Side 3 - venstre- og højrefløj?

#33 Det hjalp afsindigt meget!!

Men hvem udpeger så statsministeren?
Hvad er kredsmandat og tilllægsmandat, når du har forklaret det, så er jeg superklar til fredag:D!!

#39

Er det så ikke forkert at sige:

Jo, mængden af medlemmer i Folketinget bliver fordelt efter den procentvise stemmefordeling fra befolkningen.

Statsministeren udpeges af de partier der stemmer på ham ved den førnævnte dronningerunde. Han udpeges i hvert fal dtil at forhandle hvem der skal i regering, og når han bliver enig med et eller flere partier (evt. ingen; ikke set i mange år!) om at indgå i regeringssamarbejde bliver han statsminister (som dronningen officielt udnævnes).

Hvad angår kredsmandat og tillægsmandat kan du prøve at ligge på linket. Dte forklarer det ganske udmærket.

Jo det er det.. undskyld.. havde ikke lige fået læst det igennem.

Det er selvfølgelig de mandater der i folkeeintget, der fordels blandt partier, og det sker så ved, at hvert parti får det antal mandater der svarer til den procentdel af stemmerne de har fået

#43 var det ikke regeringsforhandler der blevet udpeget ved dronningerunde?

Er regeringsforhandler=statsminister?

Eller bliver regeringsforhandler først udnævnt, og når han har forhandlet med andre partier færdig, så bestemmer dronningen hvem af dem bliver statsminister?

Som regel er regeringsforhandler=statsminister. Regeringsforhandler bliver nemlig som regel den der skal lede regeringen, hvilket jo er statministeren. Ved dronningeruden peger de forskellige partier på en regeringsforhandler, og han har så nogle dage til at finde en regering, som han/hun (vi har endnu ikke haft en kvindelig statminister) selv bliver leder af.

#46 hot hot.. så har jeg styr det. Det har jeg irriteret mig i mange år at jeg ikke har fattet det her, nu har jeg nogenlunde styr på det!!

Jamen det glæder mig da at høre, hvis du har forstået det:-)
Håber, jeg kan hjælpe en anden gang.

Jeg synes, at denne her tråd er et 'skole'eksempel (: på studi's genialitet. Glimrende

TAKKER til alle sammen i har gjort et genial indsats, så har jeg endelig forstået den danske demokrati, struktur og opbygning.

Hmm jeg kan stadig ikke helt se hvordan mandaterne bliver fordelt, er der ikke en som vil uddybbe det lidt?

Det med kredsmandater og tillægsmandater og man skal divere med 1,4;3;5 osv. som #39 beskriver...

Fordeling af kredsmandater

Først tælles de stemmer hvert parti har fået i alle stor- og amtskredse, og de stemmer kandidaterne uden for partierne har fået.

Derefter divideres hvert stemmetal med 1,4 - 3 - 5 - 7 - 9 osv. kaldet Sainte-Laguës modificerede fordelingsregel. Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har det højeste resultat efter dividering får det første mandat i stor- eller amtskredsen. Næststørste divisionsresultat giver ret til det andet mandat og så fremdeles. Er to eller flere resultater lige store trækkes der lod.

Fordeling af tillægsmandater på partier

Et parti kan få ét af de 40 tillægsmandater, hvis én af følgende tre betingelser er opfyldt:

partiet har fået mindst et kredsmandat, eller
i to af tre landsdele har fået mindst lige så mange stemmer, som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller
i hele landet har fået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.
Stemmetallene for de partier, der er berettiget til tillægsmandater lægges sammen og divideres divideres med 175 minus det antal mandater, som kandidater uden for partierne eventuelt har fået. Resultatet viser, hvor mange stemmer i gennemsnit hvert mandat koster.

Hvert partis stemmetal divideres derefter med gennemsnitstallet for et mandat, og resultater viser, hvor mange mandater partiet er berettiget til i forhold til stemmetal.

Derefter lægges de hele tal, og giver det ikke tilsammen 175 mandater forhøjes de største decimaler til 175 er nået. Også her trækkes der lod, hvis to partier står lige.

Forskellen mellem partiets endelige mandattal og antallet af kredsmandater kaldes tillægsmandater.

Fordeling af tillægsmandater på landsdele

Stemmetallene for hvert parti gøres op for de tre landsdele, København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Hvert stemmetal divideres med tallene 1-3-5-7 osv. De resultater, der allerede har givet partierne et kredsmandat i landsdelen udelukkes.

Den landsdel og det parti, der derefter får det højeste resultat får det første tillægsmandat og så videre. Når en landsdel eller et parti har fået det fastsatte antal tillægsmandater, indgår det ikke længere i fordelingen, der fortsætter fortsætter for de andre landsdele og for de øvrige partier, indtil alle 40 tillægsmandater er fordelt. Fordelingen af tillægsmandater på stor- og amtskredse sker på samme måde.



Dette er det bedste bud jeg kan give.

