valg

(det meste er taget ud af hukommelsen, så correct me if I'm wrong)

Kommunalvalg foregår efter den d'Hondske metode: (meget) kompliceret fordelingsmetode, hvor divisorer fordeler mandaterne i mellem partier. Kvotienterne for fordeling falder dog ret langsomt, og det betyder en favorisering af de store partier med store stemmetal. (Det er bl.a. derfor, at der på kommunalt plan indgåes valforbund, fordi valgforbundet regnes som et parti i den store fordelingsrunde).
Spærregrænsen er afhængig af hvor mange indbyggere der er i forhold til antallet af mandater. (Det vil sige at opnår man nok stemmer til et mandat, så er man inde - fx i Århus vist nok omkring 3% for et mandat)

Folketingsvalg er en lige så kompliceret størrelse.
Først fordeles kredsmandaterne, som således tager hensyn til geografi, befolkningstæthed osv. Der er 17 kredse i Danmark med forskellige kredsmandat-antal. På denne måde fordeles 135 mandater - efter den modificerede St. Lagues' metode. Der er i denne metode dog ret stor forskel på stemmetal og mandattal. Det skal de 40 tillægsmandater råde bod på. Tillægsmandaterne fordeles efter St Lagues metode.
Spærregrænsen er ca. 2 % til folketingsvalg, hvilket som minimum udløser (vist nok)4 mandater.
Dertil kommer de 4 atlantiske mandater (Grønland og Færøerne hver 2).

Kan se, at min forklaring til mandatfordelingsmetoder er meget rodet, men det er en ret teknisk manøvre.
Håber det alligevel gav lidt mening.

/Chichu