Dansk digt, metafore+analyse

Hvem har skrevet det, og hvornår er det fra?

Mette Moestrup, 2002

http://www.nypoesi.net/essays/nikolaj-roenhede-utskrift.html

her er lidt der måske kan bruges :) Vil gerne se lidt på det, hvis du går helt død.
Vil forresten med glæde kalde det en blanding af automatskrift og postmodernisme :)

Jeg har læst den side, uden at få noget specielt ud af det...

Ok, jeg sætter mig og ser lidt på det, men garanterer ikke noget.. 90'er litt plejer at være noget af det sværeste.. O_O - det er bare en analyse og fortolkning du ska køre af, ik?

jo mest fortolkning+metaforer

Sådanne, så er det klaret :) Jeg må sige at vi ikke ligefrem når frem til det samme..
jeg har skrevet en del til digtet, så hvis det er ok vil jeg bare scanne papiret og så smide et link til billedet.. det ville tage ret lang tid hvis jeg skulle skrive det hele ind..
Det er måske lidt uoverskueligt - håber du kan læse min skrift :P
Er det ok?

Oh well, nu har jeg gjort det alligevel: http://slacz.b0rken.dk/digt.jpg - det er overordnet og jeg vil meget gerne svarer på spørgsmål (jeg garanterer du har nogle, for det er ikke det mest overskuelige) :)
Jeg har ikke skrevet om åen symbolik, men hivs det ikke er imorgen du skal fremlægge/snakke om den, så vil jeg meget gerne hoppe ind i en diskussion om hvad åen kan symboliserer

Det er meget flot, det er først om et par dage, jeg tykker lige på dit i aften, så vender jeg tilbage i morgen.

Meget flot....

Jeg rødmer jo helt O_o
Men, angående åen (som jeg personligt synes er en meget spændende metafor, som jeg ikke lige umiddelbart har set så mange steder før), så er mit største hovedbrud om den skal ses i sin egenskab af vand, eller i sin egenskab af en å. (som self også er vand, men dog ikke kan have samme egenskab som f.eks. havet) - og netop i det tror jeg den skal ses i sin egenskab af å, for hvorfor har hun så ellers ikke skrevet havet, søen osv osv? (Havet er jo typisk brugt).Men.. den tygger _jeg_ i alle fald på :)

En å er vel et meget godt billed på et liv...

Hvis vi antager der er tale om et barn der har "knas" med benet.

en å er en dynamisk udvikling, forløbet ændre sig langsomt grundet strømmen. fx vælter træer fra kanterne ned i åen (han får dårlige ben) og siden hen forgår træerne de forsviner med strømmen (han bliver rask)

Jeg ved ikke om han overhovedet bliver rask...

Jeg er meget i tvivl om hvad der i virkeligheden sker i realplanet, i hvad du kalder lag 3... bliver han overhovedet rask...

Hvad vil du som fagmand mene hovedmetaforen er

Fagmand? :P Den vil jeg ikke kalde mig, men jeg vil skyde på hhv flagermusen eller natten. Især natten er jo hyppigt brugt af postmodernisterne.
Åen kommer jeg tilbage til iaften, har liiiige en engelskoversættelse :)

Nmen, tilbage til åen som har været mig noget af et hovedbrud :P
At åen kan ses som livet, er et ret godt bud, vil jeg sige. Den løber een retning og er normalt stillestående vand. Normalt forbinder man ikke en å med oprøsk vand (som man f.eks. vil gøre det med et hav). Jeg har allerede prøvet at se lidt bort fra at åen skal tolkes som "vand". Hvis vi starter med at opstille modsætningen til havet, og siger at disse to i deres størrelseforhold er (nogenlunde modsætninger) og ser på havets karakteristika viser det sig at havet er noget ernormt, uendeligt og opslugende. F.eks. brugt af Strunge som metafor for selvmordet, også brugt som det ubevidste, mens havet også på mange måder kan føre til det narscissistiske, og den "oprindelige" symbiose, ("alting" startede med vand, der er "oldgammelt" osv osv).
Grenå å er et naturafløb fra Grenå bakker, den er fremkommet ved at der er tilløb af regnvand et eller andet sted fra (som skrevet, Grenå bakker, hvis jeg husker ret.. :P)Åer er normalt langt fra dybe, og kan altså ikke ses som noget altomsluttende (med mindre du sobber ;) og faktisk heller ikke det underbevidste, (selvom man måske kunne fristes til den tolkning, når en å nu er noget der løber een vej). Men måske netop den egenskab at den kun løber een vej er også en spændende egenskab. Den ender jo forresten altid i en sø eller et hav på den ene eller anden måde, så man kunne fristes til at tro at åen er noget der måske i selve drengen leder hent til enten det underbevidste eller nogle af de andre ting jeg nævnte omkring havet. Muligvis kunne det være drengens følelser eller tanker omkring livet, der udelukkende løb i een retning.. Jeg kommer til at tænke på en Pär Lagerkvist novelle "Far och jag" hvor en dreng går en tur med sin Far og finder alting trygt, men på hjemvejen (af den samme vej) finder alting uvirkeligt. Hvis digtet i så fald skulle tolkes som en dehumanisering eller noget lignende, ville drengen måske være syg da han er låst fast i at se/tænke/være een vej som ville bunde i narsccisismen eller underbevidstheden eller lignende.

