Dansk

Komma

16. januar 2006 af AC_CA (Slettet)
Er der nogen, der er dygtige til grammatik, der vil hjælp mig med rette min kommatering i en 2 siders dk-stil?

PLease :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
16. januar 2006 af Guruen (Slettet)

ja.. hvis du gider skrive den her måske.. for jeg vil ikk lige lægge min mail herud.. ellers må du trykke på mit brugernavn og skrive mig en mail under kontakt, hvor den er vedhæftet..

Svar #2
16. januar 2006 af AC_CA (Slettet)

ups. den er godt nok 3 sider.. er det stadig ok jeg sender den?

Brugbart svar (0)

Svar #3
16. januar 2006 af danielruhmann (Slettet)

Smid den op her. Så er der langt flere til at se på dine eventuelle fejl.

Brugbart svar (0)

Svar #4
16. januar 2006 af Guruen (Slettet)

Skriv den her..

Så ska jeg nok gå i gang med det vuns..

Brugbart svar (0)

Svar #5
16. januar 2006 af Alexander Stephanou (Slettet)

Jeg retter ligeledes med. Kommateringen i mine stile er altid 100 % korrekt - det er, som du nok kan forstå, min store styrke.

Svar #6
16. januar 2006 af AC_CA (Slettet)

okay.. tak :)
2 sek

Svar #7
16. januar 2006 af AC_CA (Slettet)

Undervisning i dansk på Aalborghus Gymnasium, startede for mit vedkommende i 2.g. Mine forventninger til undervisningen var høje, da min lærer i 1.g på Hasseris Gymnasium havde været exceptionel god. Undervisningen var dybdegående, omfattende, spændende og dragende. Analyser, fortolkninger og variationen af stoffet samt fremstillingsmåden gav os viden, forståelse og modnede os. Med denne opgave har jeg fået muligheder for at evaluere danskundervisningen på Aalborghus Gymnasium.

1) Det danske sprog har mange nuancer og kanter. Derfor er det vigtigt, at man i undervisningen skaber en bedre sprogforståelse for at udvikle elevernes sprog. Forklaring af ords betydning, udvidelse af ordforrådet samt oplæsning er bare nogle måder at træne sproget på. Den danske barok dominerede fra ca. 1650-1720, og sprogbruget i barokken var præget af retorik med mange metaforer og stilfigurer. Det retoriske sprogbrug fra barokken, har vi set i tekster som: ”Gæt hvis ønske”, af Thomas Kingo fra 1667, hvor der kommer mange metaforer og stilfigurer til syne. Digtet er skrevet på rigsdansk, hvilket giver god træning i sprogforståelse. ”Hver har sin skæbne”, samt ”Indskriften under Niels Juels Buste i Holmens Kapel”, ÅRSTAL af Thomas Kingo, træner igen sprogfærdigheder og det alsidige sprog. Da et sprog har mange nuancer, og har vi også fået træning i et mere moderne sprogbrug. Et uddrag fra romanen ”Halalit”,y af Jeff Matthews fra 2001 trænede os i et sprog udfyldt med en blanding af slang og engelsk, og de få opbremsninger i form af punktummer og kommaer var der sparret på. Det var en prøvelse, men at lære endnu en nuance af vores sprog har vi da prøvet. Det gav god træning i hvordan vi, ungdommen, selv bruger sproget, og hvilket virkemiddel sproget kan være i litteratur. ”NATHÅRL”, af Gustav Christiansen fra 1979, gav endnu en nuance af sprogets udtryksmåde i at stave som man udtaler. Elementet om sprogundervisning er noget jeg oplever i skolen, og ved at se sprogets nuancer i timerne, hjælper det mig med, at give mig en større bevidsthed om mit eget sprog og en større sprogbeherskelse. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi lavede nogle øvelser, hvori vi skrev og læste op på et mere nuanceret sprog. For at kunne se, sprogets indvirken på os i dag, kunne jeg godt tænke mig at lave et forsøg, hvorpå vi undersøgte andres reaktioner overfor den måde vi udtrykker os på. Vil vi få den samme imødekommenhed eller åbenhed? For at få en bedre forståelse af det danske sprog, mener jeg det er vigtigt, at vi selv prøver at bruge sproget på en anden måde end normalt.

