Dansk
for resten
"For resten har du min cykel med?"
Svar #4
01. januar 2007 af -Zeta- (Slettet)
Svar #5
01. januar 2007 af Lisa02 (Slettet)
Det nemlig fordi i min ordbog står der at det altid er i to ord. Men jeg var stadigvæk lidt usikker..
Svar #6
01. januar 2007 af Lisa02 (Slettet)
for resten el. forresten = for resten/forresten af pengene kan du få en bold for 20kr.
- Det er nok det de mener?
Svar #7
02. januar 2007 af jgthb (Slettet)
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener i #6
Svar #8
02. januar 2007 af hiat (Slettet)
Eksempler (pendulord er nok de mest ekstreme eksempler på sprogets dynamik): bjørnetjeneste, "der er _godt_ 100 mennesker" (over eller 100?), patetisk (en lidt ældre sag), forfordele (godt/skidt?) er nogle af dem, jeg lige kan komme i tanke om.
Svar #9
02. januar 2007 af jgthb (Slettet)
Jo, sproget er en flygtig affære. Men man kan dog ikke blot forkaste rigtig/forkert-begrebet. Hvis man vælger at betragte sprog fra et synkront synspunkt (modsat diakront), kan man opstille et grammatisk regelsæt og (nu til dags i Danmark) en retstavning, som gælder for sproget i den pågældende tid. Et brud på dette må følgeligt regnes for forkert sprogbrug. Dog vil disse brud forekomme, og når dette sker ofte for et ord eller en konstruktion, er reglerne ændret. Spørgsmålet er så, om det er godt eller dårligt, at sproget ændrer sig. Overordnet set har det næppe så meget betydning, idet man kan udtrykke det samme på alle sprog, bare på forskellig vis. Er det så vigtigt, om det hedder 'for resten' i et eller to ord? Egentlig ikke. Jeg foretrækker at beholde den gamle stavemåde til dette ord, men da alle forstår det, når det staves i et ord, er det ligegyldigt. Faktisk opfatter de fleste nok konstruktionen som en konstant sammenhængende forbindelse, og i så fald (såfald? :) er det rimeligt at stave det i et ord. Vi har i øvrigt masser af andre ord, som der er overgået den samme forandring, eksempelvis 'hinanden' og 'desuden'.
Svar #10
01. februar 2007 af hiat (Slettet)
Mit problem er bare, at der sidder en bunke mennesker (DSN), der godt nok har styr på deres sprog, men som af en eller anden autoritet har fået retten til at bestemme, hvad der er rigtigt/forkert.
Når de ikke engang (eller en gang? Det ved jeg ikke...) udfører deres opgave tilfredstillende (kommareglerne er et eksempel), så der skabes splid mht. deres beslutninger. Ikke optimalt.
Men der skal helt klart være nogle regler. De unge (mig selv inkluderet) kan ikke stave ordentligt uden stavekontrollen (min veninde i Brasilien er overrasket over, at vi må bruge ordbøger til diktat...), og det bliver ikke bedre, at der ikke er nogle faste regler. Uden at det sker ved topstyring.
Jeg ved ikke... man kan argumentere i begge retninger.
Svar #11
01. marts 2007 af jgthb (Slettet)
En god opsummering: Man kan argumentere i begge retninger, når det kommer til sprog.
Lige en sidste bemærkning: At skyde al skylden på menneskene i DSN, er dog lidt snæversynet. Der er stor debat i sprognævnet, og det er ikke bare en samling gamle sprognørder, som sidder og godter sig, hver gang de skriver en ny regel. De er blevet tildelt en opgave af landet eller af politikerne i hvert fald, og der vil altid være uenighed blandt befolkningen (og DSN's egne medarbejdere) med hensyn til deres håndtering af opgaven. Jeg selv er også uenig med nogle af deres tiltag :)
Skriv et svar til: for resten
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.