Hjælp - Opgave om Velfærd i Danmark

Vil gerne skrive al min  viden om velfærd til dig, hvis du er interesseret?

Ja meget gerne hvis du gider? ;)

#1

Vil gerne skrive al min  viden om velfærd til dig, hvis du er interesseret?

Meget gerne 

I Danmark har vi den universielle velfærdsmodel

Den universielle velfærdsmodel

Universiel alle er sikret velfærd såsom gratis uddannelse, gratis adgang til sundhedssystemet og mulighed for understøttelse i tilfælde af alderdom, sygdom eller arbejdsløshed. Lige meget om man er rig eller fattig er man sikret disse ydelser. 

Skattetrykket er højt. dvs at man betaler meget i skat. Vores velfærd finansieres via skatten.

Der er samtidig en høj grad af horisontal fordeling, dvs. at forskellen mellem rig og fattig udlignes. De rigeste betaler mest i skat

Der er også en høj grad af vertikal fordeling, dvs. at dem uden for arbejdsmarkedet også hjælpes. De gamle får f.eks. pension, de studerende får SU, der bliver betalt for at børn kan gå i børnehaver/vuggestuer.

Dem med den laveste indtægt har de fleste fordele(de betaler mindst i skat og kan få mange tilskud) De rigeste betaler omvendt mest i skat.

Staten har ansvaret for at borgerne får velfærdsydelser

Den universielle velfærdsmodel er baseret på socialismen(alle er sikret det samme, der sker en omfordeling fra rig til fattig, velfærdsstat=stor stat med mange opgaver osv.)

Velfærdshistorie

I grundloven står der b.la. "Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. " 

I 1849 bliver man altså sikret, at hvis man ikke kan ernære sig selv eller sin familie, skal man have hjælp fra det offentlige. Dog skal man indordne sig de regler, der er. I gamle dage skulle man f.eks. have tilladelse til at gifte sig fra fattigforsognen. Og i dag er det normalt, at man bliver sendt på kurser og aktivering for at kunne modtage sin kontanthjælp. Dette er altså betingelser, der bliver stillet, før man kan modtage disse ydelser. Og det er ifølge grundloven i orden at gøre. 

I slutningen af 1800-tallet var Danmark et delt samfund-store forskelle på rig og fattig. Var man født ind i fattigdom, blev man som voksen selv fattig som sine forældre. Den eneste hjælp man kunne få på dette tidspunkt var fattighjælpen, dog var dette ekstremt ydmygende og man skulle være meget fattig/svag. Det var dog i slutningen af 1800-tallet, at der skete epokegørende forandr

I 1891 gennemføre Venstre og Højre en socialreform herunder en lov om alderdomsunderstøttelse, som gav de fattigste under visse betingelser ret til et lille beløb hver måned.

Man begynder at bryde op i fattigdomssystemet-man udvikler værdighedstænkning-fattigdom er ikke selvforskyldt. det er heller ikke ens egen skyld at man bliver gammel og derfor skal de ældre behandles værdigt. For at indføre aldersunderstøttelse blev der indført en skat på øl-øllet blev drukket af den jævne befolkning-dette er et godt eksempel på at velfærden bliver betalt gennem skatter og afgifter. Det har været gældende lige siden. I 1890'erne begyndte man med sygekasser. Førhen havde man oprettet sygekasser som mod et beskedent kontingent, sikrede dem lægehjælp. Sygekasseloven fra 1892 indbefattede at disse sygekasser skulle have statsanerkendelse og offentlige støtte. I slutningen af 1800-tallet opstår der en stor arbejderklasse-folk flytter fra land til by. Disse er repræsenteret af fagbevægelsen og socialdemokratiet. Der opstår konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det ender med storlockouten, som løses ved septemberforliget. Septemberforliget anerkender arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet(de bestemmer altså hvad arbejdstagerne skal arbejde med, hvem der skal lave hvad, og hvordan det skal laves) og til en hver tid benytte den passende arbejdskraft. Arbejdstagernes ret til at organisere sig(være med i fagforeninger) anerkendes. Som sagt blev der ved septemberforliget anerkendt arbejdsgivernes ret til at benytte den arbejdskraft, der var brug for. I dårlige tider kunne man fyre, og i gode tider ansætte ekstra arbejdskraft. Arbejdstagerne har accepteret dette, da de samtidig er sikret en høj understøttelse. Dette er den ene del af flexicurity.

