Biologi
Prader-Willi og øget appetit
13. april 2007 af
marihe (Slettet)
Jeg sidder med en gammel biologieksamensopgave. Jeg skal forklare hvorfor personer med Prader-Willi syndrom har voldsom appetit.. Jeg har overvejet om det skyldes noget hormonelt, da opgaven i øvrigt har spørgsmål om hormoner.. Problemet er bare, at personer med Prader-Willi har nedsat funktion af hypothalamus, hvilket som jeg ser det betyder, at der ikke udskills så meget TSH, hvilket igen medfører at skjoldbruskkirtlens sekretion af thyreodeahormon svækkes. Og for meget thyreodeahormon skulle lige netop give øge stofskiftet, hvilket jeg ville mene giver øget appetit. Men da der ikke udskilles for meget thyreodeahormon, kan dette ikke være forklaringen som jeg ser... Der står at nogle af symptomerne kan forklares med nedsat funktion af hypothlamus, måske kan øget appetit ikke forklares ud fra det? Men hvad er det så? Har det noget med kromosom nummer 15 at gøre, som er det kromosom personer med Prader-Willi syndrom har fejl på at gøre? Arghh... Håber der er nogen som kan svare eller give et kvalificeret bud!
Svar #1
14. april 2007 af stud.med (Slettet)
Tillader mig at kopiere noget ind fra en af mine tidligere besvarelser:
Hypothalamus består af en forfærdelig masse centre der styrer alt mellem himmel og jord i kroppen.
Mht til fødeindtag forekommer to centre i hypothalamus.
•Ventromediale nucleus = Mæthedsfornemmelse
•Laterale nucleus = Sultfornemmelse
PWS påvirker bl.a. disse centre så selvom maven er fuld og blodet er fyldt med næringsstoffer så forekommer stadig sultfornemmelse.
Den specifikke virkemåde for PWS's indflydelse her vides ikke, men sultcentret er konstant aktiv og mæthedscentret er altid inaktivt.
Så det må vidst være et sikkert 13-tal hvis du kan svare på spørgsmål som ikke engang verdens dygtigste forskere kan svare på, men hvad, nogen biologi-lærere sætter høje standarter.
Desuden er det kun visse centre i hypothalamus der har nedsat aktivitet. Fx temperatur-regulering fungerer stadig normal - en regulering styret af et 37-38graders "set-point" i et af de anteriore (forreste) centre.
Det er også sandt at øget TSH giver øget stofskifte (sygdommen hedder sekundær thyreotoxicose hvis du skal bruge navnet) og dermed øget appetit. Forskellen fra PWS og thyreotoxikose er at thyrotoxiske patienter indtager føde (energi) pga et stimuli for den øgede energi-omsætning i kroppen - de taber sig faktisk pga. energi-omsætningen er en del højere end det øgede kalorieindtag - og PWS patienter indtager føde pga. en fejl i CNS der ikke er påkrævet pga. energi-omsætningen - de bliver tykke.
Håber det hjalp på forståelsen.

Skriv et svar til: Prader-Willi og øget appetit
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.