Dansk stil, nogle der vil tjekke igennem for grammatiske fejl?

Analyse og fortolkning af
Klokken, 1850 af H.C. Andersen

Klokken af H.C. Andersen, skrevet i 1850, handler om en ukendt klokke, som har den dejligste, højtideligste og mest vidunderlige klang. Ingen ved hvor denne klokke befinder sig, men det er et sted dybt inde i skoven. Landets kejser vil tildele titlen ”Verdens Klokker” til den person, som kan finde klokken. Der er en person, som fortæller, at han har set en visdomsugle, som slog sit hoved mod træet, og herefter får han tildelt titlen ”Verdens Klokker” af kejseren.
En konfirmationsdag oprinder og konfirmanderne vil opsøge denne klokke. De kommer frem gennem skoven til et hus, hvorpå der hænger en lille klokke. De fleste er overbeviste om, at lyden kommer fra denne klokke. En af konfirmanderne er en kongesøn og han mener, at klokken er alt for lille. De andre bliver hurtigt enige om, at han må have ret, da han er en kongesøn og derfor må være klogere. En fattig konfirmand, som ikke havde været med på turen fra begyndelsen, da han skulle levere sine lånte konfirmationsklæder tilbage, kommer pludselig frem fra busken iført sine egne pjaltede klæder og kongesønnen foreslår, at de skal følges. Eftersom kongesønnen mener, at klokkens klang kommer fra venstre og den fattige konfirmand mener, at den kommer fra højre, skilles de. Den mørke nat er ved at indhente kongesønnen og han har endnu ikke fundet det, han søger. Han søger op på klipperne, som er på højde med træerne, så han kan se den røde aftensol. Den fattige konfirmand kommer frem på klippen fra højre side. Han var kommet frem ligeså hurtigt som kongesønnen. Her sidder de hånd i hånd, mens den usynlige klokke klinger over dem.

Analyse

Klokken tilhører genren kunsteventyr, som dukkede op i romantikken. Gennem denne periode blev folkeeventyrene genopdaget og blev herefter til mode. Kunsteventyr er karakteriseret ved en kendt forfatter, der bevidst arbejder med sproget og uddyber karaktertegningen betydeligt.
I begyndelsen af dette kunsteventyr foregår handlingen i byen og her er budskabet svagest, da klokkeklangen bliver overdøvet af den åndsforladte materialisme. Efter beskrivelsen af lyden fra klokken i byen, hører vi om hvorledes folket oplever lyden på landet. De hører den tydeligere og det vil sige, at budskabet går klarere igennem for her bor det naturlige menneske. Resten af historien, hvor den egentlige handling finder sted, foregår historien i skoven. Det er her, kongesønnen og den fattige konfirmand er på jagt efter den hellige klokke. Der er to parallelle handlingssteder i eventyret. Det ene er byen, som symboliserer livet i al almindelighed. Den beskriver den materialistiske verden. Det andet er skoven, som er et symbol for udviklingen. Her tager folkene hen for at finde svarene, men kun to opnår forståelse for tilværelsen.
Handlingen går kronologisk frem, da den følger en tidslinje. Alle begivenhederne bliver fortalt i den rækkefølge, de er foregået i. Først fortælles der om, hvordan folkene i landsbyen på forskellig vis prøvede på, at finde ud af hvor klokkeklangen kom fra. Herefter beskrives konfirmandernes søgen efter klokken inde i skoven. Resten af historien handler om kongesønnen og den fattige konfirmand, som søger efter klokken dagen lang, indtil natten indhenter dem og de mødes.

