Danmark 1900-1920

Her er måske noget?!

http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/et_land_vender_tilbage_-_danma.html

Samme udbedes bare om Rusland, tak!

Her er måske lidt!

I begyndelsen af det 20. århundrede eksisterede der to stærke strømninger indenfor den russiske socialisme. De Socialrevolutionære (SR) gik ind for socialiseringen af jorden i bondesamfund. Socialdemokratiet der var blevet grundlagt af Georgij Plekhanov ønskede at basere socialismen på industrialiseringen og udviklingen af arbejderklassen. Men indenfor Socialdemokratiet eksisterede der også to meget forskellige strømninger. Bolsjevikkerne anført af advokaten Vladimir Ilich - bedre kendt under dæknavnet Lenin - gik ind for arbejderoprør, mens mensjevikkerne som de øvrige socialdemokratiske partier i Europa bekendte sig til den demokratiske socialisme, der var baseret på fortsat kapitalistisk udvikling.

1905 Revolutionen
Den russiske ekspansion i det østligste Asien førte i 1904 til krig med Japan. Krigen førte til en række nederlag, der udløste stor intern nød. I 1905 blev en demonstration angrebet voldsomt af sikkerhedsstyrkerne, hvilket udløste oprør i både Skt. Petersborg og Moskva. Oprøret blev først stoppet med manifestet af 17. oktober, hvori zaren lovede at indkalde et nationalt parlament - Duma'en. Bolsjevikkerne boykottede det efterfølgende valg. Det var de moderat liberale Konstitutionelle Demokrater der fik flertallet i den første Duma. (Se Russiske revolution 1905).

Duma'en krævede jordreform, ligeret blandt de forskellige regioner, amnesti til de politiske fanger og selvstyre til Polen. Krav der alle blev afvist af zaren. Duma'en blev opløst og regimet knuste revolutionen i blod. I 1907 valgtes den anden Duma - denne gang med socialdemokratisk deltagelse. Både venstrefløjen og højrefløjen var blevet styrket. Det vigtigste problem var fortsat jorden. Premierminister Stolypin gik ind for jordreformer for at skabe en klasse af selvejende bønder og for at afskaffe de fællesejede jorde, men han mislykkedes og blev snigmyrdet. Også den anden Duma blev opløst. Regimet gennemførte en valgreform, der gav de efterfølgende Duma'er konservativt flertal.

Ruslands indtræden i 1. verdenskrig forstærkede det forældede feudale regimes krise. Nederlagene i krigen og manglen på fødevarer forstærkede den folkelige utilfredshed. I januar 1917 dannede et råd (Sovjet) valgt blandt arbejdere og soldater regering sammen med Duma'en. I februar trådte zar Nikolaj II tilbage, Duma'en indsatte en ny provisorisk regering og antallet af Sovjetter steg drastisk. Republikken var en realitet.

I håb om at destabilisere Rusland gav Tyskland tilladelse til, at en gruppe bolsjevikker med Lenin i spidsen kunne passere gennem landet med kurs mod Skt. Petersborg. De vendte tilbage til Rusland i en forseglet vogn. De fik hurtigt øget indflydelse i Sovjetterne, og efterhånden blev der skabt en dobbeltmagtsituation mellem disse, og regeringen ledet af den socialrevolutionære Alexandr Kerensky.

1917 Revolutionen
Beslutningen om at fortsætte krigen og den stadige dybere nød som befolkningen var kastet ud i gjorde, at den provisoriske regeringen efterhånden mistede enhver troværdighed. Bolsjevikkerne lancerede slagordene «Fred, brød og jord», «Al magt til sovjetterne» og opmuntrede til, at «omdanne verdenskrigen til borgerkrig». Den 25. oktober (7. november efter vore dages kalender) anførte Lenin det folkeoprør, der bragte den provisoriske regering til fald og skabte verdens første socialistiske republik. Den russiske revolution var indledt. Der blev udskrevet valg til en grundlovsgivende forsamling, hvor de socialrevolutionære endte med at få flertal, og bolsjevikkerne besluttede derfor i januar 1918 at opløse forsamlingen.

Den sovjetiske regering - Folkekomissærernes Råd - godkendte Brest-Litovsk fredsaftalen med Tyskland «uden anneksioner og uden erstatninger», ophævelsen af den private ejendomsret til jorden og dens overdragelse til bønderne, nationaliseringen af bankerne, arbejderkontrol med fabrikkerne, dannelsen af en milits og af revolutionstribunaler, afskaffelsen af klasseprivilegier og arveretten, adskillelsen af kirke og stat, samt ligestillingen mellem mand og kvinde.

Stillet overfor Ruslands énsidige fredsslutning med Tyskland sendte Frankrig og England ekspeditionskorps ind i landet mhp. at styrte den revolutionære regering og til støtte for den hvide hær - grupper fra det styrtede regimes militære styrker. Den udenlandske intervention blev endelig besejret i 1920, og 2 år senere endte borgerkrigen med den Røde Hærs sejr under ledelse af godsejersønnen Lev Trotskij. I disse år havde den sovjetiske regering indført «krigskommunisme», hvilket indebar maksimal centralisering af magten og en næsten total ophævelse af pengerelationerne.

1922 USSR dannes
I slutningen af 1922 dannede den Russiske Føderation, Ukraine, Hviderusland og den Transkaukasiske Føderation bestående af Azerbaidjan, Armenien og Georgien Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker (USSR). I løbet af borgerkrigen blev regimet til en regering varetaget af Ruslands Kommunistiske Parti (bolsjevikisk) (RKP(b)). Stillet overfor et umiddelbart sammenbrud i økonomien blev RKP(b) i 1921 tvunget til at afslutte «krigskommunismen» og i stedet basere landets udvikling på den såkaldte Ny Økonomiske Politik (NEP). Denne nye politik var i virkeligheden et taktisk tilbageskridt - en tilbagevenden til markedskræfternes udfolden og mindre private virksomheders ageren på markedet, mens statens rolle blev at varetage infrastrukturprojekter, udviklingen af sværindustrien og udformningen af en centraliseret planlægning.

Lenin døde i 1924 og trods hans advarsler overtog Josef Stalin posten som Generalsekretær for Sovjetunionens Kommunistparti (SUKP). NEP politikken gav i begyndelsen gode økonomiske resultater. Alligevel var partiet præget af en betydelig debat om, hvilken politik der skulle gennemføres for at sikre den nye arbejderstats udvikling. De ventede revolutioner i Vesteuropa var udeblevet eller var blevet knust i blod, og det blev klart, at Sovjetunionen var slået ind på vejen mod kommunisme som ene stat. Lev Trotskij stod for det ene yderpunkt i denne debat. Han gik ind for umiddelbar tvangskollektivisering af landbrugsproduktionen som middel til at skaffe tilstrækkelig overskud til en forceret industrialisering af det sovjetiske samfund. Det blev afvist af Stalin, der støttede sig til højrefløjen, der ønskede at bevare bønderne som nære allierede i den socialistiske udvikling.




Kilde: Leksikon.org

ah, tak.

bruger dog allerede leksikon.org

hvad jeg mere specefikt søger er en skematisk kronologisk fremstilling af begivenhederne.

Ellers mange tak!