Generelt
Side 2 - Antal personer søgt medicin i år?
Svar #21
11. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Ja, lovgivningsmagten er omnipotent og kan gøre alt, hvad der ikke strider mod grundloven. Dog vil det være mere besværligt at få politisk opbakning, da det også vil gå ud over de danske studerendes muligheder for at læse i andre skandinaviske lande. Derudover kan det siges, at meget er juridisk muligt, men det er lettere sagt end gjort at trække Danmark ud af aftaler. Eksempelvis er der jo intet juridisk, der hindre, at Danmark kan træde ud af EU, men i realiteten kan det ikke lade sig gøre, da det er politisk umuligt.
Endvidere vil det måske skabe flere problemer, hvis man uddanner 25% flere danske læger. Den danske lægemangel har primært to aspekter. 1) ingen læger vil til udkantsområderne
2)Der er nogle områder inden for lægevidenskaben, som de lægestuderende ikke vil beskæftige sig med.
Det er ikke sikkert, at de ovennævnte problemer vil blive afhjulpet ved at uddanne flere læger. Kræftbehandlingen bliver virker jo ikke mere tiltalende, blot fordi der er flere læger.
Svar #22
11. juli 2006 af Jeppedyret (Slettet)
#21
Der er jo ingen der siger, at alle problemer der har med læger at gøre bliver løst fordi der kommer flere læger, men der er lægemangel sådan generelt, og der burde derfor blive uddannet flere! Flere som ikke rejser med deres uddannelse...
Læger burde skrive kontrakt med Danmark - ligesom man gør med de uddannede militærpiloter!
Ellers skulle deres hjemland have lov til at betale for deres uddannelse!
og Yderligere skulle man gøre sådan, at danskere ville have lettere ved at komme ind frem for dem!
ved måske at sige at de kunne få 10% af pladserne eller måske sige, at de udenlandske kunne gange deres snit med 0,8.. hehe den sidste er nok lidt grov, men det ville være effektivt ;) ( og ved godt man ikke kan gøre det i praksis)
Svar #23
11. juli 2006 af Jeppedyret (Slettet)
Svar #24
11. juli 2006 af Jeppedyret (Slettet)
er der så nogen der kender et sted, hvor man kan se hvor stor en procentdel eller antallet af studenter i år, der kan drage nytte af dette?
Svar #25
11. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Jeppedyret skrev
”Læger burde skrive kontrakt med Danmark - ligesom man gør med de uddannede militærpiloter!
Ellers skulle deres hjemland have lov til at betale for deres uddannelse!”
Dine forslag er meget svære at gennemføre i den virkelige verden. For det første ville det stride mod arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, hvis man tegnede kontakter med udenlandske læger, der er uddannet i Danmark. Derudover vil det stride mod den skandinaviske aftale, hvis Danmark krævede betaling fra de andre skandinaviske lande. Det vil ligeledes stride mod ligestillingsprincippet i EU, hvis Danmark krævede betaling for uddannelsen af EU-borgere ved danske universiteter.
Med hensyn til manglende arbejdskraft, så er der ikke generel mangel på læger. I nogle områder af Danmark og inden for nogle fagområder er der mangel på læger. Hvis man øger optaget og uddanner flere læger, vil det ikke automatisk betyde, at denne lægemangel forsvinder. At der bliver uddannet flere læger betyder jo ikke, at man gider flytte til Lolland eller arbejde med kraftpatienter.
Svar #26
11. juli 2006 af Jeppedyret (Slettet)
nej, du har ret i det sidste, man må gøre "de sure" jobs mere favorable på anden vis...
Svar #27
11. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Danmark må ikke kræve betaling for uddannelse af studerende, der kommer fra et EU-land. Det vil stride mod ligestillingsprincippet i EU. Vist i art. 12 i EF-traktaten.
Hvis Danmark får noget betaling fra Sverige, vil det naturligvis være som følge af den fælles aftale, og det vil sikkert blot være et symbolsk beløb, som ikke passer til de reelle omkostninger.
Jeppedyret skrev:
” nej, du har ret i det sidste, man må gøre "de sure" jobs mere favorable på anden vis...”
De har også prøvet lidt. De har eksempelvis prøvet at give bedre løn. Det har dog ikke hjulpet, så der er stadig akut lægemangel i udkantsområderne.
Jeg har ikke rigtig nogle forslag til, hvad man kan gøre for at afhjælpe problemet. Det er et forholdsvist alvorligt problem, så et eller andet må der jo gøres.
