Har livet nogen betydning?

Det er så individuelt. Der er så mange måder man kan leve på, og hvad der er det rigtige er helt op til en selv. Efter min mening, så skal man bare leve livet - gudfrygtig eller gudløs.

Jeg er født ind i buddhismen, men er efter egen mening sådan 50% ateist. 50% fordi jeg tror på visse dele af buddhismen, såsom karma-begrebet og reinkarnation - en slags shoppekultur kan man vist sige. Jeg ser ikke religioner som måder man skal leve på, men nærmere som retningslinjer til et "godt liv". 

Jeg tror ikke helt på det guddommelige og overnaturlige, fx at Buddha oplyste. Jeg tænker selv, at ja, Buddha har skam levet, men han var ikke andet end et normalt menneske, som folk bare, via mundleveringer, har pyntet lidt på. 

Den største grund til, at jeg tror på reinkarnation er, at jeg faktisk (sikkert som en del andre) frygter døden. Jeg kan ikke klare forestillingen om et sort hul efter døden eller helvedet eller Paradis. Jeg kan kun forestille mig, at vi har en sjæl, som må blive genfødt på ny og leve videre i en anden krop. Denne tanke beroligere mig og giver mig noget "at se frem til", når jeg engang skal forlade denne verden. 

Jeg vil selv bare leve livet med buddhistiske retningslinjer som en hjælp og nyde at bruge tid på de ting og mennesker, som jeg holder af. :-)

Jeg er egoist (til en hvis grænse) og derfor mener jeg mener ikke at der er en mening med at leve. Man kan se på livet som:

• Vi er baby
• Vi lærer om de generelle normer
• Vi går i skole og får viden
• Vi får en uddannelse
• Vi finder os en kæreste
• Vi flytter ud
• Vi arbejder til vi er 65 år
• Vi kan leve livet
• Vi dør

Altså, vi tilegner os så meget viden, til at kunne komme på arbejdsmarkedet, og være her i 40 - 50 år. I den tid slider og slaber vi, til vi ikke kan mere, og til sidst for at dø.

Altså, Einsteins bemærkning giver god mening. Vi er født til at dø.

Jeg mener derfor heller ikke at der er en mening med livet, Men jeg mener at det er et uforglemmelig eventyr, vi oplever.

Jeg mener at livet skal leves som man helst gerne selv vil. Vi har jo trods alt kun denne ene gang ;)

Men tror du ikke der har et mål/mission vi skal opnå før vi dør. Jeg tænker bare, hvem har skabt universet, og hvor startede det hele fra... Det kan jo ikke have startet af sig selv. Måske er der et efterliv på den samme klode, men i et andet mennesker... det kunne måske godt tænkes sig. 

Universet rummer stadig mange gåder, og nogen bliver heller aldrig løst. Man kan ved hjælp af matematik, og utrolig god computerstyrke, sige nogenlunde hvor universet er startet. Mange filosoffer samt religion går ind for liv efter døden.

Jeg tror bare ikke på, at der er et liv efter døden. Hvis der er et liv efter døden, så vil der med en lille sandsynlighed også kunne være spøgelser. Hvis dette er tilfældet, så vil der også sandsynligvis være en verden som er levende, og en som er for døde. Hvis dette igen er tilfældet, vil sandsynligheden for at der er flere "verdener" også være der. Og igen, da vil sandsynligheden for en magisk verden også være mulig. Dette munder ud i noget som er fjernt fra fysikken.

Hvis det ovennævnte er realistisk, vil din død, så have betydning? Nej, vel? Så kunne du dø nu, og være ligeglad med alt. For du vil jo da leve videre. Måske en mere sjov verden.

Hvis vi antager at det ikke er realistisk, så vil din død have betydning. Da du er helt unik, og lever kun denne ene gang.

Tilbage til: Dette munder ud i noget som er fjernt fra fysikken...
Hvis der er flere verdener, hvorfor er der så ikke nogen der har besøgt os her på Jorden? Man burde mene, at vi, mennesket er ret primitive, og chancen for der nogle som er mere højtudviklede meget stor.

Hvis man tror på livet efter døden, så tror man automatisk også på ånder/spøgelser.

