Samtid

Altså du får en tekst, der minder om noge, du har læst i løbet af året (det siger vores lærer i hvert fald). hvis du kan redegøre for den ukendte teksts indhold samt perspektivere den til noget du mindes at have læst i løbet af året, kan det ikke gå helt galt.. :-)

hvis du fx trækker et spørgsmål om en kolde krig kan du også altid prøve at sige noget om hvordan det står til her 15 år efter den kolde krigs afslutning (det vil altid være godt!!). Eksempelvis noget med Ruslands ønkse om optagelse i WTO etc.

Hvis du trækker noget om Danmark i industrialiseringsprocessen (efter 1870), kan du måske sige noget om, hvor langt andre lande var (fx var England meget længere fremme end DK).

Håber dette kunne hjælpe.

lise jeg har et par eksamensopgave du kan lurer lidt på:

http://www.casperl.dk/samtid.htm

Hvad er hovedemner i dit pensum ?

Hej!
Vores lærer har lavet en lidt underlig pensumliste. Den kolde krig har han f.eks sat under Indien! Men:
-Industrialiseringen
-Industrialisering og demokrati i DK
-Nazismen og anden verdenskrig
-Indien
-Dk i 60'erne
-Nyeste Tid

Men er virkelig nervøs for overhovedet ikke at kunne svare på noget, selvom næsten hele pensum er læst! Han sagde også at mange af emnerne var blandet sammen, ved godt at i historie der hænger meget sammen, men alligevel.
Ved heller ikke om han sagde alt det med fordi'erne, for at få os til at læse noget mere, det var det nok! men puha, hvor jeg ikke gider sidde overfor ham i et eksamens lokale. Men jeg slipper nok ikke :-)

jeg synes ikke der er grund til at være nervøs, selvom det er svært ikke at være det så blever det ikke at hjælpe :-)

Til industrialiseringen, så startede det jo i England, og da de (englænderne) flyttede ind til byerne for at arbejde i produktionen, så resulterede det i at England i ca. 1830 ikke kunne brødføde sig selv. Det gav DK en mulighed for en stigende landsbrugseksport til england, i starten mest korn. Med industrialiseringens udvikling betød det så at vi i DK fik konkurrence fra USA & Rusland som grundet den stærkt forbedrede infrastruktur også kunne levere = kraftige prisfald (udbud større end efterspørgsel).
Danmark var her kloge, vi specialiserede os, til at lave animalsk produktion, og fik her gang i andelsbevægelsen (mejerier+slagterier)
Det skilte sig ud fra øvrige lande idet det var gårdejerne selv der finansierede dem, og borgerskabet kunne derfor ikke kontrollere det som det var sket i England.
(Man kan sige at der skete en kapitalakkumulation i landbruget, den større eksport til england + den øgede produktivitet gjorde at de havde råd til at ekspandere som fx ved at købe andele i det lokale mejeri)
Senere oplevede gårdejerne et prisfald på den animalske produktion, og endnu engang svarede de igen med en specialisering. Og som du ved blev det hovedsageligt smør & bacon.
I samme periode bør du komme ind på de politiske & sociale konsekvenser.
Vi får vores partier i 1870+1871 vi har forfatningskampen, og vi får fagforeninger + septemberforlig.

- Nazismen & 2. VK, der skal du huske at havde forudsætningerne med, altså bl.a. versaille-traktaten.

-Indien, der har du mange ting du kan komme ind på, jeg kender ikke til om i behandler en konkret periode eller pare indien generelt.
Kolonisering/afkolonisering. Øst/vest pakistan som løsriver sig. Verdens største demokrati.

- DK i 60'erne: den er meget omfattende, og jeg håber i har fokus på nogle specielle elementer. men nogle stikord:
- Kvinder på arbejdsmarkedet
- Klassesamfund opløses
- Kulturopbrud
- Låne kultur
- Udvandring fra byer til forstæder
- Funktionstømning i familierne
- Velfærdsstaten etableres

og der er jo mange mange flere ting

Mange tak for det!