Kommentarer til Studieportalen.dk

"antal brugere der læser dette indlæg"?

09. december 2005 af Mads (Slettet)
Nu er det sket et par gange det sidste stykke tid, at jeg, efter at have besvaret et indlæg og trykket "svar", til min skræk har opdaget at en anden allerede har besvaret indlægget imens jeg skrev mit svar, eller at det modsatte er sket, nemlig at jeg har besvaret et indlæg, hvorefter der få minutter efter er dukket endnu et svar på det oprindelige indlæg op.
Der er hovedsageligt tale om indlæg, hvor spørgeren har bedt om at få rettet en stil, det vil sige, hvor tiden det tager at besvare indlægget er ganske anselig.

Det er derfor lidt "træls" at finde ud af, at alt det arbejde man havde lagt i at besvare indlægget er mere eller mindre spildt, da man istedet for at rette hele stilen kunne have nøjedes med at kommentere de foreslåede rettelser.

Jeg forespørger derfor en funktion, som jeg har set på diverse andre fora, så man kan se hvor mange brugere, eventuelt ved navn, der i øjeblikket læser det pågældende indlæg.

Det vil spare ikke bare tid, men også energi, hvis man kunne se, om indlægget muligvis var ved at blive besvaret, så man istedet for at kaste sig over det som et frådende rovdyr, istedet kan se tiden an, og forholde sig til de foreslåede rettelser.

Er jeg den eneste der synes at det er et problem, og kan overhovedet lade sig gøre med den nuværende opsætning af siden?

Mads

Brugbart svar (2)

Svar #1
09. december 2005 af Duffy

"Det vil spare ikke bare tid, men også energi, hvis man kunne se, om indlægget muligvis var ved at blive besvaret, så man istedet for at kaste sig over det som et frådende rovdyr, istedet kan se tiden an, og forholde sig til de foreslåede rettelser."

Jamen hvis du er så frustreret over at blive "overhalet" indenom så vent dog en "tid" for at se om der ikke skulle være en anden der gad besvare spørgsmålet.

Men det "frådende rovdyr" du nævner er jo dig selv der er ivrig efter at svare/hjælpe fordi det pirrer din professionelle nysgerrighed og dit arbejde er da heller ikke "spildt" for som du selv siger i indlægget om "svar/spørgsmål rate?"

"Men for mig er det jeg selv lærer ved at hjælpe andre mere end rigelig løn i sig selv..."



Duffy

Brugbart svar (2)

Svar #2
09. december 2005 af Sicma (Slettet)

Man kan evt. skrive et indlæg:

"...Jeg vil gerne rette din tekst, om lidt vil jeg 'poste' den..." ;-D

- Men ja, #0 , det ville være smart!

I øvrigt kan man en gang i mellem kopiere sin tekst og trykket på 'opdater' og derved se om andre havde postet noget; derved kan man jo slippe for at forsætte hvis der er en anden som har svaret på sprøgsmålet, eller gøre sit eget svar anderledes.


Brugbart svar (2)

Svar #3
09. december 2005 af Sicma (Slettet)

Ligesom på 'MSN Messenger' kunne man have sådan en boks:

"Epsilon skriver i øjeblikket et indlæg."

;-D

Svar #4
09. december 2005 af Mads (Slettet)

Hehe. Utroligt som man får kastet sine egne udtalelser i nakken...

Jeg kan godt se hvad du mener med, at det selvfølgelig er mig selv der presser på for at besvare indlægget.
Jeg tror også at jeg formulerede mig "lige" stærkt nok. Det virker jo nærmest som om at jeg er forarget over at nogen kunne finde på at "overhale mig indenom", hvilket da slet ikke er tilfældet...
Tværtimod, så synes jeg da at det er herligt at kunne sætte sit eget forslag op mod en andens.

Men, hvis vi nu fjerner fokus fra mig som person, så vil jeg fastholde min pointe. Jeg står ved, at det, set overordnet, kunne spare en masse mennesker tid, hvis man kunne se, om der var akut behov for at oprette et indlæg. Dette kunne muligvis også være med til at skære ned på antallet af overflødige indlæg, hvor svareren ikke tilstrækkeligt besvarer spørgerens spørgsmål. (Selv om jeg godt kan se, at dette kunne føre til et ”elitært svarkorps”, hvor kun kyndige må besvare indlæg, idet alle flygter væk fra indlæg så snart en ”autoritet” så meget som kigger på indlægget….).

Men, jo, jeg kan godt se, at behovet måske ikke er så akut som jeg lige gik og troede.
Men under alle omstændigheder, så synes jeg at man skulle overveje ideen, hvis den ikke kræver for meget arbejde at implementere.
Så kan folk jo benytte sig af den, eller fortsætte som de plejer...

Mads

Brugbart svar (2)

Svar #5
10. december 2005 af Sicma (Slettet)

#4

Hmm...Jeg kender det også udemærket godt selv.
Især dig som jo ofte retter lange franske tekste, må det være et stort problem.

F.eks. hvis man hjælper en med en matematik opgave, så man skriver en lille fremgangsmåde og evt. teori - viser evt. nogle mellemregninger, og så når man trykker 'indsæt svar' er der allerede én eller to som har været i forekøbet, og allerede har besvaret sprøgsmålet. ;-D

Brugbart svar (2)

Svar #6
10. december 2005 af Epsilon (Slettet)

Forslaget som sådan er vel ganske udmærket, forudsat det lader sig implementere uden det store besvær. Nogle brugere har nok oplevet det beskrevne forhold gentagne gange; men særlig problematisk finder jeg det nu ikke. I mange tilfælde rummer konsekutive svar forskellige og/eller beslægtede angrebsvinkler over for den foreliggende problemstilling, og ofte kan det være lærerigt at anskue 'opgaven' på flere måder. Undertiden supplerer svarene hinanden sådan, at hvad den ene måske umiddelbart har overset, har den anden bemærket og pointeret. Sommetider indser spørgeren derved, hvad sagen drejede sig om, eller hvori problemet bestod. Vel er dette mønster nok mest synligt i de naturvidenskabelige fag, men sagen forholder sig ikke meget anderledes i sprogfagene.

#3: Hvilken ære. :)

//Epsilon

Skriv et svar til: "antal brugere der læser dette indlæg"?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.