Dansk
Essay Kritik
12. juni 2007 af
Lord-hamster (Slettet)
Det er mit første Essay, jeg fik 11 for det i skolen, men jeg kunne godt tænke mig noget mere feedback. Og husk på, at jeg kun går i 8. klasse.
Store og små drømme.
Når man står i køen i netto, fanget mellem sure pensionister, skrigende småbørn og desperate forældre som febrilsk udbryder: ”Så tag dog den pose vingummi!” drømmer du dig så væk, og hvis du gør, hvordan ser dine drømme ud? Og hvorfor?
Hænger folks drømme sammen med deres virkelighed, og hvorfor er det nogen drømmer om at bestige Mount Everest, andre om at ko og en helt tredje om bare at få en ny vaskemaskine. Alle disse typer står i køen sammen med mig, og uden at kende dem kan jeg gætte mig frem til hvad de drømmer om. Der er den studerende med kurven fyldt med pasta og flåede tomater, som drømmer om 1000 kroner mere om måneden, så der måske kunne blive råd til bacon i tomatsovsen. Men hans fjerne og blåøjede blik afslører langt større drømme. Han vil være færdig med gymnasiet og ud at se verden. Lige bag ham står en gammel mand i sine 70ere, da han var ung drømte man ikke om at rejse til Indonesien, man drømte ikke om at udforske Borneo´s regnskov – tværtimod – Dengang drømte man om at møde en sød pige og være gift når man fyldte 21, man drømte om at kunne forsørge kone og børn, om et køleskab og måske endda et sommerhus.
Hvorfor er det blevet sådan? Hvorfor drømmer den studerende ikke længere om kone, børn, køleskab og sommerhus? Er det verden omkring som ændrer sig. og os som tilpasser vores drømme til den, er det overhoved vores egne drømme?
Der er ikke mange i dag som bliver gift før de er 30, og hvis de gør, synes vi det er underligt. På mange måder afspejler vores drømme verden, og køen i Netto trækker linerne mellem to generationer.
Det er dog ikke kun studerende og pensionister som står i kø netto, der er også dem midt i mellem. Dem som måske har opgivet drømmen eller lader den samle støv i en fjern afkrog af sindet, men i stedet har opnået en direktør stilling, et dyrt ur og en stor BMW. For dem har status erstattet drømmen om at komme ud at se verden, og deres lyst til gøre oprør imod samfundet er blevet skiftet ud med et hus i kartoffelrækkerne og en stemme på Venstre.
Selvom uret er Rolex og huset er dyrt, vil det aldrig være det de drømte om. Deres virkelige drømme, er blevet skubbet til side og erstattet samfundets normer. Det er acceptabelt at rejse til Brasilien når man er 43, så derfor lader man vær. Og selvfølgelig betyder det ikke at du kan nyde dit eksemplar af Politiken, og dit speltbrød fra Emmerys, men når du ligger på dit dødsleje vil du nok ikke sige: ”Jeg kom aldrig til Sydamerika, men jeg har en friværdi på halvanden million.”
Når det kommer til drømme er folk måske i virkeligheden for rationelle.
Den sidste i køen er et barn. Ligesom os andre er han også fanget i sin egen verden, men hans drømme er anderledes. De er ikke realistiske, de er ikke fornuftige, de er ikke økonomisk forsvarlige, de er hans egne.
Han er endnu ikke blevet fortalt at han nok ikke bliver den næste Michael Laudrup, og han drømmer stadig om at blive det første menneske på Mars.
Engang har vi alle haft hans drømme, men de er blevet fortrængt af flexlån, friværdi og pensionsopsparinger.
Verden er et svært sted at drømme, og et alt for let sted at vågne op.
Det er mit første Essay, jeg fik 11 for det i skolen, men jeg kunne godt tænke mig noget mere feedback. Og husk på, at jeg kun går i 8. klasse.
Store og små drømme.
Når man står i køen i netto, fanget mellem sure pensionister, skrigende småbørn og desperate forældre som febrilsk udbryder: ”Så tag dog den pose vingummi!” drømmer du dig så væk, og hvis du gør, hvordan ser dine drømme ud? Og hvorfor?
