Kondition(fysio) - Meget svær

Sammentrækningskraften bliver forøget, da hjertemusklen bliver både større og stærkere..

Eller nej . nu når jeg tænker over det igen... Hvis hjertet bliver større skal det ikke bruge nær så meget kraft på at pumpe... Jeg trækker #1 i mig igen, og lader nogle kompetente ppersoner svare :)

Jeg tror #1 er mere korrekt end #2...

Pas også frekvensen! Det er makspulsen, der er afhængig af alderen. Hvis man forbedrer sin kondition, vil man have en lavere pulsfrekvens ved samme arbejde.

De to midterste grupper kan jeg ikke huske noget om, men det sidste om lunger, burde vel være til at svare på: Hvis jeg husker ret, så kan man ikke træne sit lungevolumen, men derimod er det iltoptagelsen man kan træne. Hvis vi igen holder mængden af arbejde fast, og forøger konditionen, så vil vel både respirationsfrekvens og lungeventillation forøges?

Nogen med lidt større sikkerhed , der kan rette ? :)

ellers tak ..

Respirationsfrekvensen bliver mindre, da man bliver bedre til at udnytte den ilt der indåndes. (man bliver ikke så let forpustet)

Tak for svaret.. men der er stadig 9 jeg ikke har styr på .. :)

Andre ? :D

Blodfyldning i hvilefasen - Forøget JA


Transport af fedtsyrer - forøget

Glukoseomsætning - Forøget der skal mindre insulin til at optage samme mængde sukker når man er i god form.

fedtomsætning - fodøges JA


Mælkesyrekonc. ved sub.max arbejde - nedsat
Mælkesyrekonc. ved max arbejde - uændret

Jeg har prøvet at svare på beskeden du sendte, men jeg tror ikke at jeg kan sende beskeder idag, de kan ihvertfald ikke ses i men udbakke.

Jeg er ikke sikker på resten af svarene, derfor har jeg ikke svaret på dem.

1: Pulsfrekvens - sandt at den maximale pulsfrekvens er afhængig af alder (220-alder) men frekvensen falder med træning idet slagvolumen (SV) stiger så cardiac output (CO) er det samme som før (reelt set lidt mindre, men hold fast i at det er det samme). CO = SV*puls

2: Slagvolumen stiger idet contractiliteten (hjertets maxkraft til sammentrækning) og/eller volumen af ventriklerne stiger.
Man tager højde for to træningstilstande:
A: Statisk træning, fx vægtløftning hvor musklerne er konstant sammentrukket og aflukker blodgennemløbet. Her bliver hjertemuskelen tykkere.
B: Fasisk/dynamisk træning, fx løb hvor musklerne dynamisk kontraheres og afslappes hvorved blodgennemstrømningen stadig kan forløbe. Her bliver hjertemusklen bedre arrangeret og selve ventrikelvolumen forstørres således SV stiger.

3: Minutvolumen er den samme som for en utrænet, idet SV godtnok stiger, men tilsvarende falder HR i forhold til en utrænet. Max minutvolumen er dog forøget hos en trænet person.

4: Blodfyldning: Forøget idet træning nedsætter HR hvilket betyder længere diastole i forhold til systolen hvorved mere blod kan nå at fylde højre atrie/ventrikel.

5: Sammentrækningskraft: Reelt set er den forøget pga. øget muskelmasse og stræk af hjertemuskulaturen (preload). Men man kan også argumentere for at den ikke er, så det er lidt et dead space. Men hold på forøget.

6: Blodmængden: Forøges

7 og 8: Hæmoglobinkonc: Holdes konstant via et styresystem i nyren der måler koncentrationen. Dog vil der være en øget mængde (antal) hæmoglobin i forhold til før idet selve blodmængden er forøget. Hvis det kun var selve blodmængden (plasma) der forøges ville koncentrationen af hæmoglobin jo falde.