2) Dybtgående beskrivelser giver læseren en oplevelse af at være midt i en historie. Ved mange beskrevne billeder, der bliver dannet, giver det én mulighed for at leve sig ind i historien. En følelse af stemningen og øjeblikket. Smukke og guddommelige beskrivelser, frembringer dejlige følelser. Derimod frembringer grimme og rædsomme beskrivelser en ubehagelig og kuldegysende følelse. En reportage er ligesom en stemningsrapport, den er meget detaljeret skrevet, da det er meningen, at reportagen skal give læseren en oplevelse af at være på det pågældende sted. Dog er en reportage ikke helt objektiv, men farvet af journalistens egne meninger. Vi har læst reportager som: ”Din fjendes ansigt”, af Jan Stage fra den 13/7 1992 og Herman Bang: ”Branden”, fra den 4/10 1884. Begge reportager formidler stoffet på en måde, som gør det muligt for læseren at leve sig ind i situationen. Vi har læst ”Kong Christian stod ved højen mast” af Johannes Ewald fra 1779, ”Der er et yndigt land”, af Adam Oehlenschläger fra 1819, ”OH Danmark”, af Dan Turèll og Halfdan E ÅRSTAL samt ”Danmark, mit fædreland”, af H.C Andersen fra 1850. Disse tekster skildrer det smukke og det grimme ved Danmark. Elementet om æstetisk opdragelse er noget jeg oplever i skolen, og ved at kunne skelne mellem smukt og grimt, giver det mig mulighed for at føle stemninger og danne personlige meninger. Æstetik er med til at skabe mine værdier i livet og giver mig mulighed for en kreativ udtryksside. Æstetik er nødvendigt for at give andre en sanselig oplevelse. Det er bestemt noget, jeg oplever i timerne. Jeg synes, vi har været godt omkring æstetik ved vores reportageemne, og jeg har ikke nogle kritiske tilføjelser.

3) For at kommunikerer er det vigtigt at forstå andre mennesker. Det er vigtigt, at kunne gebærde sig i et samfund på en ordentlig måde. Etik er læren om principper, der ligger til grund for, at man kan vurdere noget som værende godt og ondt, rigtigt og forkert. Læren om etik er læren om, hvorfor noget er rigtigt, og hvorfor noget andet er forkert. Det er overvejelser, hvor vores handlinger vil afspejle vores moral. Etik er noget menneskeligt, hvorved man lærer empati. Empati gør, at vi kan sætte os i andres sted, og derved forstå deres adfærd. I et socialiseret samfund har ens adfærd konsekvenser, og bygger op om hvem vi er som mennesker, derfor er det vigtigt vi er ordentligt dannede og forstår etikken. Vi har læst ”Smeden og Bageren”, af Johan Herman Wessel, fra 1777l, der skildrer en etisk problemstilling, da den omhandler et dilemma om rigtigt og forkert. Derudover han vi også læst ”Erasmus Montanus”, af Ludvig Holberg fra 1731, der skildrer acceptabel og uacceptabel adfærd. Jeg oplever i timerne, at vi har diskuteret etiske problemstillinger, bla. da vi snakkede om de to førnævnte tekster. Jeg savner et værk, hvor vi rigtig kan diskutere en etik problemstilling, da vi sprang lifligt videre fra diskussion om etik, i ”Erasmus Montanus”, og ”Smeden og Bageren”. Etik, er med til at hjælpe mig senere i livet, på arbejdsmarkedet og i hjemmet, når ens valg om rigtigt eller forkert får konsekvenser. Undervisning i etik synes jeg ikke rigtig er noget jeg oplever i timerne. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vi læste et større værk i år eller næste år, hvori vi skulle tage stilling til nogle etiske dilemmaer.