Naturen er jo nævnt et digtet, og indtager faktisk (synes jeg) en meget vigtig del af digtet (som forresten er møg dårligt :P) og derfor vil en anden tolkning af åen være den oprindelige symbiose og ligevægt. Symbolikken i at drengen smider brillerne og stemmen i åen kan her ses som at drengen vender tilbage til sit oprindelige stadie (også brugt meget af postmodernisterne) - her kommer lærkeægget nok også ind i billedet. )læs f.eks. Pia Tafdrup som også er ret glad for æg). Et æg er jo isolerende og trygt - der hvor livet starter og da der her tænkes på netop vingerne er det nok symbolet på at slippe ud af denne symbiose og "flyve væk" ved hjælp af fantasien.

.. Okay der røg jeg lige ud af rytmen, jeg skriver mere iaften :)

Jeg kan godt følge dig med hensyn til åen og ægget.

Der er dog enkelte steder i teksten jeg bliver i tvivl om hvad der sker...

[Hvorfra han som voksen under navnet patrick J. fremsynger sære syner]

Har jeg ret i at der har været et sygdomsforløb, du har markeret det som 3. lag og hænger sammen med en ensom barndom i lag 1.

Jeg har på fornemmelsen at der sker et flashback efter [Fremsynger sære syner]

hvor vi får af vide at han kommer ud af sit æg(kørestol) og slår triller(er glad).
vi går fra datid til nutid -->

(Han kastede sine briller og stemme i en å hvorfra han som voksen under navnet P.J. ||| fremsynGER sære syner.

fx. mht sygdomsforløbet

så bliver jeg lige ramt af en tanke:

{lodne blade + kviste}

Kan man tolke det som om han er |nøgen og afklædt| i en helbredsmæssig forstand hvorfra han senere får sine blade på igen og bliver rask...

Lodne blade...

en anden ting der slår mig efter at ha læst det en del gange efterhånden er:

er supermand (et godt helbred/rask/bedring)

og er batman (dårligt helbred/døden/sygdom)

Dette underbygger jeg med dette:

Supermand er stærkere end Batmand. Nej!
Batmand er stærkere end Supermand. Nej!

Først tolker jeg det som:
jeg skal nok komme igennem det, jeg bliver rask, jeg overvinder det

min sygdom forværres jeg blir dårlig/dør

altså at disse to skal symbolere en kamp mellem syg/rask, hvor supermand(raskheden) vinder

senere i digtet blotter flagermusen sine tænder(batman) og fantasere om et fuglefosters vinger... Det onde/sygdommen prøver, at "besætte" drengen. men inden det er for sent(flagermusen spiser ægget)
redder supermand(raskheden) drengen væk fra sygdommen i sin nye batmobil (sin nye raske krop/beskyttelse)...


ved ikke om det er langt ude

Hm, nu tolker jeg det jo overhovedet ikke som noget med den slags, men jeg afviser det ikke.. Hvis jeg fik stukket digtet i hånden ville jeg aldrig få det fortolket til så meget sygdomsforløb, som en mental tilstand..

- og hvorfor skulle batman være døden/sygdom? Han er jo netop også en fantasifigur med superkræfter..

Må jeg så høre en kort tolkning på hvad du ser i digtet :-)