Tysk

Hjælp til fortolkning af slutning - "Die Pilger"

21. juni 2007 af DemoKnud (Slettet)
Hej..

Jeg sidder her med en tysk tekst kaldet "Die Pilger" af Felicitas Hoppe.
Er dog ikke den bedste til at fortolke, og selvom jeg har fundet et dansk referat, kunne jeg godt bruge nogle idéer fra jer til hvad slutningen kunne betyde.
Det korte referat på dansk burde være nok til at alle kan byde ind.

Det eneste min halvsovende hjerne kunne komme frem til. Er at drengen igen savner sin mor?

-------------------------------------------------------

Referat:
Novellen Die Pilger, der er skrevet af Felicitas Hoppe, handler om et barn, formodentlig en dreng, og hans forhold til sine forældre. Faderen har tilbragt sin barndom i en middelmådig skuespillertrup og har selv måttet optræde. Han hader derfor som voksen alt, hvad der har med denne livsform at gøre. Moderens forudsætninger ved læseren intet om, men det fortælles, at hun elsker at klæde sig ud. Hun har en forkærlighed for røde parykker og desuden trang til alkohol. Da faderen opdager hendes hemmeligheder, straffer han hende med prygl og forsøger at tvinge hende til bøn. Hendes reaktion på denne straf er en høj latter, og hun bliver derfor smidt ud af huset.
I moderens sted kommer en grandtante, som sørger for drengen efter faderens forskrifter, men han trives ikke. Han drømmer så intenst om moderen, at håret bliver rødt.
Forskellige midler tages i anvendelse for at fjerne det røde hår, men intet hjælper. Til sidst begiver faderen og sønnen sig ud på en pilgrimsrejse til en hellig brønd for at få hjælp. Tilsyneladende forsvinder det røde hår, efter at drengen er blevet dyppet i brønden. Faderen bliver så lykkelig over dette, at han inviterer på middag på en lokal kro. Imod sædvane spiser faderen meget og drikker adskillige glas snaps. Stemningen er munter, alle er glade.
Pludselig kommer en gruppe forklædte mennesker ind i krostuen. De har lange, røde næser, spiller musik og gør et stort indtryk på faderen. Da en kvinde med rød paryk begynder at synge, bliver faderen dybt grebet, og han danser med hende. Næste morgen har drengen igen hår på hovedet.


Ville være meget taknemmelig for nogle bud. På forhånd tak.

Skriv et svar til: Hjælp til fortolkning af slutning - "Die Pilger"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.