4) Identiteten hænger sammen med fortiden, nutiden og fremtiden. For at kunne forstå verdenen og os selv i dag, er det vigtigt at kende til fortiden. For at skabe en bedre fremtid er det vigtigt, at vi lærer om fortiden for at kunne tage ved lære af fortidens fejl. Historiens betydning og begivenhederne er med til at skabe større viden om hinanden og ens slægter. Befolkningsværdier og historie er dybt indgroet i mennesket, og for at kunne tage stilling til etiske problemstillinger er det utrolig vigtigt, at vi kender til baggrunden for handlinger, opvækst, værdier og personlighed. Vi har læst tekster som: ”Guldhornene”, som giver et dansk historisk overblik, både over romantikken, men også over Danmarks historie gennem tiderne, fra nordisk mytologi i ”de gamle dage” og til fundet af guldhornene. Vi har læst om katolicismen og protestantisme, ”Om klosterliv”, af kommentar til Galaterbrevet i 1535. Og ”Lille katekismus” af dr. Matin Luther fra 1529, der giver et indblik i, danmarkshistorien i det 16 århundrede. Dog er det svært at kategorisere de tekster vi har læst til at omhandle historie, da alle tekster indeholder noget historie. De fleste tekster, giver et indblik i litteraturen fra den periode, det er skrevet, og da er det så godt som alle de tekster vi har læst, der giver et historisk indblik. ”Guldhornene”, er genren romantik, selvom det egentlig er skrevet før romantikken (1800-1850). Et historisk overblik, giver mig mulighed for at kunne forstå vores samfund, som det er i dag. Og ved at lære af fortidens fejl kreere en bedre fremtid. Undervisningen i timerne, giver mig et rigtigt godt overblik. Karin er også utrolig god til at forklare noget historisk eller tager noget historisk op i timerne, bla. da vi talte om katolicisme og protestantisme.

5) Undervisningen i dansk, lærer os, hvad det vil sige at være dansk. Gennem litteratur, kan vi lære, at forstå det danske samfund. Hvorfor det er bygget op, som det er, og hvad Danmark har betydet i fortiden. Hvad er de danske værdier? Hvad var de engang? Og hvorfor er de således? Svar på disse spørgsmål kan vi finde i bøger, hvor følelser og nationalisme er skrevet ned. Nationalsangen og kongesangen får os til at stå sammen. Selvom vi er så forskellige, har vi et samlepunkt og et støttepunkt i det at være dansk. Jeg betragter sprogundervisningen, den æstetiske og etiske opdragelse samt det historiske overblik som nødvendige for opretholdelsen af en dansk identitet. Det giver mig overvejelser om ens handlinger, om hvad der er godt og ondt, eller rigtigt og forkert. Disse egenskaber er med til at opretholde orden og lov i Danmark, og får systemet til at fungere. Det danske sprog og læren om det giver mig større muligheder for at udtrykke mig selv og få andre til at forstå mig. Disse ting danner ramme om vores identitet, og hvad vi står for.

Min evaluering af danskundervisningen på Aalborghus Gymnasium er positiv. Fagligt har jeg lært utrolig meget, og kriterierne for at undervise i litteratur er blevet opfyldt med få bemærkninger. Ikke blot fagligt har jeg lært utrolig meget, men jeg er blevet en selvstændig elev. At give eleverne ansvar for gennemgang og analyse af tekster, har bevirket, at jeg som elev i klassen har påtaget mig et ansvar i timerne til selvstændigt og konstruktivt at analysere og fortolke. Ansvaret for notering i timerne, ligger hos den studerende. Men med mange løse og skæve tråde i analyser, kunne det være rart, hvis læreren kort noterede ned på tavlen, hvad vores konklusion på en historie udmøntede sig.

Svar #8
16. januar 2006 af AC_CA (Slettet)

nobody?

Brugbart svar (0)

Svar #9
16. januar 2006 af Mac3 (Slettet)

Til en start vil jeg pointere, at jeg bruger de gamle komma-regler!

Undervisning i dansk på Aalborghus Gymnasium(,) startede for mit vedkommende i 2.g. Mine forventninger til undervisningen var høje, da min lærer i 1.g på Hasseris Gymnasium havde været exceptionel god. Undervisningen var dybdegående, omfattende, spændende og dragende. Analyser, fortolkninger og variationen af stoffet samt fremstillingsmåden gav os viden, forståelse og modnede os. Med denne opgave har jeg fået muligheder for at evaluere danskundervisningen på Aalborghus Gymnasium.

