange kvinder bliver stemplet som hekse, og bliver dømt til at leve resten af livet forstødt af familien og naboerne.

Ifølge den danske journalist Øjvind Kyrøs artikel sker dette stadig i det 21. århundrede, fordi der stadig er områder rundt omkring i verden, hvor der tydeligvis ikke har været et nævneværdigt fremskridt, hvor folk lever i yderst fattigdom. Han nævner i sin artikel, at der i disse områder intet rent vand og ingen elektricitet er, og at det er områder der er langt ude på ulandet.[5]

Ifølge en anden dansk journalist Evelina Gold skriver, at heksedrab sker oftest på landet, hvor overtroen stortrives, og hvor befolkningen kun har lidt uddannelse, ingen elektricitet, rent drikkevand eller et egentligt sundhedsvæsen, og hvor sygdommene derfor er omsiggribende. [6]

Adjunkt på Center for Afrikastudier Martin Lindhardt har også et bud på den dybe tro på hekses eksistens. Han siger, at mange afrikanere gør brug af heksedoktorer, og at de stoler mere på urter og besværgelser end på læger. I nogle tilfælde gør de lokale myndigheder endda brug af de såkaldte healere, til at løse konflikter.[7] Han nævner også at der er en tro i blandt afrikaner, at ulykker ikke opstår af ingenting, og der derfor oftest ledes efter en forklaring i trolddom.

Fællesnævnerne for de tre er, at vi her taler om samfund, hvor folk ikke har nogen uddannelse, gode levevilkår og ikke adgang til internettet, og dermed uvidende omkring resten af verden.

Der er svært, at komme med et konkret bud på, hvordan man kan komme den problematik til livs.

Det vil være en lang og sej proces, at ændre på noget, som er så fast groet og implementeret hos folk i disse lande, som hekseprocesser er. For Europa tog det ca. 300 år, men hvis man skulle komme med nogle bud på, hvordan man kunne forhindre disse hekseprocesser, vil mit bud på dette være, at man skulle uddanne sig. Dette var b.la. også en af årsagerne til, at hekseprocesserne stoppede i Europa.

Danmark er et af de få lande, som uddanner disse udstødte kvinder. I 2008 startede et projekt op i Burkina Faso, som har til opgave, at hjælpe disse kvinder, som ikke kan blive i landsbyen. Der er omkring 400 kvinder, som er udstødt, fordi deres familier betragter dem som hekse. 36 kvinder ud af de 400 følger et undervisningsprojekt, der skal lære dem at læse og skrive. Et rigtigt godt initiativ fra Danmarks side, men det er vigtigt, at alle for muligheden for en uddannelse, for at komme problematikken til livs. Det er selvfølgelig et initiativ, som kræver økonomisk støtte, og det kan være svært, at finde resurserne.

Derudover skulle man sætte ind med tonsvis af oplysende kampanger, og dermed præge den yngre generation. Samtidig ville indsats, som bekæmper fattigdommen mindske disse processer. 

Konklusion

På baggrund af emnet jeg har arbejdet med, kan jeg nu konkludere, at hekseri altid har eksisteret, og heksejagten har været et afgjort moderne historisk fænomen, hvor masser af mennesker er blevet, og stadig bliver underkastet hård tortur af deres medmennesker, og dømt til en frygtelig død for forbrydelser, som vi i dag anser for det pure opspind.
Jeg kan også ud fra min opgave konkludere, at hekseprocesser stadig sker i det 21. århundrede. Når man kigger på de lande, hekseprocesser forekommer, er det lande som Kenya, Tanzania, Ghana og Indien. Fælles for disse lande er fattigdom og uvidenhed, de tror stadig fuldt og fast på at hekse er skyld i alt.

Der gik ca. 300 år fra de første hekse blev brændt til den sidste i Europa, og så kan man stille spørgsmålet til sig selv, vil der om 300 år være hekseprocesser i Afrika, Indien mm.

Personlig vurdering

Jeg vil helt klart mene, at jeg har opnået de mål, som jeg i starten af opgaven satte til mig selv. Jeg ville også helt klart mene, at jeg har opfyldt min problemformulering. Jeg skrev en masse om, hvorfor man brændte hekse, og hvorfor man stoppede med det. Jeg fandt ud af hvorfor hekseprocesser stadig sker i det 21. århundrede, og selvom jeg ikke kunne læse mig frem til nogle konkrette bud, på at forhindre fænomenet, formodet jeg selv, at komme med nogle bud på dette.
Derudover har jeg fundet ud af, at jeg arbejder meget bedre, når jeg sidder alene, og der er stille. Dette lagde jeg mærke til, da jeg sad oppe i klassen, for der kunne jeg ikke koncentrere mig, og jeg fik ikke skrevet ligeså meget, som jeg ville havde fået skrevet, hvis jeg var der hjemme. Dette bekræfter også, at mit valg om at arbejde alene med denne opgave, var helt klar det bedste for mig i denne omgang. En arbejdsteknik jeg HELT klart har taget til mig er, at man skal tage noter med det samme til det man læser, og især hvis det er i juleferien man læser bøgerne, og opgaven først skal skrives i slutningen af januar.

[1] http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=heks, Den danske ordbog

[2] 2 Mosebog 22,17

[3] Nielsen, 1989 s. 32

[4] Mikkelsen, 2004 s. 40

[5] http://kyroe.dk/main/hekse.pdf

[6] http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/288732:Udland---Hekse--slaaet-ihjel-i-Indien?image=3#layout_center

[7] http://www.avisen.dk/maend-braendte-11-hekse-ingen-toer-sladre_9860.aspx