Svar #28
12. juli 2006 af mackie (Slettet)
Det er da lidt ærgeligt. Jeg ved godt at vi "bare" kan tage derover, men der er jo en grund til at så mange tager til Danmark for at læse medicin, nemlig at det er sværere at komme ind i Sverige og Norge. Så det sutter da lidt røv at Danmark slet ikke får noget ud af den aftale :(
Svar #29
12. juli 2006 af wuk (Slettet)
Danskere har samme mulighed for at blive (medicin)studerende i hhv. Norge og Sverige. Aftalen gælder således begge veje. Kvotienten for medicin er blot højere i fx Sverige end i Danmark, hvorfor mange svenskere søger ind på danske universiteter. Problematikken omkring, at disse norske og svenske studerendes kommen og gående i det danske uddannelsesystem er også diskuteret på studmed.dk. Se fx http://studmed.dk/viewtopic.php?t=13838
http://studmed.dk/viewtopic.php?t=13415
Svar #30
12. juli 2006 af wuk (Slettet)
Sikke en passende titel du har opnået på SP.dk i øvrigt :-)
Svar #31
13. juli 2006 af 150972 (Slettet)
Det er lidt som at løbe om kap med benene bundet sammen(hvis man er dansker) når man skal konkurrere om en studieplads på et dansk universitet, svenskerne spurter forbi!
Det kan godt være at man har en aftale(EU osv) men aftaler kan laves om eller i det mindste gøres rimlige for begge parter. Jeg har endnu ikke forstået, hvorfor man ikke, når det skal være frit uddannelsesvalg i EU, har ens optagelsesbetingelser.
Jeg forstår sku godt dem der bliver skuffet over ikke at få tilbudt en studieplads fordi de danske politiker ikke stiller krav til eksempelvis svenskerne. Det er jo ikke fordi de danske uddannelsessøgenene er dårligere kvalificeret de har bare ikke de samme muligheder. De bliver nød til at bruge (unødig) meget tid på pointsamling og kommer senere i gang med et studie, hvis de overhoved kommer ind!
Man burde arbejde på at lave ens optagelse i EU(specielt skandinavien), bedre studievejledning - mulighed for besøgsordning, glidende overgang fra gymnasiet til universitet ved fx at følge undervisningen i en periode og derved få godtgjort det i gymnasiet(merit)- mulighed for at søge ind på universiteterne flere gange om året(hvorfor er det lige at man kun kan søge en gang om året?? det kunne hjælpe på dem der vælger forkert første gang, de får så muligheden for HURTIGT at søge ind på en ny uddannelse.
De svenskerne, nordmænd jeg går på hold med havde søgt ind både i Tyskland, Danmark og selvfølgelig i Sverige og Norge. Havde de fået tilbudt en plads i deres hjemland havde de takke ja til dem. De har ALLE sagt at de tager tilbage efter studiet, der er flere penge at tjene, de savner deres familier og har begrænset tilknytning til danskere - sjovt nok dannes der små svensker, nordmændkolonier.
Held og lykke, håber rigtig mange af jer der vil læse medicin osv kommer ind på jeres studier!
Svar #32
13. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
"Det kan godt være at man har en aftale(EU osv) men aftaler kan laves om eller i det mindste gøres rimlige for begge parter."
Der er også rigtig mange danske studerende, som benytter EU' frie bevægelighed. Jeg har endda selv planer om at udnytte mulighederne for at læse i udlandet. Danskernes muligheder for at tage til udlandet er ligeså gode, som svenskernes muligheder for at tage til Danmark. At den danske stat så har lavet en oversættelse af de svenske karakterer, som ikke passer til virkeligheden, er en anden debat, som muligvis kunne give anledning til ændringer i denne oversættelse.
Det er korrekt, som 150972 skriver, at næsten alle svenskerne og nordmændene tager tilbage efter endt uddannelse, og det kan jeg godt forstå.
Danmark er det land i EU, hvor der er mindst forskel på den løn man får for arbejde udført af en person med en lang videregående uddannelse og det arbejde, som er udført af en person uden uddannelse. Det er ikke fordi lønnen for ikke-uddannede personer er høj i DK, men derimod fordi lønnen for arbejde udført af personer med en lang videregående uddannelse er generelt lav i forhold til lønnen i de andre europæiske lande. Det mener jeg selvfølgelig man burde lave om på.
Mere i løn til højt uddannede. Det ville være mit valgslogan, hvis jeg i en brandert stillede op til folketingsvalg
Svar #33
14. juli 2006 af 150972 (Slettet)
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=765824/
Det er simpelthen ikke godt nok!
Svar #34
14. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)
Ja, det er korrekt, at Sverige og Norge burde tage flere ind på deres lægeuddannelse i stedet for at benytte den "frie bevægelighed" til at uddanne deres læger. Dog kunne de danske myndigheder også blot ændre den oversættelsestabel, som skal omforme de svenske karakterer, så de passer ind i det danske karaktersystem. Den passer nemlig ikke til virkeligheden.
Dog vil disse tiltag ikke nødvendigvis ændre på den lægemangel, der eksisterer. Lægemanglen er inden for visse specialområder, og så er der mangel på læger i udkantsområderne. Denne lægemangel afhjælper man ikke ved at optage flere elever, da det ikke gør disse stillinger mere attraktive. Man bliver simpelthen nød til at lave nogle foranstaltninger, der betyder, at nyuddannede læger vil gå denne vej.
Skriv et svar til: Antal personer søgt medicin i år?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
