Studievalg og videregående studie

Er der nogle der kan forklare mig bachelorgraden og kandidatgraden?

05. februar 2014 af PernilleWiKi

Hej, jeg er forvirret over, hvad bachelor- og kandidatgraden går ud på. Når man tager en bachelor, hvad vil det så sige? Studerer man så et fag eller er det som kandidat at man studere et fag? Dykker man ikke længere ned i et emne som kandidat? Altså så det er et slags "speciale"? 

Kan man godt have en bachelor i en ting og en kandidat i en anden? Altså kan man f.eks. tage en bachelor i kommunikation og en kandidat i journalistik?

-På forhånd tak for svar.

Mvh,

Pernille


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. februar 2014 af Therk

Når du studerer på universitetet tager du kurser, som varierer i længde. De fleste varer enten et semester eller et halvt semester (en blok). Hvert bestået kursus giver dig et forudbestemt antal point (ECTS point). En bachelorgrad er en universitetsuddannelse, som kræver 75 ECTS point og et bachelorprojekt. Det er begyndelsesniveauet på universitetet. Kandidatuddannelsen er en viderebygning af bacheloruddannelsen som kræver, at man har bestået sin bacheloruddannelse. I realiteten kan man godt begynde at tage fag til sin kandidatuddannelse, selvom man mangler (højst) 15 ECTS point på sin bachelor, ligesom man kan mangle højst 15 ECTS point for at kunne gå op og forsvare sit bachelorprojekt. Tag mig ikke ved ordet for det sidste, for jeg kan ikke huske det helt præcist, men du forstår ideen. Kandidatuddannelsen er 45 ECTS point samt et speciale.

På bacheloruddannelsen kan du læse både bachelor- og kandidatfag, hvor sidstnævnte har et naturligt højere niveau end bachelorfagene, men du kan ikke gøre det omvendte. Man dykker som sådan ikke mere ned i et fag, det man læser er bare mere specialiseret - mange kurser på kandidatuddannelsen er viderebygninger af tidligere kurser og forventer en vis viden. Det er ikke alle bachelorkurser, som gør det.

Der er nogle krav for at skrive speciale i et andet fag, men jeg er ikke helt sikker på dem. Det kræver, at du med få ECTS point kan tage de obligatoriske kurser for at blive kandidat, du ikke har taget i løbet af din anden bachelor. Og så skal du sikkert også meritoverføre. Jeg kan ikke huske reglerne for det.

En viderebygning på kandidatgraden er en PhD, hvorefter der kommer PostDoc, lektor, professor med særlige opgaver og professor.


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. februar 2014 af lexibexi

På KU er en bachelor 180 ECTS og kandidaten 120, normaltvis fordelt så man tager 30 ECTS per semester. Nogle kandidatuddannelser kræver at du har en bestemt bacheloruddannelse for at blive optaget. Det er altså i nogen grad muligt at læse en ting på bachelordelen og noget andet på kandidaten, men der en del begrænsninger. Kandidaten adskiller sig ofte fra bachelordelen ved at have flere valg: bacheloren har en række bestemte fag du skal igennem, mens du på kandidaten kan vælge specifikke fag svarende til det antal ECTS uddannelsen kræver (sådan er det i hvert fald på psykologi).

Brugbart svar (0)

Svar #3
06. februar 2014 af Therk

Antal ECTS nævnt i #2 er rigtigt. Antal ECTS i mit eget indlæg, #1, er forkert.


Skriv et svar til: Er der nogle der kan forklare mig bachelorgraden og kandidatgraden?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.