1) Det danske sprog har mange nuancer og kanter. Derfor er det vigtigt, at man i undervisningen skaber en bedre sprogforståelse for at udvikle elevernes sprog. Forklaring af ords betydning, udvidelse af ordforrådet samt oplæsning er bare nogle måder at træne sproget på. Den danske barok dominerede fra ca. 1650-1720, og sprogbruget i barokken var præget af retorik med mange metaforer og stilfigurer. Det retoriske sprogbrug fra barokken(,) har vi set i tekster som(:) ”Gæt hvis ønske”(,) af Thomas Kingo fra 1667, hvor der kommer mange metaforer og stilfigurer til syne. Digtet er skrevet på rigsdansk, hvilket giver god træning i sprogforståelse. ”Hver har sin skæbne”, samt ”Indskriften under Niels Juels Buste i Holmens Kapel”, ÅRSTAL af Thomas Kingo(,) træner igen sprogfærdigheder og det alsidige sprog. Da et sprog har mange nuancer, (og) har vi også fået træning i et mere moderne sprogbrug. Et uddrag fra romanen ”Halalit”(,y) af Jeff Matthews fra 2001 trænede os i et sprog udfyldt med en blanding af slang og engelsk, og de få opbremsninger i form af punktummer og kommaer var der spar(r)et på. Det var en prøvelse, men at lære endnu en nuance af vores sprog har vi da prøvet. Det gav god træning i hvordan vi, ungdommen, selv bruger sproget, og hvilket virkemiddel sproget kan være i litteratur. ”NATHÅRL”, af Gustav Christiansen fra 1979(,) gav endnu en nuance af sprogets udtryksmåde i at stave, (!!)som man udtaler. Elementet om sprogundervisning er noget, (!!)jeg oplever i skolen(,) og ved at se sprogets nuancer i timerne, hjælper det mig med(,) at give mig en større bevidsthed om mit eget sprog og en større sprogbeherskelse. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi lavede nogle øvelser, hvori vi skrev og læste op på et mere nuanceret sprog. For at kunne se(,) sprogets indvirken på os i dag(,) kunne jeg godt tænke mig at lave et forsøg, hvorpå vi undersøgte andres reaktioner overfor den måde, (!!) vi udtrykker os på. Vil vi få den samme imødekommenhed eller åbenhed? For at få en bedre forståelse af det danske sprog(,) mener jeg, (!!) det er vigtigt, at vi selv prøver at bruge sproget på en anden måde end normalt.

2) Dybtgående (DYBDEGÅENDE)beskrivelser giver læseren en oplevelse af at være midt i en historie. Ved mange beskrevne billeder, der bliver dannet, giver det én mulighed for at leve sig ind i historien. En følelse af stemningen og øjeblikket. Smukke og guddommelige beskrivelser(,) frembringer dejlige følelser. Derimod frembringer grimme og rædsomme beskrivelser en ubehagelig og kuldegysende følelse. En reportage er ligesom en stemningsrapport, den er meget detaljeret skrevet, da det er meningen, at reportagen skal give læseren en oplevelse af at være på det pågældende sted. Dog er en reportage ikke helt objektiv, men farvet af journalistens egne meninger. Vi har læst reportager som(:) ”Din fjendes ansigt”(,) af Jan Stage fra den 13/7 1992 og Herman Bang: ”Branden”(,) fra den 4/10 1884. Begge reportager formidler stoffet på en måde, som gør det muligt for læseren at leve sig ind i situationen. Vi har læst ”Kong Christian stod ved højen mast” af Johannes Ewald fra 1779, ”Der er et yndigt land”(,) af Adam Oehlenschläger fra 1819, ”OH Danmark”(,) af Dan Turèll og Halfdan E ÅRSTAL samt ”Danmark, mit fædreland”(,) af H.C Andersen fra 1850. Disse tekster skildrer det smukke og det grimme ved Danmark. Elementet om æstetisk opdragelse er noget, (!!) jeg oplever i skolen, og ved at kunne skelne mellem smukt og grimt(,) giver det mig mulighed for at føle stemninger og danne personlige meninger. Æstetik er med til at skabe mine værdier i livet og giver mig mulighed for en kreativ udtryksside. Æstetik er nødvendig(t) for at give andre en sanselig oplevelse. Det er bestemt noget, jeg oplever i timerne. Jeg synes, vi har været godt omkring æstetik ved vores reportageemne, og jeg har ikke nogle kritiske tilføjelser.

Jeg har desværre ikke tid til mere lige nu. Måske kan jeg tage resten senere (eller give stafetten videre til en anden). Der, hvor jeg har tilføjet et komma, har jeg sat et par udråbstegn, så de skulle være til at få øje på. Jeg har også rettet et par enkelte andre fejl, men sikkert ikke alle.

