Matematik

Google: -2^2 = 4 ?!

29. december 2005 af hydrogen (Slettet)
Jeg bruger nogle gange Googles lommeregner, og da jeg indtastede:
(-2)^2
giver det
(-2)^2 = 4
hvilket passer fint nok, da (-2)*(-2)=4

Men når jeg indtaster:
-2^2
giver det
-2^2 = 4
Burde det ikke give -4, da man skal sige 2*2 = 4, og derefter sætte et minustegn på, så det bliver -4?
Eller hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. december 2005 af Nuitarius (Slettet)

Det vil kun give -4 hvis den ser således ud -(2^2) for ellers tilhører minusset 2-tallet uanset.

Eller regn baglæns for at modbevise det
sqrt(4) må være lig med 2, men sqrt(-4) er et komplext tal som er lig med:
sqrt(-4)=>sqrt(-1)*sqrt(4)=>2i
Det skyldes at man ikke på normal hvis kan tage kvadratroden af et negativt tal

mvh
Nuitarius

Brugbart svar (0)

Svar #2
29. december 2005 af Dominik Hasek (Slettet)

#0:
Det er noget vrøvl, Nuitarius skriver i #1. Du har helt ret;

(-2)^2 = 4

-2^2 = -4

Brugbart svar (0)

Svar #3
29. december 2005 af Dominik Hasek (Slettet)

Grunden til at -2^2 = -4 er i øvrigt, at potensopløftning har højere prioritet end subtraktion i det ``normale'' regnehierarki.

Brugbart svar (0)

Svar #4
29. december 2005 af Nuitarius (Slettet)

#2

Det eneste jeg påpeger er at han bliver nød til at skrive -(2^2) eller (-1)*(2^2) på googles regnemaskine for ellers fatter den ikke at han mener at minusset står for sig selv.

Brugbart svar (0)

Svar #5
29. december 2005 af Dominik Hasek (Slettet)

#4:
Det er da ellers ikke det du skriver i #1:

``Det vil kun give -4 hvis den ser således ud -(2^2) for ellers tilhører minusset 2-tallet uanset.''

Dette forstår jeg klart som om du mener at det kun giver -4, såfremt der er tale om -(2^2), hvilket ikke er tilfældet. Men okay, lad os ikke skændes over dette, hvis vi er enige.

Brugbart svar (0)

Svar #6
29. december 2005 af 404error (Slettet)

I fald man sørger for at sætte tilstrækkeligt med parenteser, er man ikke plaget af den slags præcedenskonventioner!

Google calculator følger formentlig en streng 'venstre-mod-højre-associativitet' som man oftest også ser den i regneark. Det er på ingen måde forkert, men et rent konventionsspørgsmål.

Svar #7
31. december 2005 af hydrogen (Slettet)

Okay, så fik vi sat det på plads. Jeg bruger normalt ikke Google som lommeregner, men jeg har smidt min lommeregner væk.

Jeg har lige endnu et spørgsmål:
Er alle tal opløftet i 0'te lig med 1, også negative tal?

Brugbart svar (0)

Svar #8
31. december 2005 af Dominik Hasek (Slettet)

#7:
Ja. Det gælder for ethvert x E C.

Skriv et svar til: Google: -2^2 = 4 ?!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.