Biologi

kondition og kondital

19. april 2007 af meross (Slettet)
hejsa jeg håber I kan hjælpe mig med at besvare spørgsmål...

1) hvordan foregår transporten af ilt til musklerne og hvad sker der når der ikke skaffes ilt nok til musklerne?

2) hvad er konditallet og hvilke faktorer afhænger det af?

3) hvilke faktorer i relation til kredsløb og åndedræt kan man træne op, hvis man vil forbedre sin kondition?

Brugbart svar (1)

Svar #1
19. april 2007 af bluegambler (Slettet)

3) Man kan træne musklerne i mellemgulvet således at de kan trække mere i lungerne (med det vacum der skabes), man kan træne hjertet, så det er vant til den belastning det er at træne, og derfor nemmere kan klare det når det kommer til de store udfordringer, ved træning slår hjertet også hårdere og derfor holder boldårene sig mere flexible og kalker derfor ikke så nemt til.

Brugbart svar (1)

Svar #2
19. april 2007 af bluegambler (Slettet)

2) ml ilt/min /kg legemsvægt

Brugbart svar (1)

Svar #3
19. april 2007 af stud.med (Slettet)

Korte version:

1: Via højre hjertehalvdel til lungesystemet, fra lungerne til venstre hjertehalvdel, fra venstre hjertehalvdel gennem aorta, ud i hovedarterierne, forbi arteriolerne (modstandskar der regulerer blodtryk i kapillær), ind i kapillærerne hvor ilt/nærings/affaldsstoffer udveksles, ud i venolen, til venerne og tilbage til højre hjertehalvdel.

Hvis en muskel ikke får nok ilt går den over på anaerob forbrænding der danner et endeprodukt kaldet lactat fra mellemproduktet pyrovat. Denne reaktion giver kun 2ATP pr. sukkermolekyle og er ikke særlig effektiv. Hvis der havde været aerob forbrænding ville pyrovat have gået ind i noget kaldet TCA-cyclus der - så vidt jeg husker - gir 34-36ATP pr sukker. Så det er højst ufordelagtigt at køre anaerob forbrænding.
Lactat er tilmed en syre og blodet vil derfor være mere surt i den anaerobe muskel. Dette fører bl.a. til at et system kaldet metabolsk autoregulation slår til og udvidder modstanskarret så blodflow stiger og mere ilt kommer til musklen.
Men, hvis der er konstant iltunderskud sker følgene mekanismer:

• Træthed af musklen - Det skyldes bl.a. at ATP forbruges til ADP, samt at der ryger mindre Calcium ind i musklen når signal om sammentrækning forekommer. Calcium er en trigger-mekanisme der udløser sammenkopling af aktin og myosin i musklen og musklen trækker sig sammen. Hvis der er for lidt Calcium der ryger ind forekommer ingen kontraktion.
Kalium har også en finger med i spillet mht. nervesignalets styrke.

• Anaerob forbrænding i muskel som nok er hvad jeres underviser fisker efter --> laktatdannelse som før omtalt. Dog skal det tilføjes at leveren kan omdanne laktatet tilbage til glukose så det er som sådan ikke et skadeligt stof at producere, faktisk ganske modsat.

• Claudicatio - ischæmi-smerter (smerter pga iltmangel og lavt pH). Dette forekommer fordi der sidder små censorer i hele kroppen (dog ikke i venerne) der måler på blodets ilt-koncentration, pH-værdi og CO2 indhold. Hvis pH falder pga laktat og iltkonc falder forekommer sådanne smerter. Det er samme type smerter som folk der har hjerteanfald får, blot er dette overhovedet ikke farligt, med mindre det står på i langt tid. Og for at berolige folk, claudicatio er ikke smerterne man får efter en lidt for lang løbetur. Det er oftest ældre der har dårlige blodårer der får det.

• Diverse kompensatoriske mekanismer der alle sørger for at øge blodflowet og dermed iltforsyningen til musklen. Hvis du vil vide mere om disse så søg efter "myogent respons," "flowinduceret vasodilatation" og "metabolsk autoregulation" eller send en besked.