I 1930'erne var verden i økonomisk krise pga. børskrakket. Danmarks handelspartnere, Tyskland og England, var hårdt ramt af krisen. Dette betød, at vi i mindre grad eksporterede varer til disse lande-dette kunne mærkes på vores økonomi(arbejdsløsheden steg, da produktion var lav). Problemerne er flyttet til byerne, Socialdemokratiet er ved magten i 1930'erne. Socialdemokratiet og det Radikale Venstre stod bag kanslergadeforliget(foregik i Thorning Staunings lejlighed i Kanslergade). Indeholdt en omfattende socialreform-en social borgerret at modtage sociale ydelser(den ret kommer til at gælde for alle borgere/universalisme) samtidig greb man ind i en konflikt på arbejdsmarkedet ved at forlænge overenskomsten, dermed opstod der fredspligt. Man havde ikke før grebet ind i en overenskomst.

I slutningen af 1950'erne var alle berettiget til folkepension(universalisme, lige meget om du er rig eller fattig har du ret til folkepension) Folk blev motiverede til at betale skat-de kunne se,at de fik noget ud af det. Skattetrykket stef, men folk accepterede dette, da de følte, at de fik noget ud af den høje skat i form af velfærdsydelser.

Økonomien var god fra 1950'erne til 1960'erne. Folk købte vaskemaskiner, støvsugere, fjernsyn og mange flyttede i hus. Samtidig begyndte folk at tage på charterferier. 

I 1970'erne indførtes bistandsloven-folk skulle lære at henvende sig på bistandskontoret uden skam eller flovhed. Det offentlige skal hjælpe en til at føre en tilværelse, som ikke er anerledes end den man ellers har haft. Der var oliekrise, arbejdsløshed og dårlig økonomi, men man satte ikke ned på velfærden af den grund. Krisen medførte også modstand mod velfærdsstaten. bla. Fremskridtspartiet som samlignede folk, der snød i skat, med frihedskæmperne under besættelsen. Velfærdsstaten er dyr og har ikke altid så stor opbakning under krisetider, som under gode økonomiske vilkår. 

I 1980'erne var der også økonomisk krise. Man skar b.la. i kontanthjælpen. Man mente, at dette skulle motivere folk til at finde arbejde(det skulle kunne betale sig at arbejde). Man ville have en rimelig forskel på arbejdslønnen og sociale ydelser

 I 1998 blev det muligt for kommunerne at indstille kontanthjælpen, hvis modtageren ikke efter evne udnytter sin arbejdsevne. 

For 150 år siden var langt størstedelen af danskerne fattige og kun en lille gruppe var rige. Det er i dag omvendt. Langt de fleste lever godt og kun få er fattige.Samtidig giver velfærdsstaten os mulighed for at få en højere placering i samfundet end vores forældre. Et barn af ufaglærte forældre kan sagtens blive læge. Uddanelse er gratis, og man kan få SU, så det går ikke ud over ens økonomi at tage en uddannelse. 

Velfærdsstaten er dyr og spørgsmålet er om man kan beholde det velfærdssamfund vi kender i dag. 

Velfærdsklemmerne

Forventningsklemmen

Vi forventer hjælp i tilfælde af arbejdsløshed og sygdom, tilskud til briller og medicin, gode skoler til vores børn, boligstøtte og børnecheck

Finansieringsklemmen

Befolkningssammensætningen ændrer sig.

Der bliver færre unge og flere ældre.

De ældre er på pension og de unge er på arbejdsmarkedet. Der bliver lige pludselig få til at forsørge mange.

Omkostningsklemmen

Stigende udgifter til b.la. efterløn, pension og sygehusudgifter(igen et resultat af, at der bliver flere ældre)

Popularitetsklemmen

Velfærd er populær, og danskerne bliver sure, hver gang de oplever besparelser på velfærden

Den moralske klemme

Velfærdssamfundet møder stor opbakning fra danskerne, alligevel er der forsøg på at undgå at betale skat i forhold f.eks. socialt bedrageri og sort arbejde

Behandlersamfundet

Velfærdsstaten er forpligtet til at hjælpe folk i en svær situation, men alligevel risikere man, at folk bliver for uselvstændig.

Globaliserings-og EU-klemmen

Politikeres muligheder for at styre økonomien er blevet mindre

Hvis vi skaber usikkerhed til kronen, kan milliader af kroner pludselig flyttes ud af Danmark

Det er blevet sværere at udligne sociale forskelle af to grunde

-Hvis vi f.eks. sætter lønnen op for ufaglærte, herunder fabriksarbejdere, risikere man, at fabriksproduktionen flytter til udlandet, hvor der er billigere løn-og produktionsomkostninger. 

-Hvis vi sætter skatten op for de rigeste/højtuddannede, risikere man, at de rejser til udlandet, hvor skattetrykket ikke er så højt. Dette kan være et stort tab for os.