Brugbart svar (0)

Svar #10
16. januar 2006 af Alexander Stephanou (Slettet)

Undervisning i dansk på Aalborghus Gymnasium startede for mit vedkommende i 2.g. Mine forventninger til undervisningen var høje, da min lærer i 1.g på Hasseris Gymnasium havde været exceptionel god. Undervisningen var dybdegående, omfattende, spændende og dragende. Analyser, fortolkninger og variationen af stoffet samt fremstillingsmåden gav os viden, forståelse og modnede os. Med denne opgave har jeg fået muligheder for at evaluere danskundervisningen på Aalborghus Gymnasium.

1) Det danske sprog har mange nuancer og kanter. Derfor er det vigtigt, at man i undervisningen skaber en bedre sprogforståelse for at udvikle elevernes sprog. Forklaring af ords betydning, udvidelse af ordforrådet samt oplæsning er bare nogle måder at træne sproget på. Den danske barok dominerede fra ca. 1650-1720, og sprogbruget i barokken var præget af retorik med mange metaforer og stilfigurer. Det retoriske sprogbrug fra barokken har vi set i tekster som: ”Gæt hvis ønske”, af Thomas Kingo fra 1667, hvor der kommer mange metaforer og stilfigurer til syne. Digtet er skrevet på rigsdansk, hvilket giver god træning i sprogforståelse. ”Hver har sin skæbne”, samt ”Indskriften under Niels Juels Buste i Holmens Kapel”, ÅRSTAL af Thomas Kingo træner igen sprogfærdigheder og det alsidige sprog. Da et sprog har mange nuancer, har vi også fået træning i et mere moderne sprogbrug. Et uddrag fra romanen ”Halalit”,y af Jeff Matthews fra 2001 trænede os i et sprog udfyldt med en blanding af slang og engelsk, og de få opbremsninger i form af punktummer og kommaer var der sparret på. Det var en prøvelse, men at lære endnu en nuance af vores sprog har vi da prøvet. Det gav god træning i, hvordan vi, ungdommen, selv bruger sproget, og hvilket virkemiddel sproget kan være i litteratur. ”NATHÅRL”, af Gustav Christiansen fra 1979, gav endnu en nuance af sprogets udtryksmåde i at stave som man udtaler. Elementet om sprogundervisning er noget, jeg oplever i skolen, og ved at se sprogets nuancer i timerne, hjælper det mig med at give mig en større bevidsthed om mit eget sprog og en større sprogbeherskelse. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi lavede nogle øvelser, hvori vi skrev og læste op på et mere nuanceret sprog. For at kunne se sprogets indvirken på os i dag, kunne jeg godt tænke mig at lave et forsøg, hvorpå vi undersøgte andres reaktioner overfor den måde, vi udtrykker os på. Vil vi få den samme imødekommenhed eller åbenhed? For at få en bedre forståelse af det danske sprog mener jeg, det er vigtigt, at vi selv prøver at bruge sproget på en anden måde end normalt.

2) Dybtgående beskrivelser giver læseren en oplevelse af at være midt i en historie. Ved mange beskrevne billeder, der bliver dannet, giver det én mulighed for at leve sig ind i historien. En følelse af stemningen og øjeblikket. Smukke og guddommelige beskrivelser frembringer dejlige følelser. Derimod frembringer grimme og rædsomme beskrivelser en ubehagelig og kuldegysende følelse. En reportage er ligesom en stemningsrapport, den er meget detaljeret skrevet, da det er meningen, at reportagen skal give læseren en oplevelse af at være på det pågældende sted. Dog er en reportage ikke helt objektiv, men farvet af journalistens egne meninger. Vi har læst reportager som: ”Din fjendes ansigt”, af Jan Stage fra den 13/7 1992 og Herman Bang: ”Branden”, fra den 4/10 1884. Begge reportager formidler stoffet på en måde, som gør det muligt for læseren at leve sig ind i situationen. Vi har læst ”Kong Christian stod ved højen mast” af Johannes Ewald fra 1779, ”Der er et yndigt land”, af Adam Oehlenschläger fra 1819, ”OH Danmark”, af Dan Turèll og Halfdan E ÅRSTAL samt ”Danmark, mit fædreland”, af H.C Andersen fra 1850. Disse tekster skildrer det smukke og det grimme ved Danmark. Elementet om æstetisk opdragelse er noget, jeg oplever i skolen, og ved at kunne skelne mellem smukt og grimt giver det mig mulighed for at føle stemninger og danne personlige meninger. Æstetik er med til at skabe mine værdier i livet og giver mig mulighed for en kreativ udtryksside. Æstetik er nødvendigt for at give andre en sanselig oplevelse. Det er bestemt noget, jeg oplever i timerne. Jeg synes, vi har været godt omkring æstetik ved vores reportageemne, og jeg har ikke nogle kritiske tilføjelser.

