Dansk

Hjælp til at rette en lille stil(Redegør for to synspunkter)

22. oktober 2007 af Sahrah (Slettet)
HeeeY..
Håber der er en der kan hjælp mig med at rette det her tekst tak! --> opg. Redegør for to væsentlige synspunkter i teksten og karakteriser sproget

Lad flammen fortære de forlorne værdier

Lad flammen fortære de forlorne værdier er skrevet af forfatter Knud Romer Jørgensen som en personlig båltale anno 2006. Den er blevet bragt i Berlingske Tidende 23 juni 2006, 2 . sektion side 2.
Knud Romer Jørgensen ironiserer i sin tekst, den måde danskerne stadigvæk fejrer sankthans på. Han mener, vi burde være blevet klogere og tænke på, hvad heksen på bålet i grunden står for. Det mener han ikke, vi gør, idet vi stadigvæk isolerer og udelukker mennesker og samfundsgrupper fra vores fællesskab. Vi synger stadigvæk ukritisk med på midsommervisen, som i grunden har en aggressiv tekst og skaber fjendebilleder og sætter indre og ydre grænser for, hvem vi vil have med i vores fællesskab. Han mener, at teksten i midsommervisen, som er skrevet for ca. hundrede år siden, tegner et falsk billede af Danmark og danskerne i Drachmanns tid og dengang, som nu ikke har noget med realiteterne at gøre.
Han fremhæver, at misforholdet til virkeligheden er større nu end dengang, idet vores måde at fejre sankthans på er væsentlig forskellig fra den tid. Også sangens måde at idolisere bondesamfundets livsform og arbejdsvilkår på stemmer ikke overens med den måde, vores industrialiserede landbrug fremstår i dag. I det hele taget mener han, at den skaber en mytologisk opfattelse, som ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Han ironiserer over kulturkanonen, som han mener, vil gør os til en enhedskultur i et folkemindemuseum, hvor vi kan lukke os inde og holde andre ude. Knud Romer Jørgensen mener, at danskerne fra at være en stamme har ændret sig til at være et pluralistisk og multikulturelt samfund med vidt forskellige miljøer og subkulturer. Han mener, at Brian Mikkelsens forsøg på, at opdrage danskerne efter et overordnet værdisæt, ved at kanoniserer den danske kulturarv, er reaktionært og ude af trit med virkeligheden. Ved kun at fokusere på danske værdier og være selvtilstrækkelige, udelukker vi os fra resten af verden. Han mener ikke, vi skal skabe et fællesskab ved hjælp af fjendebilleder og syndebukke, som skal bekæmpes, men række hånden ud mod verden, og fejre den sociale og kulturelle mangfoldighed. Knud Romer Jørgensen går ind for at finde frem, til en nutidig tekst vi kan synge som fællessang, en tekst som favner alle mennesker i dette land i et menneskeligt fællesskab. Med filosofstaten (s. 2 linje 25) mener han, en stat ligesom Tyskland under Hitler.
Knud Romer Jørgensen bruger masser af eksempler fra sangen til at begrunde sine påstande. Han skriver et hverdagsagtigt, nutidigt og letlæseligt sprog. Han bruger mange beskrivende tillægsord. Han ironiserer om sankthansbålet bl.a. ved at skrive om tisseriet ved bålet (s. 1 linje 10) og om at det pisregner til sankthans (s. 2 linje 1). Han kritiserer også danskerne for at afgrænse andre og isolere dem for at gør dem til syndebukke, så vi kan opnå et fællesskab: os selv – blive et folkeminemuseum (s.2 linje 10). Han farver sproget med ord som unaturlig, pervers og forræderi og ytringer f.eks.: du ender på bålet (s. 1 linje 34).

Skriv et svar til: Hjælp til at rette en lille stil(Redegør for to synspunkter)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.