Jeg vil bare sige tak til alle. Her er en opsamling på mit udbytte for denne gang:

venstrefløj: de socialistiske partier, som ønsker en stor offentligt sektor, og som mener, at vi skal hjælpe hinanden.

højrefløj: de liberale partier, som ønsker en minimal offentlig sektor, og hvor ordsproget er "enhver er sin egen lykkes smed".


Tradiotionelt set:

Venstrefløjen: Enhedslisten (mest venstreorienterede parti i DK), SF, Socialdemokratiet

"Midten": Radikale, CD

Højre: Venstre, Konservative, Kristelig Folkeparti, Dansk Folkeparti, Fremskridstspartiet.


Parlamentarisme:

En mindretals regering er, når de partier som danner regering IKKE har samlet flertal i folketinget (mandatmæssigt Det kan de godt, de må bare ikke have et flertal imod sig. Omvendt kaldes en regering for flertalsregering hvis de partier som danner regering har samlet flertal i folketinget. Det er det man kalder parlamentarisme.


Mandater i folketinget bliver givet efter stemmefordeling af befolkningen på de forskellige partier. Antallet af mandater givet på følgende måde:

Folketinget har i alt 179 mandater.
175 vælges i Danmark, 2 på Færøerne og to i Grønland.
Af Danmarks 175 mandater er de 135 kredsmandater og de 40 tillægsmandater.
Fordelingen af både kreds- og tillægsmandater er fastlagt i en lov fra 11. juni 1997, og baggrunden er antallet af vælgere. Hvert femte år reguleres fordelingen, og det skete senest i 2000.

København-Frederiksberg får 14 kredsmandater og 3 tillægsmandater
Øerne får 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater
Jylland får 64 kredsmandater og 21 tillægsmandater.
Kredsmandaterne fordeles på landets stor- og amtskredse.

Fordeling af kredsmandater
Først tælles de stemmer hvert parti har fået i alle stor- og amtskredse, og de stemmer kandidaterne uden for partierne har fået. Derefter divideres hvert stemmetal med 1,4 - 3 - 5 – 7 – 9 osv. kaldet Sainte-Laguës modificerede fordelingsregel. Det parti, der har det højeste resultat efter dividering får det første mandat i stor- eller amtskredsen. Næststørste divisionsresultat giver ret til det andet mandat og så fremdeles. Er to eller flere resultater lige store trækkes der lod.

Fordeling af tillægsmandater på partier
Et parti kan få ét af de 40 tillægsmandater, hvis én af følgende tre betingelser er opfyldt:
1) Partiet skal have opnået én kredsmandat
2) Partiet skal have opnået mindst 2% af de afgivne, gyldige stemmer, dvs. ca. 70000 stemmer
3) Partiet skal i 2 af de 3 hovedområder, som landet er delt op i (hovedstaden, Øerne og Jylland), have fået flere stemmer end det gennemsnitlig antal stemmer pr. kredsmandet i området, dvs. ca. 25000 stemmer.

Stemmetallene for de partier, der er berettiget til tillægsmandater lægges sammen og divideres divideres med 175 minus det antal mandater, som kandidater uden for partierne eventuelt har fået. Resultatet viser, hvor mange stemmer i gennemsnit hvert mandat koster.
Hvert partis stemmetal divideres derefter med gennemsnitstallet for et mandat, og resultater viser, hvor mange mandater partiet er berettiget til i forhold til stemmetal.
Derefter lægges de hele tal, og giver det ikke tilsammen 175 mandater forhøjes de største decimaler til 175 er nået. Også her trækkes der lod, hvis to partier står lige.
Forskellen mellem partiets endelige mandattal og antallet af kredsmandater kaldes tillægsmandater.
De enkelte partiers tillægsmandatter fordeles tilsidst på amts/storkredse.

For at komme ind i folketinget, skal partierne desuden opfylde have mindst 2% af stemmer (: 4 mandater).

Efter mandaterne er fordelt, bliver der indkaldt til en dronningerunde, hvor de enkelte mandater skal udpege/stemme på en forhandlingsleder (som er leder af en parti), og han får så nogle dage til at sammensætte en regering der ikke har flertal imod sig i folketinget. Normalt vil forhandlingslederen også blive statsminister, i denne regering. Han vælger helt selv de andre ministre, under betingelsen at regeringen ikke må have et flertal i mod sig, i folketinget.

Fordelen ved en flertalsregering er at den ikke er nødt til at at få støtte fra andre til at få sine lovforslag gennem folketinget.
Ulempen er at det kan være svært at få mange partier til at gå sammen, og blive enige om et regeringsprogram.
Derfor kan det være en fordel at have en mindretalsregering, som kan forhandle med mange forskellige partier, fremfor at binde sig til at allle de partier der skal til at danne en flertalsregering, skal blive enige om alt.

Med et på hånden kan det i hvert fald ikke gå helt galt;-)

Held og lykke med det

Hvordan gik det starF?