Hænger folks drømme sammen med deres virkelighed, og hvorfor er det nogen drømmer om at bestige Mount Everest, andre om at ko og en helt tredje om bare at få en ny vaskemaskine. Alle disse typer står i køen sammen med mig, og uden at kende dem kan jeg gætte mig frem til hvad de drømmer om. Der er den studerende med kurven fyldt med pasta og flåede tomater, som drømmer om 1000 kroner mere om måneden, så der måske kunne blive råd til bacon i tomatsovsen. Men hans fjerne og blåøjede blik afslører langt større drømme. Han vil være færdig med gymnasiet og ud at se verden. Lige bag ham står en gammel mand i sine 70ere, da han var ung drømte man ikke om at rejse til Indonesien, man drømte ikke om at udforske Borneo´s regnskov – tværtimod – Dengang drømte man om at møde en sød pige og være gift når man fyldte 21, man drømte om at kunne forsørge kone og børn, om et køleskab og måske endda et sommerhus.
Hvorfor er det blevet sådan? Hvorfor drømmer den studerende ikke længere om kone, børn, køleskab og sommerhus? Er det verden omkring som ændrer sig. og os som tilpasser vores drømme til den, er det overhoved vores egne drømme?
Der er ikke mange i dag som bliver gift før de er 30, og hvis de gør, synes vi det er underligt. På mange måder afspejler vores drømme verden, og køen i Netto trækker linerne mellem to generationer.
Det er dog ikke kun studerende og pensionister som står i kø netto, der er også dem midt i mellem. Dem som måske har opgivet drømmen eller lader den samle støv i en fjern afkrog af sindet, men i stedet har opnået en direktør stilling, et dyrt ur og en stor BMW. For dem har status erstattet drømmen om at komme ud at se verden, og deres lyst til gøre oprør imod samfundet er blevet skiftet ud med et hus i kartoffelrækkerne og en stemme på Venstre.
Selvom uret er Rolex og huset er dyrt, vil det aldrig være det de drømte om. Deres virkelige drømme, er blevet skubbet til side og erstattet samfundets normer. Det er acceptabelt at rejse til Brasilien når man er 43, så derfor lader man vær. Og selvfølgelig betyder det ikke at du kan nyde dit eksemplar af Politiken, og dit speltbrød fra Emmerys, men når du ligger på dit dødsleje vil du nok ikke sige: ”Jeg kom aldrig til Sydamerika, men jeg har en friværdi på halvanden million.”
Når det kommer til drømme er folk måske i virkeligheden for rationelle.
Den sidste i køen er et barn. Ligesom os andre er han også fanget i sin egen verden, men hans drømme er anderledes. De er ikke realistiske, de er ikke fornuftige, de er ikke økonomisk forsvarlige, de er hans egne.
Han er endnu ikke blevet fortalt at han nok ikke bliver den næste Michael Laudrup, og han drømmer stadig om at blive det første menneske på Mars.
Engang har vi alle haft hans drømme, men de er blevet fortrængt af flexlån, friværdi og pensionsopsparinger.
Verden er et svært sted at drømme, og et alt for let sted at vågne op.
Svar #1
12. juni 2007 af eksamenshaj (Slettet)
Det er meget smukt; jeg forstår godt, at du fik 11. Det tror jeg, at du gjorde, fordi du bringer nogle meget væsentlige og følelsesladede emner på banen, og du har nogle virkelig gode pointer. Jeg er specielt vild med din formulering ang. drømme; om de overhovedet er vores egne.
Hvis jeg skulle sætte fingeren på noget, er det måske, at dit sprog er meget hurtigt formuleret. Hvis du konstruerer sætningerne, så man dvæler en anelse mere ved det du selv finder vigtigst, så forlænger det nydelsen ved at læse. Altså, en mere varieret rytme i dine sætningskonstruktioner. Men det er noget man øver sig på altid, og aldrig bliver færdig med. Fortsæt sådan!
Hvis jeg skulle sætte fingeren på noget, er det måske, at dit sprog er meget hurtigt formuleret. Hvis du konstruerer sætningerne, så man dvæler en anelse mere ved det du selv finder vigtigst, så forlænger det nydelsen ved at læse. Altså, en mere varieret rytme i dine sætningskonstruktioner. Men det er noget man øver sig på altid, og aldrig bliver færdig med. Fortsæt sådan!
Skriv et svar til: Essay Kritik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.