Kemi

Fældning af salte (modificere)

02. december 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Jeg er igang med en rapport om overstående emne. Jeg mangler bare lidt for at skrive Teorien bag?... Det må vel bare være, at se hvilken af Nitrat/Natrium kombinationerne, der er henh. tungt -og letopløselige - Yderligere og mere omfattende teori kan jeg ikke komme op med.

I forsøget kombinerede vi Forskellige nitrater (+) med natriumsalte (-), for at se opløseligheden. Tungt eller Letopløseligt.

Nogen der kan hjælpe?..

Svar #1
03. december 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Hjælp?

Brugbart svar (0)

Svar #2
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Det er ikke til at vide, om et salt er tungtopløseligt. Generelt er der nogle ioner, der danner tungtopløseligt salt, mens andre danner letopløseligt. I din kemibog skulle der gerne være et skema over det.

Anyway, det er vist noget med energi-tilstande o.l. - om det kan 'betale sig' for naturen at bryde ion-bindingen.

Brugbart svar (0)

Svar #3
03. december 2005 af frodo (Slettet)

Du kan jo starte med helt gemen ionbindingsteori. (hhv. afgivelse og optagelse af elektron(er))

Hvad der så gør, at nogle salte er mindre opløselige end andre, er styrken af bindingen. Herunder er forhold som størrelsesforholdet imellem de indgående ioner relevant. antallet af byttede elektroner.

Brugbart svar (0)

Svar #4
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

#3 Dvs. jo ´større elektronnegativivtet, jo sværere for vandet at bryde bindingen? Eller hvordan skal det forstås?

Brugbart svar (0)

Svar #5
03. december 2005 af frodo (Slettet)

jeg er ikke sikker på jeg forstår.

Brugbart svar (0)

Svar #6
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Hvis forskellen i elektronnegativitet er 2 for NaCl, men et højere tal for LiF (hvis dette stof eksisterer?), vil det så være sværere for vand at bryde ionbindingen?

Brugbart svar (0)

Svar #7
03. december 2005 af frodo (Slettet)

det kan man ikke umiddelbart sige.

Det der primært spiller ind, er om ionerne er små eller store, og om de har små eller store ladninger

Brugbart svar (0)

Svar #8
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Hvis de er store, har du så større/mindre tendens til at være letopløselige/tungtopløselige?

Små/store ladninger? Hvad menes med det?

Brugbart svar (0)

Svar #9
03. december 2005 af frodo (Slettet)

Man plejer jo at sige, at forskellen i elektronegativitet skal være over 2 før bindingen er ionisk. Og der er ikke rigtig plads til meget større elektronegativitetsforskel. såå

Brugbart svar (0)

Svar #10
03. december 2005 af frodo (Slettet)

men plejer at operere med ladningstætheden. dvs ladningen af ionen (I Coulomb) delt med ionens størrelse.

jo mindre ladningstæthed for de indgående ioner, jo større opløselighed.

ladningen er fx +1, -1 osv. Og den ganger man med elementarladningen for at få den i coulomb.

man kan jo betragte ladningerne som den mængde lim der binder dem sammen. Og jo mindre ionerne er, med store ladninger jo bedre erde klistret sammen. Jo større ionerne bliver med samme ladning, jo mindre bliver de bundet sammen, da vi kun har den samme mængde lim til at binde større partikler sammen med.

Brugbart svar (0)

Svar #11
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

#9 Det passede heller ikke med andre eksempler.

#10 Kan du prøve at give mig et konkret eksempel? Hvad er fx elementarladningen?

#0 Beklager, at jeg har overtaget din tråd, men jeg er ligeledes i gang med en lignende rapport.

Brugbart svar (0)

Svar #12
03. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Hvad er i grunden årsagen til, at man sjældent hører om lanthaniderne og actiniderne i forbindelse med salte (og bare generelt)?
Jeg kan se, at de har et OT på II.

Brugbart svar (0)

Svar #13
04. december 2005 af frodo (Slettet)

#11: hvad passede ikke?

elementarladningen= e = 0,160*10^(-18)C

et konkret ekesempel på ladningstætheden for Na+ ionen.

den har en positiv elementarladning dvs +1 (Cl- har fx en ladning på -e)
Na+ har en ionradius på 116 pm=1,16*10^(-7)mm

ladningstætheden fås da (under antagelse af at ionen er kugleformet):

(1*0,160*10^(-18)C)/(4/3*pi*(1,16*10(-7mm)^3))=24,5 C*mm^(-3)

nok?

Brugbart svar (0)

Svar #14
04. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Ja.
Jeg mener bare, at jeg har læst, at et atoms radius er udefineret.

Forresten: Hvis et stof skal have en elektronnegativitetsforskel på mindst to, hvorfor har AgCl så kun en på 1,1 (ifølge studis periodiske system: https://www.studieportalen.dk/services/naturvid/period.php )?

Brugbart svar (0)

Svar #15
04. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Slet det ene n i det længste ord i #14

Brugbart svar (0)

Svar #16
04. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Hm, jeg har altid troet, at det udtales "elektro_n_-negativitet," men ifølge min bog staves det med et n, kun. Google og Wikipedia siger med et n, kun. Så det udtales "elektro-negativitet"?

Brugbart svar (0)

Svar #17
04. december 2005 af frodo (Slettet)

Det er korrekt, at et atoms radius ikke er defineret. Men man kan lave et skøn over den. Eksakt bliver det aldrig, da det varierer fra stof til stof. Så det er kun et skøn.

mht AgCl, er det en af grundene til den ringe opløselighed. Det at bindingen har stor kovalent karakter. reglen jeg nævnte tidligere med en EN-forskel på over 2, er naturligvis flydende. Heller ikke en eksakt regel.

og det hedder elektro-negativitet (IKKE elektron)

Brugbart svar (0)

Svar #18
04. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

I #13 skriver du pm. Hvad er det i meter?

Har du i øvrigt et link til en tabel, hvor man kan se grundstoffernes radius? Jeg vil gerne udregne for andre stoffer, men har besværligheder med at finde en tabel.

---
Hvis jeg nu skal regne ladningstætheden ud for fx Na2CO3, skal jeg så regne det ud for alle stofferne induviduelt, og derefter... addere det?

Tak.

Brugbart svar (0)

Svar #19
04. december 2005 af KemiKasper (Slettet)

1) 1 pm = 10^(-12) m

2) Databogen opgiver atomradier og, det der har større interesse i dit tilfælde, ionradier.

3) Det kan du ikke! Det kræver en DFT-beregning (density functional theory) som kun kan udfører så store computere.
I øvrigt er der også andre ting end bare elektrontætheden der spiller ind, bl.a. solventeffekter, kompleksdannelser, syre-base-reaktioner mm.
Opløseligheder beregner vi os ikke frem til men laver et forsøg :)

Brugbart svar (0)

Svar #20
04. december 2005 af KemiKasper (Slettet)

"udfører så" = "udføres på"

Forrige 1 2 Næste

Der er 39 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.