2: Har #2 svaret på.

3: Som #1 siger, mellemgulvet forbedres, samt hjertet tilpasses. Selve hjerte-hulrummet i venstre ventrikkel bliver større, samt væggen i ventriklen tyndere (men mere effektiv end før). Dette medfører at slagvolumen - mængde blod pr. hjerteslag - bliver større så frekvensen - pulsen - behøver ikke at være så høj for at få pumpet samme mængde blod rundt. Blodflow = slagvolumen * puls.

Derudover øges musklens kapacitet for ilt-optag samt udnyttelse af ilten. Mekanismerne der danner energien ud fra sukker og ilt øges i antal og effektivitet. Dette betyder at ilten nemmere trækkes ud af blodet.

Åndedrættet ændres også, så du får dybe lange vejrtrækninger og derved mindre ind/udtrækninger pr minut. Derved stresses åndedrætsmusklerne ikke så meget heller.

Blodvolumen stiger lidt, og antallet af røde blodlegemer - hæmatocrit - stiger en anelse.

Håber det ku bruges. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at skrive en besked.

Svar #4
20. april 2007 af meross (Slettet)

tusind tak skal I ha`

Svar #5
20. april 2007 af meross (Slettet)

Til stud.med

jeg synes der er mange ord jeg ikke kender
jeg har det på c nivaeu....

Svar #6
20. april 2007 af meross (Slettet)

jeg ved ikke om det er bare er mig der dum, men jeg fatter det bare ikke...

Brugbart svar (2)

Svar #7
23. april 2007 af stud.med (Slettet)

ok, skal prøve at forklare det på en anden måde så. Vil du så ikke gerne skrive inde på din profil hvilket niveau du har faget på.
Umiddelbart er det ikke et emne der hører sig til c-niveau så antog at du har det på højere niveau. Men lad os se på det:

1: Transport af ilt går med blodet fra lungerne bundet til de røde blodlegemer til musklerne, afleverer ilt og optager affaldsstoffet CO2 og går med venerne tilbage til lungerne hvor CO2 smides ud og ilt genoptages.

Normalt kører kroppen på aerob forbrænding - forbrænding af sukker med ilt til stede - og denne process danner for et sukkermolekyle ca. 34-36 ATP (adenosin triphosphat) der er hovedenergistoffet i kroppen. Uden ATP ville cellen dø. Det er derfor extremt nødvendigt at musklen får ilt for at danne ATP. Affaldsstoffet for denne forbrænding er CO2 og vand.
Men hvad så hvis musklen ikke får ilt nok? Her forekommer et reservesystem kaldet anaerob forbrænding - forbrænding af sukker uden ilt til stede - men denne process er temmelig ineffektiv idet den kun give 2ATP pr. sukkermolekyle.
Affaldstoffet her er ikke CO2 og vand, men stoffet lactat som via leveren kan omdannes til sukker igen, men musklen kan altså ikke bruge dette.

Lactat er en syre ligesom saltsyre, blot meget svagere. Når pH falder pga. lactat-syren i musklen fører dette til en generel dårligere funktion af musklen og den bliver ikke så effektiv som førhen. Derfor skal lactaten vaskes væk fra musklen samt mere ilt skal til. Dette sker ved at åbne ellers lukkede blodårer til musklen.

Hvis ikke det er nok at åbne disse blodårer - hvis musklen stadig kører på anaerob forbrænding - forekommer følgende:

•Mere af den anaerobe forbrænding fra før.
•Dårligere funktion af musklen - hurtig træthed
•Smerter pga der ikke er nok ilt til musklen

3:
•Åndedrætsmusklernes effektivitet øges
•Hjertet tilpasses og bliver mere effektiv
•Musklerne kan hive mere ilt ud af blodet end før
•Åndedrættet bliver dybere
•Blodmængden stiger - fx fra 5 liter til 5,5 liter.
•Mængden af røde blodlegemer stiger.

Mere forenklet, mere forståeligt. Håber det hjalp på det.

Skriv et svar til: kondition og kondital

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.