3) For at kommunikerer er det vigtigt at forstå andre mennesker. Det er vigtigt at kunne gebærde sig i et samfund på en ordentlig måde. Etik er læren om principper, der ligger til grund for, at man kan vurdere noget som værende godt og ondt, rigtigt og forkert. Læren om etik er læren om, hvorfor noget er rigtigt, og hvorfor noget andet er forkert. Det er overvejelser, hvor vores handlinger vil afspejle vores moral. Etik er noget menneskeligt, hvorved man lærer empati. Empati gør, at vi kan sætte os i andres sted og derved forstå deres adfærd. I et socialiseret samfund har ens adfærd konsekvenser og bygger op om, hvem vi er som mennesker, derfor er det vigtigt vi er ordentligt dannede og forstår etikken. Vi har læst ”Smeden og Bageren”, af Johan Herman Wessel, fra 1777l, der skildrer en etisk problemstilling, da den omhandler et dilemma om rigtigt og forkert. Derudover han vi også læst ”Erasmus Montanus”, af Ludvig Holberg fra 1731, der skildrer acceptabel og uacceptabel adfærd. Jeg oplever i timerne, at vi har diskuteret etiske problemstillinger, bla. da vi snakkede om de to førnævnte tekster. Jeg savner et værk, hvor vi rigtig kan diskutere en etik problemstilling, da vi sprang lifligt videre fra diskussion om etik i ”Erasmus Montanus” og ”Smeden og Bageren”. Etik er med til at hjælpe mig senere i livet, på arbejdsmarkedet og i hjemmet, når ens valg om rigtigt eller forkert får konsekvenser. Undervisning i etik synes jeg ikke rigtig er noget, jeg oplever i timerne. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at vi læste et større værk i år eller næste år, hvori vi skulle tage stilling til nogle etiske dilemmaer.

4) Identiteten hænger sammen med fortiden, nutiden og fremtiden. For at kunne forstå verdenen og os selv i dag er det vigtigt at kende til fortiden. For at skabe en bedre fremtid er det vigtigt, at vi lærer om fortiden for at kunne tage ved lære af fortidens fejl. Historiens betydning og begivenhederne er med til at skabe større viden om hinanden og ens slægter. Befolkningsværdier og historie er dybt indgroet i mennesket, og for at kunne tage stilling til etiske problemstillinger er det utrolig vigtigt, at vi kender til baggrunden for handlinger, opvækst, værdier og personlighed. Vi har læst tekster som: ”Guldhornene”, som giver et dansk historisk overblik, både over romantikken, men også over Danmarks historie gennem tiderne, fra nordisk mytologi i ”de gamle dage” og til fundet af guldhornene. Vi har læst om katolicismen og protestantisme, ”Om klosterliv”, af kommentar til Galaterbrevet i 1535. Og ”Lille katekismus” af dr. Matin Luther fra 1529, der giver et indblik i danmarkshistorien i det 16 århundrede. Dog er det svært at kategorisere de tekster, vi har læst, til at omhandle historie, da alle tekster indeholder noget historie. De fleste tekster giver et indblik i litteraturen fra den periode, det er skrevet, og da er det så godt som alle de tekster, vi har læst, der giver et historisk indblik. ”Guldhornene” er genren romantik, selvom det egentlig er skrevet før romantikken (1800-1850). Et historisk overblik giver mig mulighed for at kunne forstå vores samfund, som det er i dag. Og ved at lære af fortidens fejl kreere en bedre fremtid. Undervisningen i timerne giver mig et rigtigt godt overblik. Karin er også utrolig god til at forklare noget historisk eller tager noget historisk op i timerne, bla. da vi talte om katolicisme og protestantisme.

