Debat
Chat med Ellen Trane Nørby
Debatten foregår som en direkte debat - dvs. I byder bare ind med spørgsmål, og så vil Ellen svare på de spørgsmål der bliver tid til.
Som det fremgår af vores brugerafstemning er skat og velfærd klart det mest populære emne, så jeg vil starte debatten med at spørge om hvordan du og Venstre vil sikre velfærden fremover?
Svar #1
06. november 2007 af Cas_sen (Slettet)
Temaet er: Pensionsbeskatning
Jeg er bekendt med Venstres skattepolitik – og har i en live folketingsdebat om pensionsbeskatning hørt Kristian Jensen gå ind for, at der ikke ændres på reglerne for indskud på private ratepensioner for, at nedbringe sit skattegrundlag og mindske topskatten.
Venstrefløjen (inkl. Socialdemokratiet) ville ændre på reglerne, således at der kommer et maksimum for indskud på private ratepensioner, fordi de mener det øger uligheden. Jeg har hørt grænsen diskuteret til omkring kr. 100.000 pr. år – der skulle eftersigende være over 100.000 personer, der betaler over kr. 100.000 ind på en privat ratepension – og da mange banker rådgiver og markedsfører denne model, kan der næppe være tale et ”skattehul” der kun er for de rigeste.
Mit spørgsmål til dig er:
Pensioner er noget der for de fleste mennesker, lægger et stykke ude i fremtiden, derfor kan ændringer på den korte bane, betyde enormt meget på den lange bane – Venstre går til valg på stabilitet, mange har disponeret deres pensionsstrategi efter de gældende regler, hvis de ændres, forsvinder en stor del af den præmis man spare op efter. Hvorfor udnyttes faktummet at Socialdemokraterne vil ændre på reglerne ikke i valgkampen (da det er et klart brud på skattestoppet og skaber stor ustabilitet)?
Svar #3
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
Så sent som i dag udtalte kandidater fra >Enhedslisten og SF, at de helt ville have afskaffet fradraget for pensionsindbetalinger. Det vil være en katastrofe for fradragene er jo netop et incitament til at folk sparer op til deres seniortilværelse.
Jeg er ret sikker på, at de justeringer Kristian Jensen har talt om handler om en justering i forhold til EU regler og så en garant for at folk ikke flytter til sydeuropa og undgår at betale skat i Danmark.
Svar #4
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
Svar #5
06. november 2007 af Hoys (Slettet)
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det er enormt friskt at du stiller dig selv til rådighed sammen med de andre folketingskanditater, således at vi unge kan få gennemdiskuteret nogle emner og blive mere afklarede i vores kommende valg!
Mit spørgsmål går på grøn energi og økologi.
Interessen for grøn energi og økologi er i den seneste tidsperiode steget meget, hvilket har medført et kraftigere fokus på emnet. Partier på venstrefløjen, som Enhedslisten og SF, er allerede i høj grad kommet med udspil til at forhøje både procentdelen af økologi såvel som af grøn energi, men højrefløjen er tilsyneladende ikke så interesseret i emnet. Hvor vigtige er disse emner, for dig som Venstrekvinde, og i hvor høj grad vil Venstre fokusere på dem i de følgende år, hvis regeringen bliver siddende?
Mvh. Michael
Svar #6
06. november 2007 af Mussy06 (Slettet)
Jeg har skam også et lille spørgsmål (måske bliver det til to :P)
Men jeg hørte forleden, at I ville give danskerne skattelettelse(r) (rettere sagt, er I vidst kommet igennem med den reform), men hvordan kan I så få det til at hænge sammen med, at I også vil have et godt velfærdssamfund også?
Mvh. Nysgerrig folkeskoleelev
Svar #7
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
Vi har en forpligtigelse for at sikre, at kloden ikke kommer til at svede og at vi overleverer den i ordentlig stand til fremtidige generationer.
Interessen for Økologi er også steget. Bare i 2006 steg salget af økologiske varer med 18%. jeg ser selv en af dem, der ofte køber økologisk fordi jeg synes det er en god måde at sikre, at vi ikke udsættes for alt for mange kemikalier i det daglige.
Sidste år afsatte vi 1 mia over 7 år ti at fremme økologi endnu mere og frem mod FNs klimatopmøde, der afholdes i Danmark i 2009 vil vi sætte massivt foksu på miljø, klima og energipolitik. ikke bare i Danmaark, men globalt.