Det der giver livet betydning, må man selv finde. Det kan være en interesse, eller et budskab du vil have verden til at forstå. ;)

#4 Måske er livet et test til det næste verden (Paradis eller helvede). Her for nyligt hørte jeg et stykke af koranen (Hellig Islamsk Bog), sige noget om universet, og dens hemmeligheder. Koranen er ren Science, og det var faktisk det der fik mig til at filosofere om helvede-paradiset. Hvordan kan Koranen (En bog som er flere hundrede år gammel) henvise til universet, og ting som man langsomt har fundet ud af nu. Mange Sciencetiste har skiftet religionsretning da de læste Koranen.... Jeg forstår bare ikke hvordan et menneske fra den tidsalder, kunne regne sig frem til hvad der eksisterede i verdenen :)

idag*

Din tanke er ikke så mærkelig.

Hvis man tror på livet efter døden, så tror man automatisk også på ånder/spøgelser.

Grunden er at hvis populationen er 6 mia. og den falder til 5 mia. så må der være 1 mia. som er spøgelser.

Hvis man antager at livet efter døden er sand. Hvad så hvis hele universet gik hen og døde (alt liv forsvandt), så vil spøgelser automatisk være en sandhed, da de ikke har nogen krop at leve i. Og det vil sige, at før Big Bang var der trodsalt også spøgelser. Men hvad skulle så have skabt os, og spøgelserne? Dette strider imod Big Bang, og vil sige at Big Bang ikke er starten på alt samt livet. Der må have været noget før, en verden som spøgelserne lever i. Og vil dette betyde at matematikken ikke kan bruges her? Matematikken er nonsen, og kan ikke bruges, selvom den giver god mening, når man ser beregningerne. (Er der nogen som bluffer med os (til at tro på matematikkens videnskab), og hvor er de? I et andet univers? Og hvorfor må vi ikke vide sandheden?)

Eller er vi overhovedet levende(limbo)? Er i stand til at kunne konstruere verdenen, følelser, mennesker osv.

Hvis Big Bang er nonsen, hvad startede det så? ånder/spøgelser? eller en højere kraft? (dette fører os længere mod religion)

Det enkelte menneske (dyr), den enkelte plante har ingen betydning.

Det er artens overlevelse og det er selve livets overlevelse, der har betydning.

Det er denne "fremdrift" i liv, forårsaget af Darwins principper og forårsaget af forskellige formeringsmekanismer, der jo dybest set er naturens eksperimenteren med små ændringer i en art, og teste denne afvigelses tilpasning i omgivelserne, der har betydning.

Hvis naturen i al evighed tester de samme "eksemplarer", kommer livet ikke videre. Derfor må nye fødes, og de færdigtestede dø. Ellers ville der til sidst ikke være plads til nye eksperimenter i "laboratoriet".

Jeg ved såmænd ikke, om der er en himmel og et helvede, men det kan være, at der er plads til os på en slags bioteknisk museum.

#8 kunne ikke siges bedre Smatty :)

Din tanke på Koranen, kan også forbindes med de tanker som flyver over pyramider, Stonehenge, Maya indianerne. Der er sikkert en naturlig forklaring :)

Det er trodsalt det jeg mener. Meningen med livet er, en interesse eller et budskab ;)

Nej det tror jeg så ikke. Lad mig give dig et eksempel. Der blev feks. sagt i koranen at jorden havde 7 lag -->  http://da.wikipedia.org/wiki/Jorden                                      :)

har*

#9

Hahaha. Hold da op for en humor!

Dit citat:

Jeg ved såmænd ikke, om der er en himmel og et helvede, men det kan være, at der er plads til os på en slags bioteknisk museum.

Det kommer jeg altså til at "stjæle" fra dig. Det er simpelthen for godt til, bare at smide ud.

#13

Jeg vil helst ikke komme ind på religion, da der er mennesker som kan blive forarget eller direkte vrede over sådanne debatter.

Jeg vil i kortfattethed sige. Hvis disse lande, nu lukker op for naturvidenskabs mænd og historikere, arkæologer. Så vil sandheden nok komme frem. Jeg tænker, at der er mange som ikke tør, af rædsel for niveauet af religiøshed, vil være dem en trussel. Så lange disse mennesker findes, så tænker jeg, at det fortsat vil være et mysterium...

Jeg vil ikke debatere mere om denne religionens sandhed eller falskhed. Desværre....

:)

Ser frem til at man kan finde ud af mysteriet:)

Eksistensens fire grundvilkår