Kemi

Addition

23. marts 2007 af sprit (Slettet)

Jeg har et cychexen, hvor der er en methylgruppe og dobbeltbinding på samme C. Derudover sidder der en propenylgruppe overfor. Hvis jeg adderer en Br2, hvor vil den så adderes, ved propenylgruppen eller i selve ringen?

Svar #1
23. marts 2007 af sprit (Slettet)

*cyclohexen.

Propenylgruppen sidder på 4. C i ringen, mens dobbeltbinding + methylgruppe sidder på 1. C.

Brugbart svar (0)

Svar #2
23. marts 2007 af chrisjorg (Slettet)

http://www.biologie.de/w/images/thumb/6/69/160px-Cyclohexen-Struktur.png

Br2 adderes der hvor dobbeltbindingen er.

Brugbart svar (0)

Svar #3
23. marts 2007 af Larsendrengen (Slettet)

Der vil adderes Br2 på begge C=C bindinger.

Svar #4
23. marts 2007 af sprit (Slettet)

#3 I praksis?

Dobbeltbindingerne har jo nogle forskellige "omgivelser", så er det ikke muligt, at addition ved det ene er mere fortrukkent end ved det andet?

Brugbart svar (0)

Svar #5
23. marts 2007 af chrisjorg (Slettet)

#3,4,
eh, der er kun én dobbeltbinding, hvor ser i den anden?

#4 Har du hørt om Markovnikovs regel??

Svar #6
23. marts 2007 af sprit (Slettet)

Der er en i selve ringen (cyclohexen) og en i propenylgruppen (prop-1-en-2-yl).

Markovnikovs regel kan jeg vist ikke rigtig bruge i dette tilfælde, da det er Br2 der adderes!

Brugbart svar (0)

Svar #7
23. marts 2007 af chrisjorg (Slettet)

#6,
hov, min fejl!
Ja, faktisk er situationen meget lettere, da som du selv bemærker, så er det en simpel elektrofilisk addition.

Svar #8
23. marts 2007 af sprit (Slettet)

Aner ikke hvad en "elektrofilisk addition" er...

Jeg kan se at du er kommer int på Oxford. Tillykke med det, det må have været meget svært. Hvorfor vil du ikke læse på "almindelige" danske universiter som KU, SDU eller AU? Jeg kan forestille mig, at det er en del billigere :)

Brugbart svar (0)

Svar #9
23. marts 2007 af chrisjorg (Slettet)

Tja, nu går jeg ikke på dansk gymnasium, og jeg ville egentlig gerne læse derover pga. den måde de underviser på. Merton er jo et rigtig flot college som rummer ca. 800 års historie, det er jo en anden årsag til at ville gå derover. Jo det er lidt dyrere, men jeg kunne ikke forestille mig ikke at gå der :)

Brugbart svar (0)

Svar #10
24. marts 2007 af chrisjorg (Slettet)

Men jeg vil nu sige at Københavns Universitet er fremragende til Kemi. De er meget kendte for deres forskning indenfor atmosfærisk kemi...

Svar #11
25. marts 2007 af sprit (Slettet)

Så jeg går ud fra, at du ikke vil læse atmosfærisk kemi? :)

Ej, det er nu frisk nok. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det er at komme ind så sådan nogle universiteter.
Hvad er i øvrigt grunden til, at du har valgt et uni i England frem for USA?

Brugbart svar (0)

Svar #12
26. marts 2007 af Larsendrengen (Slettet)

#10

Jeg kan så fortælle dig at det som KU (kemi) er mest kendte og anerkendte for er deres forskning indenfor materialekemi og biologisk kemi.

I 1981 blev den første organiske superleder fremstillet. En ting som mange mente var umuligt, da det krævede minimum et metalatom. Men det viste sig at være forkert. Der blev publiceret sindssygt mange artikler fra denne gruppe.

Den anden gruppe som virkelig gjorde sig kendt var PNA gruppen. Deres DNA analog som havde unikke egenskaber i forhold til DNA/RNA. Igen blev der publiceret rigtig mange artikler.

Nu er der så Nano gruppen, som også har rimelig godt gang i publikationerne.

Så det er skam ikke kun atmosfæregruppen.

Men det kræver jo også et smule kendskab til stedet for at kunne udtale sig ordentligt.

Skriv et svar til: Addition

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.