Svar #8
06. november 2007 af NuclearWarhead (Slettet)
Jeg vil gerne spørge om hvorfor Venstre - som jo traditionelt i hvert fald har været et liberalt parti - tidligere ikke har støttet venstrefløjens forslag om fx at åbne ægteskabet for par af samme køn og tilbyde adoption til homoseksuelle par? En sådan reduktion af borgernes frihed til frit at vælge hvem de vil giftes med er jo lidt uliberalt (skønt man naturligvis kan blive registrerede partnere, men det er jo ikke det samme). Man kunne jo have en konstruktion hvor ægteskab er muligt også for par af samme køn, og så lade det være op til hver enkelt præst hvorvidt han vil vie fx et homoseksuelt par ligesom de også nu har frihed til at nægte at vie fraskilte. Og når det kan lade sig gøre i fx Holland, Belgien, Spanien og Canada, hvorfor så ikke også i Danmark? Og har Venstre intention om - nu hvor der tegner sig et flertal med El.-SF-S-RV-NA - at stemme for når sådanne forslag kommer op i den følgende folketingssamling?
Mvh
Kasper
Svar #9
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
Vi har netop omlagt skatten så det bedre kan betale sig at aarbejde og istedet hævet energiafgifterne, så vi tænker os mere om, når vi bruger energi.
Det er alt sammen sket indenfor skattestoppet, der er fundamentet for Venstres skattepolitik.
Velfærd og skattelettelser er ikke et enten eller, en fornuftig skattepolitik hvor det kan betale sig at arbejde er forudsætningen for et moderne velfærdssamfund.
BrandBeskatter vi virksomheder og personer så meget, at det ikke længere kan betale sig at producere i Danmark eller arbejde, så ødelægger vi det fundament som den danske velfærd står på.
Siden vi kom i regering i 2001 har vi skabt den stærkste økonomi i Danmark nogensinde, arbejdsløsheden er historisk lav og det store problem lige nu er at få nok hænder i arbejde.
Den økonomiske vækst er netop grundlaget for at vi nu kan skabe en investeringsfond på 50 mkilliarder som vi over de kommende år vil investere i bedre børnehaver, folkeskoler, sygehuse, ældreboliger og plejehjem, såvel som renovere.
Svar #10
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
I venstre anerkender vi bredt, at der i dag eksisterer mange forskellige familieformer og at "kerne-familien" i dag er en helt anden størrelse en mor far og 2 børn.
Derfor er det også vigtigt at lave udviklingen følge med.
Når vi taler om sager af denne slags - etiske sager har vi i Venstre tradition for at fritstille medlemmerne af gruppen. det betyder, at vi hverisær kun står til ansvar for vores egen mening og ikke for en gruppe disciplin. det var også tilfældet omkring kunstig befrugtning af enlige og lesbiske hvor en del stemte for forslaget.
Det du mulgivis hentyder til er så, at vi tidligere har sagt fra overfor at alle præster skal tvinges til at skulle vie alle par også dem af samme køn. Det støtter vi ikke da vi opfatter det som et indgreb i et trossamfunds interne regler.
Svar #11
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
Overså lige den del om adoption til homoseksuelle par. Her er det sådan,a at mange adoptionslande nægter at adoptere børn til lande, hvor homoseksuelle også har ret til adoption. DVs at vi når vi drøfter dette skal afveje om vi vil risikere, at de mange danske par, som i dag adopterer fra udlandet skal udlukkes fra det fordi vi principielt ønsker at åbne for adoption til homoskesuelle. Politik handler også om hensyn og balancer. Og at vurdere konsekvenser og så på den baggund træffe beslutninger. Her er et dilemma i denne sag
Svar #12
06. november 2007 af Hoys (Slettet)
Mht. NuclearWarheads spørgsmål, vil jeg godt komme med et supplerende spørgsmål. Folketinget vedtog i 2006, at enlige og lesbiske kvinder skal have samme rettigheder som kvinder i parforhold til at blive kunstigt befrugtet. Mit spørgsmål går så på, hvorvidt det ikke er forskelsbehandling, og en form for diskrimination overfor homoseksuelle mænd, der på nuværende tidspunkt ingen mulighed har for at få børn. Jeg ved godt, at det ifølge den danske lovgivning er ulovligt både at betale en kvinde for evt. at føde ens barn, samt at opsøge kvinder med henblik på at finde en rugemor, hvilket gør det ret svært for de mænd, der befinder sig i den situation. Hvordan forholder du dig til det?