9: Transport af fedtsyrer: Jo mere man træner, jo bedre bliver musklerne til at forbrænde fedt. Det vil sige at jo mere man er i form, jo mere transport af fedtsyrer fra fedtvæv til muskelvæv.
Dog nedsættes den "farlige" LDL-tranportør (low density lipoprotein) og erstattes af den "gode" HDL transportør (high density lipoprotein). LDL giver i store mængder forsnævring af blodkar og øget chance for hjerteanfald/blodprop i hjernen/lungeemboli.

10: Mængde af forbrændingsenzymer: Forøges generelt, men er afhængig af om det er statisk eller dynamisk træning. Statisk forøger muskelmassen (hvide muskelfibre) mens dynamisk forøger mængden af forbrændingsenzymer i de røde muskelfibre.

11: Antal kapillærer: Forøges idet væv der ikke får ilt nok, fx under intens træning udsender signal om angiogenese - dannelse af nye blodkar til vævet. Dette ses bl.a. også ved kræft-tumorer.

12: Glykogen-depoter: Øges, især i musklerne. Leverdepoterne påvirkes ikke sønderligt.

13: Glukoseomsætningen: Igen afhængig af statisk/dynamisk træning.
A: Statisk øges denne idet disse muskelfibre kører på glykolyse og altså ikke kan omsætte fedt.
B: Dynamisk falder den faktisk idet disse muskelfibre skifter over til hovedsageligt at køre på fedtforbrænding, leveret af den førnævnte øgede transport af fedtsyrer fra fedtvæv.

14: Fedtomsætning: Se 13.

15: Lactatkonc ved sub.max arbejde: Den er lidt triggy, men antager at man skal se på en utrænet persons lactatkonc ved et hvis intensitets-arbejde i forhold til en trænet person.
Pga. fedtforbrænding ikke danner laktat og en trænet person hovedsageligt kører på fedtforbrænding og ikke glukosenedbrydning er denne konc. lavere.
Rent faktisk er lactatkonc. en af de to store affektorer for øget respiration når man træner.

16: Lactatkonc ved max arbejde: Ens for begge personer (trænet/utrænet) idet de begge ved max arbejdsintensitet kører med ca. samme mængde dannet lactat pr. min. Forskellen er bare at den trænede kan klare en meget større arbejdsintensitet (hårdere arbejde) end den utrænede. Dog kan man så igen argumentere for at der hos den trænede er større muskelmasse og dermed større produktionsmulighed af lactat, men hold på at de er ens.

17: Respirationsfrekvens: Er lavere for en trænet netop pga. den føromtalte lavere lactat-produktion i musklerne. Den anden store faktor der styrer respirationen er mekanoreceptorer (følere i led/muskler/sener) der fortæller hjernen at kroppen løber og derfor skal respirationen opreguleres...smart ikke.

18: Lungeventilation: Antager her det er mængde ilt pr. min. man indånder/udånder. Denne falder selvfølgelig når frekvensen falder med træning.
Selve lungevolumen og ilt-overførselssystemerne øges dog ikke ved træning. Den mindskede respiration er udelukkende pga. den nedsatte lactat-produktion (+ en adaptation i hjernen til træning, men det skal jeg nok fri dig for.)

Håber det ku bruges.

Det kan det som sandelig.. mange tak :)

Interessant, at jo bedre form man er i, jo større er risikoen for eksempelvis lungeemboli. Jeg har et familiemedlem, som har haft lungeemboli. Han fik at vide af lægen, at han bør dyrke en masse motion for at få en bedre blodtilførsel til benene, så han ikke får blodpropper i benene. Som bekendt, så fører blodpropper i benene ofte til lungeemboli - dvs. blodpropper i lungerne. Ifølge sundhedsportaler som www.sundhedslex.dk/lungeemboli.htm bør man ikke holde benene i ro alt for længe, da blodomløbet - blodtrykket - i benene falder, hvilket øger risikoen for lungeemboli. Men okay, man skal altså så heller ikke være i alt for god form. Det er ikke nemt :-)