Samfundsfag

EU's fordele og ulempe ved optagelse af Tyrkiet

25. maj 2007 af microphone (Slettet)
Hej,

jeg er ved at skrive en samfrapport, hvor emnet "EU's fordele og ulempe ved optagelse af Tyrkiet" indgår. Jeg har mærkeligt nok svært ved at finde information omkring deres fordele og ulemper ved optagelse af Tyrkiet. Jeg har virkelig ledt overalt på nettet.

- Nogen der kan hjælpe med nogle fordele og ulemper jeg kan skrive ud fra?

Brugbart svar (0)

Svar #1
25. maj 2007 af berivan23 (Slettet)

har DU gået på din lokale bibliotek og sprugte om hjælp?

Ellers kan du finde informationer på denne hejmmeside:

www.bibliotek.dk

her kan du bestille bøger således de kommer din lokale bibliotek indenfor en meget kort tid..

held og lykke med din projektarbejde

Brugbart svar (0)

Svar #2
26. maj 2007 af berivan23 (Slettet)

Hej, foresten jeg har skrevet en 30 siders 22 siders rapport omkring dette..Hvis du er interreseret skriver tilbage så jeg kan sende det til din e-mail

Svar #3
26. maj 2007 af microphone (Slettet)

Jeg skal være færdig til på mandag, så jeg kan ikke nå at bestille bøger. Det er det eneste emne jeg mangler at skrive om, så jeg tænkte, at jeg kunne finde nok information på nettet.

Det vil være super hvis du vil sende den opgave!
[email protected]

Svar #4
26. maj 2007 af microphone (Slettet)

Jeg står stadig på bar bund, så hvis nogle har ulemper/fordele skal de være velkommen til at skrive dem her;)

Brugbart svar (0)

Svar #5
28. maj 2007 af caspar.s (Slettet)

Her er lidt politisk propagande (hehe) fra DRV som gerne ser Tyrkiet bliver optaget i EU.

Hvis du vil se på hvad modstanderne siger så kan du f.eks. tjekke DFs hjemmeside og se hvad de siger.

Du kan også besøge dit lokale bibliotek du har med stor sandsynlighed et EU info point hvor du kan få materiale med både fordele og ulemper. Det er rimeligt neutralt. Der findes en computer med printer samt en EU database som du kan bruge og printe fra gratis, ligesom der er et hav af brouchere osv. som f.eks. forklare hvordan Tyrkiet har udviklet sig etc.

Men her er lidt pro argumenter fra de Radikale:
http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?aid=49446

Indvendinger og radikale svar fra A til H

INDVENDING A:
– Tyrkiet er for stort, det har 72 millioner mennesker, og de demografiske forhold tilsiger øget vækst og et Tyrkiet med op mod 80 millioner mennesker.

SVAR A:
– Det er rigtigt, at Tyrkiet bliver et stort land i EU. Netop derfor er det afgørende, at optagelseskriterierne opfyldes til punkt og prikke. Men tyrkerne vil ikke komme til at dominere Europa. Hvis Tyrkiet optages, vil Tyrkiet trods alt kun udgøre 15 % af EU’s befolkning. Tyrkiet kan altså på ingen måde komme til at dominere samarbejdet alene.

INDVENDING B:
– Tyrkiet har en anden religion, det er for fremmed.

SVAR B:
– Det moderne Tyrkiet er et sekulært land, hvor der er en klar adskillelse mellem religion og stat. Det er eksempelvis forbudt at bære tørklæder på universiteterne. Desuden er religion ikke en kriterium for optagelse, da også EU bygger på sekulære værdier.

INDVENDING C:
– Tyrkiet er for fattigt og primitivt.

SVAR C:
– Det er rigtigt, at dele af Tyrkiet er fattigt, men tyrkerne er ikke entydigt fattigere end befolkningerne i Rumænien og Bulgarien, som blev optaget i EU 1. januar 2007. Læg dertil, at Tyrkiet p.t. har en økonomisk udvikling med vækstrater, som kun overgås af enkelte andre lande som fx Kina.

INDVENDING D:
– Tyrkiet er for østligt beliggende. Det grænser op til uroområder som Irak og det øvrige Mellemøsten.

SVAR D:
– Der er ikke noget, der tyder på, at konflikterne i Irak og Israel/Palæstina vil sprede sig til Tyrkiet. Under alle omstændigheder bliver vi nødt til at forholde os til udviklingen i Mellemøsten. Vi skal være med til at stabilisere Mellemøsten og skabe bedre dialog mellem den kristne og muslimske verden. Det kan vi ved på sigt at få Tyrkiet med i samarbejdet.

INDVENDING E:
– Tyrkiet er for udemokratisk, og militæret spiller en for stor rolle.

SVAR E:
– Tyrkiet bliver ikke medlem af EU, før de to forhold er i orden. Men Tyrkiet har i de senere år indført betydelige reformer med henblik på at blive et demokratisk land. Af reformtiltag kan nævnes: Afskaffelse af dødsstraffen, statssikring af ligestilling mellem mænd og kvinder. Også det traditionelt magtfulde militær stækkes. Hærens budgetter, der tidligere har været hemmeligholdte, er nu offentligt tilgængelige, og særlige militærdomstole for national sikkerhed afskaffes.

INDVENDING F:
– Tyrkiet er for undertrykkende, og menneskerettighederne respekteres ikke.

SVAR F:
– Tyrkiet har gjort fremskridt og er tæt på at blive taget af Europarådets demokratiobservationsliste, og i Tyrkiet diskuteres det at lave en egentlig ombudsmandsinstitution. Tyrkiet har forbedret rettighederne for det kurdiske mindretal og har også indført en omfattende reformpakke for at leve op til EU’s krav for så vidt angår menneskerettigheder. Reformen gør det lettere at retsforfølge og fængsle betjente, der har udøvet tortur.

INDVENDING G:
– Det er for dyrt at optage Tyrkiet i EU.

SVAR G:
– Der vil jo også være indtægter ved at optage Tyrkiet i EU. Det forøgede handelssamkvem med Tyrkiet vil føre til øget velstand – ikke blot i Tyrkiet, men også i de nuværende EU-lande.

INDVENDING H:
– Tyrkiet er bare for forskelligt fra EU og den vestlige verden.

SVAR H:
– Det er ikke det nuværende Tyrkiet, der bliver optaget. Tyrkiet optages ikke i morgen. Tyrkiet kan efter alt at dømme tidligst blive optaget i 2015, og tyrkerne har således mange år til at fortsætte reformprocessen, konsolidere demokratiet og løse de udestående problemer, der fortsat eksisterer.

Skriv et svar til: EU's fordele og ulempe ved optagelse af Tyrkiet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.