Svar #13
06. november 2007 af NuclearWarhead (Slettet)
Siden der ikke er så mange spørgsmål, vil jeg tillade mig at stille endnu et.
Det drejer sig om licensen. Jeg tror vi er mange mennesker her i landet som er for et stærkt og uafhængigt Danmarks Radio. Men den nuværende licens mener jeg har en form for skævhed. Den vender nemlig den tunge ende nedad fordi det er en fast pris uanset indkomst. Hvis vi tager et lidt ekstremt eksempel, så er der jo unægteligt en social skævhed i at den fattige studerende på SU betaler 5 % af sin SU på licensen mens topdirektøren der har tv i alle toogtyve rum kun betaler en promille af sin indkomst. Med andre ord, i absolutte tal betaler (næsten) alle det samme, men relativt set så betaler den studerende forholdsvist meget mere end højere indkomstgrupper for det samme (nemlig at kunne modtage DR).
Vil man fra Venstres side enten være med til at indføre en reduktion for lavindkomstgrupper som fx studerende på licensen, eller gå ind for at licensen i stedet lægges ind over skatten (selvom det muligvis bliver svært pga. skattestoppet) så der betales differentieret efter indkomst?
Svar #14
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
Jeg synes det er en ret tænkt situation du sætter op.
Jeg læste sammen med en fyr, der var pap-far til en datter som han fik sammen med to kvinder.
Jeg tror sådan set ikke at samfundet skal lave lovgivning om alt muligt og dette og hint blot ikke sætte hindringer i vejen for at folk selv kan finde løsninger, der passer til deres liv.
Svar #15
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
I forhold til licensen, så er det helt rigtigt, at det er en apparatafgift, der vender den tunge ende nedad.
Alternativet er en skattebasseret model som også løbende drøftes. men som principielt har stor modstand fordi frygten er, at en skattefinansieret model over finansloven vil krænke DRs uafhængighed.
Vi kigger løbende på medielicensen og skal til foråret evaluerede det system der blev indført i 2006.
til info kan jeg også fortælle, at der sidste år var for 641 millioner kroner sortseere her i Danmark - det er mere end dobbelt så meget som DR har skullet spare pga deres byggerod i DR Byen.
Svar #16
06. november 2007 af NuclearWarhead (Slettet)
Og sortseere er jo for en stor dels vedkommende også studerende der egentlig gerne vil betale licens, men ikke gør det fordi det vender den tunge ende nedad. En reduceret licens for fx folk på SU tror jeg vil kunne få mange studerende til at begynde at betale licens. Det er jo heller ikke helt umuligt at lave en sådan indkomstdifferentieret licens. I dag får fx nogle pensionister allerede deres licens reduceret fordi det også hos dem er en forholdsvis stor udgift hvis man kun har folkepensionen.
Svar #17
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)
Der er lavet beregninger på hvad en nedsættelse af licensen for studerende vil koste. Beløbet er et sted mellem 70 og 100 millioner afhængigt af hvor mange flere der efterfølgende ville begynde at betale licens.
med mindre man mener, at alle andre så skal betale en højere licens vil det betyder fæørre penge til DR og TV2 regionerne, Station Next (filmskole) og græsrodsstationerne, der er dem, som modtager licens.
Men som skrevet, så drøfter vi løbende licensmodellerne.
Svar #18
06. november 2007 af Jean
Studieportalen.dk takker for deltagelsen og ønsker Ellen en fortsat god valgkamp.
Svar #19
06. november 2007 af Hoys (Slettet)
Godt nok siger du, at man ikke skal hæmme dem via lovgivningen, men det er jo egentlig, det der er sket gennem de forskellige restriktioner omkring brugen af rugemor. Den eneste måde, hvorpå to mænd kan få et barn, er - hvis man ser på lovgivningen - hvis de tilfældigt kender en kvinde, der er villig til at være rugemor uden betaling eller lignende.
Svar #20
06. november 2007 af p-a-c-e (Slettet)
lige et hurtigt spørgsmål.
har venstre tænkt sig at bibeholde U-landsbistanden på et niveau a 0,7% BNI?