Hele historien fortælles gennem den alvidende 3. persons fortæller, som kender til personernes fortid og fremtid samt selve handlingen. Alle personer i dette eventyr er navnløse. I forhold til folkeeventyrene er disse personer ikke overfladiske, men derimod personlige, så læseren lærer dem at kende. Vi møder først de to hovedpersoner et stykke inde i teksten og der går et stykke tid, inden læseren finder ud af hvem der er hovedpersonerne. Gennem personerne oplever læseren, hvordan samfundet er beskrevet på en noget sarkastisk og overdreven måde. På dette tidspunkt var de fleste folk ikke interesseret i at opnå forståelse for tilværelsen. De stræbte kun efter ting, de kunne se og røre. Dette fremstår tydeligt, da byfolkene kun når udkanten af skoven, hvor de sætter sig og drikker kaffe.
Der er to meget karakteristiske træk for kunsteventyr når det gælder sproget. For det første bliver formelsproget kun anvendt en lille smule, da hver forfatter har sit eget sprog, som kommer klart til udtryk i eventyret. Det andet karakteristiske træk er, at handlingsforløbet bliver beskrevet med en masse følelser. Dette gøres ved brug af adjektiver, som fremhæver selve stemningen i historien. De mange adjektiver beskriver omgivelserne, personerne og situationen til den mindste detalje. For at præcisere stemningen yderligere, anvender H.C. Andersen mange indskudte sætninger samt uddybende sætninger. Sætningskonstruktionerne er forholdsvis lange. Indimellem bliver de lange, malende sætninger afbrudt af direkte tale.
Selve klokkeklangen bliver også beskrevet med en hel del adjektiver, så læseren kan få fornemmelsen af, hvor dejlig en lyd denne klokke udsender.
Fra linje 7 til 14 på side 3, da kongesønnen kommer dybere ind i skoven, bliver stedet beskrevet ned til de mindste detaljer. Herved får læseren mulighed for at identificerer sig med kongesønnens situation og hans oplevelse.
Den universalromantiske tankegang samt det guddommelige bryder klart igennem i slutningen af eventyret. Alt er dybest set ét og alt hænger sammen. ”…Solen stod som et stort skinnende Alter, hvor Hav og Himmel mødtes, alt smeltede sammen i glødende Farver, Skoven sang og Havet sang og hans Hjerte sang med; den hele Natur var en stor hellig Kirke…” – linje 25-28, side 3. Dette stykke af historien bærer tydeligvis præg af den romantiske tidsperiode.

Fortolkning

Denne historie er en udviklingshistorie, som handler om H.C. Andersen selv. Han afspejler sig selv i den fattige dreng, som gennem mange trængsler når frem til berømmelse. Kongesønnen kan muligvis være en af H.C. Andersens venner, som voksede op under fornemme rammer, fx fysikeren H.C. Ørsted, som gik den banede vej mod berømmelse. H.C. Ørsted regnede med at endemålet for hans forskning var at finde ånden i naturen, beviset for at Gud var i naturen, da han prøvede at forstå sammenspillet mellem de elektriske og de magnetiske kræfter. H.C. Andersen regnede også med at nå frem til det med sin digtning, hvilket selvfølgelig var gennem en anden og noget kompliceret vej. De opnåede dog begge berømmelse, blot ad hver sin vej. Kongesønnen og den fattige dreng opnår også det samme i denne historie, men på hver deres måde. Hvis vi ser på det fra det romantiske synspunkt, kan man sige, at de har fundet frem til lykken. I romantikken var det meget vigtigt, at blive et med naturen. Denne form for besjæling af naturen kaldes panteisme, som betyder, at Gud er i og gennemstrømmer alt.
Ydermere beskriver H.C. Andersen de sociale skel. Det er grunden til, at han har valgt det skal være en kongesøn og en fattig dreng. Det er modsætningerne, der er de eneste der finder klokken. Det betyder, at enhver kan nå målet, uanset hvilken social status, man har. Man skal blot have viljen og følge hjertet. Kongesønnen vælger vejen til venstre, hvilket er hjertets vej. Det er den fineste og fornemmeste side. Derimod går den fattige dreng til højre, som er viljens vej og hermed den rette vej.
Det er ikke noget tilfælde, at H.C. Andersen har valgt at skrive om, at det er konfirmander, der er på udkig efter denne højhellige klokke. Det er nemlig en historie om at vokse op og gøre sig fri og gå ud og opdage verden. De starter også som en lille gruppe, men splittes i løbet af deres søgen. Lige præcis disse handlinger knytter sig til konfirmationen, eftersom man træder ind i de voksnes rækker og fordi det falder naturligt, at alle mennesker skal gøre det gennem deres livsforløb.
Klokken er et symbol på ånden i naturen, hvilket man lagde meget vægt på i romantikken. I historien bliver der også nævnt kirkeklokke og kirke, som giver indtryk af noget ophøjet og helligt. Den dag konfirmationsdagen finder sted er konfirmanderne så nær det guddommelige, da de har stået frem for Gud og bekræftede deres dåb og dermed Guds tro.
H.C. Andersen vil med dette eventyr fremhæve, at man skal finde livets mening og sandhed. Gennem teksten har han en meget negativ holdning over til materialismen og hermed kan jeg konkluderer, at han mener, at det åndelige er vigtigst i forhold til det materialistiske.