Side 2 - Fældning af salte (modificere) - Kemi

Brugbart svar (0)

Svar #21
04. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Hvori består forskellen mellem atomradius og ionradius?

Hvis jeg udregner ladningstætheden for to forskellige stoffer, og hvis de har den samme, høje ladning, betyder det så, at stoffet er forholdvis tungopløseligt (ikke taget andet i betragning)?

Brugbart svar (0)

Svar #22
04. december 2005 af KemiKasper (Slettet)

Forskellen ligger jo i ordet... Tag fx en natrium-ion (Na+). Den har tabt sin yderste elektron og det var den eneste i den skal ergo er den mindre. Man kan også tænke på det på den måde at en positivt ladet ion holder godt sammen på de elektroner den har tilbage. Omvendt er negative ioner store fordi det er svært at presse ekstra elektroner ind i atomet.

Og nej. Det er meget svært på teoretisk basis at udtale sig om, om et givet stof er tungtopløseligt eller ej. Men som frodo har været inde på så er der en tendens til at forbindelser med ca. samme ionradier og ladningstætheden er tungtopløselige. Men på grund af reaktioner som beskrevet i #19 kan man ikke altid regne med det.

Brugbart svar (0)

Svar #23
04. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Ja, det var nu også mest negative ioner, jeg tænkte på. Men jeg kan godt se det i henhold til positive elektroner.

Men tak for jeres forklaringer og hjælp.

Brugbart svar (0)

Svar #24
05. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

#13 I min Databog fra 87 er ionradiusen for Na+ = 98 pm. Skal jeg anskaffe min en ny bog, eller var din udregning bare et opfundet tal?

Brugbart svar (0)

Svar #25
05. december 2005 af frodo (Slettet)

Jeg kan godt se, at databogen angiver værdien 98pm, men som sagt kan man ikke

Brugbart svar (0)

Svar #26
05. december 2005 af frodo (Slettet)

Jeg kan godt se, at databogen angiver værdien 98pm, men som sagt er ionradier ikke absolutte tal. De er skønsmæssige betragtninger. Jeg fandt min værdi et andet sted.

Svar #27
05. december 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Det med Fragivning og indtagning af elektroner, så saltet bliver mindre evt. større etc..

Men hvordan kan jeg forklare teorien bag? - Hvordan forklare jeg bundfaldet?..

Brugbart svar (0)

Svar #28
05. december 2005 af frodo (Slettet)

et atom vil gerne opfylde oktetreglen(som du nok kender). Denne tilstand er nemlig særlig stabil.

Natrium fx. har 1 elektron i yderste skal (valensskallen). Ved afgivelse af denne elektron bliver skallen under den yderste, og da denne er fyldt med otte elektroner, opfylder en natriumion (Na+) oktetreglen.

Tilsvarende gør sig gældende for fx Cl.

Den har 7 elektroner i yderste skal. Og ved at optage en elektron (altså danne (Cl-)-ionen) får den 8 elektroner i yderste skal, og opfylder oktetreglen.

bundfaldet forklares ved at opskrive et reaktionsskema mellem de ioner der indgår i det tungtopløselige salt. Så skriver du bare, at man kan se i opslagsværker, at det salt er tungtopløseligt, og det derfor fælder ud. (mere er ikke påkrævet)

Brugbart svar (0)

Svar #29
06. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

#26
Fint, så laver jeg en lille fodnote for en sikkerheds skyld.

Brugbart svar (0)

Svar #30
06. december 2005 af frodo (Slettet)

du månok hellere bruge databogens værdi. Og så lave noten om den anden.

Brugbart svar (0)

Svar #31
06. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Ja, det havde jeg også tænkt mig.
Hvad er "mest korrekt":

Ag+(aq) + Cl-(aq) -> AgCl(s)
eller
AgNO3(aq) + NaCl(aq) -> AgCl(s) + NaNO3(aq)

Brugbart svar (0)

Svar #32
06. december 2005 af frodo (Slettet)

begge er lige korrekte, men jeg ville ikke medtage tilskuerionerne NO3- og Na+. Det relevante i dette tilfælde er den første reaktionsligning.

I øvrigt er bindingen i AgCl ikke uvæsentligt kovalent, hvilket gør en del ved forklaringen af tungtopløseligheden.

Brugbart svar (0)

Svar #33
06. december 2005 af frodo (Slettet)

*"i ikke uvæsentligt grad kovalent"

Brugbart svar (0)

Svar #34
06. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Fint.

Brugbart svar (0)

Svar #35
10. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Danner Ag+ og halogenider altid tungtopløselige stoffer?

Svar #36
18. december 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Teorien bag dette eksperiment - synes jeg er lidt vanskelig at beskrive: Der må være nogle eksempler på andre fældninger, med evt. bundfaldsfarve. Som fx, jernoxid i gul maling - Men dette er allerede brugt i en anden af mine rapporter.

En der kan give mig lidt Hints, til en evt. rationel teori bag, og evt. nogle eksempler på en fældning, hvori der indgår farve?

Mange tusind tak på forhånd!

God Jul til alle!

Svar #37
18. december 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Hjælp? ^^^

Svar #38
18. december 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

Nogen der kan Give lidt Hints?

Svar #39
19. december 2005 af Eagle-Eye (Slettet)

?

Kemi

Side 2 - Fældning af salte (modificere)

Skriv et svar til: Fældning af salte (modificere)