5) Undervisningen i dansk lærer os, hvad det vil sige at være dansk. Gennem litteratur kan vi lære at forstå det danske samfund. Hvorfor det er bygget op, som det er, og hvad Danmark har betydet i fortiden. Hvad er de danske værdier? Hvad var de engang? Og hvorfor er de således? Svar på disse spørgsmål kan vi finde i bøger, hvor følelser og nationalisme er skrevet ned. Nationalsangen og kongesangen får os til at stå sammen. Selvom vi er så forskellige, har vi et samlepunkt og et støttepunkt i det at være dansk. Jeg betragter sprogundervisningen, den æstetiske og etiske opdragelse samt det historiske overblik som nødvendige for opretholdelsen af en dansk identitet. Det giver mig overvejelser om ens handlinger, om hvad der er godt og ondt, eller rigtigt og forkert. Disse egenskaber er med til at opretholde orden og lov i Danmark og får systemet til at fungere. Det danske sprog og læren om det giver mig større muligheder for at udtrykke mig selv og få andre til at forstå mig. Disse ting danner ramme om vores identitet, og hvad vi står for.

Min evaluering af danskundervisningen på Aalborghus Gymnasium er positiv. Fagligt har jeg lært utrolig meget, og kriterierne for at undervise i litteratur er blevet opfyldt med få bemærkninger. Ikke blot fagligt har jeg lært utrolig meget, men jeg er blevet en selvstændig elev. At give eleverne ansvar for gennemgang og analyse af tekster har bevirket, at jeg som elev i klassen har påtaget mig et ansvar i timerne til selvstændigt og konstruktivt at analysere og fortolke. Ansvaret for notering i timerne ligger hos den studerende. Men med mange løse og skæve tråde i analyser kunne det være rart, hvis læreren kort noterede ned på tavlen, hvad vores konklusion på en historie udmøntede sig.


KOMMENTAR:

Jeg har udelukkende rettet din kommatering. Den er fin, men langt fra prangende. Dit store problem er ikke at sætte dem, for det gør du - men du sætter for mange. Brug evt. subjekt/verbum-reglen. Hertil skal du tøjle din tilbøjelighed til at kommatere, således at du får et overforbrug af indskudte sætninger. Dit problem munder bl.a. i, at der ikke er subjekt/verbum på hver side af dine kommategn, og i mange af disse tilfælde fremstår det klart, at du sætter kommaet for at angive en opbremsning, som ikke er der. Så - du skal søge at underminere din subjektive vurdering af, om der skal være et opbremsningskoma, og du skal være mere opmærksom på de grammatiske kommaregler.

Jeg har rettet efter det gamle komma.

Indholdsmæssigt skriver du en god stil. Jeg har, som skrevet, kun fokuseret på kommateringen, men i min læsning konstaterede jeg også, at du flere steder kommer til at lyde lidt klumpet i sproget. Jeg vil opfordre dig til at nærlæse stilen - læs den evt. højt for dig selv og sørg i den forbindelse for, at det, du skriver, ikke kommer til at lyde som talesprog, men som skriftsprog. Den store opgave i skriftlig dansk er netop at kunne skelne mellem skrift- og talesprog.

Vh Alex

Brugbart svar (0)

Svar #11
16. januar 2006 af Alexander Stephanou (Slettet)

Rettelser til din kommatering, Mac3:

"Det gav god træning i, (komma indsat efter "i") hvordan vi, ungdommen, selv bruger sproget, og hvilket virkemiddel sproget kan være i litteratur."

Kommarettelsen ovenfor kommer som en grammatisk naturlighed? Behøver jeg at forklare?

Svar #12
16. januar 2006 af AC_CA (Slettet)

Okay mange tak.. jeg er glad for du skriver en kommentar, så jeg kan lære noget af det. Men jeg forstår ikke helt hvad du mener med klumpet? Kan du give et konkret eksempel?

Mange tusinde tak.. :)
AC

Brugbart svar (0)

Svar #13
16. januar 2006 af Alexander Stephanou (Slettet)

Den skal tilføjes, at jeg ikke har angivet mine kommarettelser med tegn - du må lige sidde med teksterne side om side og finde frem til, hvor jeg har rettet. Beklager.

Svar #14
16. januar 2006 af AC_CA (Slettet)

det gør ingenting.. men kunne du forklare lidt om hvordan mit sprog klumper. Hvis du kunne give et eksempel, ville det hjælpe meget :)

Skriv et svar til: Komma

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.