Fysik

Hastigheden i anden potens?

12. december 2007 af Tipp-Ex (Slettet)
Jeg sidder og finder sammenhængen mellem den luftmodstand der påvirker et legeme og den hastighed som vinden bevæger sig. For at få en proportionalitet skal hastigheden i anden potens, ellers vil grafen blive en parabel, men hvorfor er det lige præcis det er sådan?

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. december 2007 af peter lind

For at besvare det skal man ind på hydrodynamikken. Der kan den slags beskrives med nogle højst besværlige differentialligninger, som ingen endnu har fundet generelle løsninger til.

Svar #2
12. december 2007 af Tipp-Ex (Slettet)

Nåh okay, så når man tager i betragtning at det er et ubesvaret fysisk spørgsmål, er det så ikke okay bare at skrive det bliver en proportionalitet hvis man sætter hastigheden i anden potens? :P

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. december 2007 af Rydbirk (Slettet)

Jeg er ikke helt sikker, men er det ikke det her du leder efter? Fra Orbit 3: (skrevet med mine egne ord):

Nu betragtes en rektangulær klods med sidearealet A som befinder sig i et luftfyldt rum. Klodsen bevæges nu i en retning med hastigheden v. Når klodsen bevæges, rammes en luftmængde vinkelret på klodsens areal. Klodsen vil dermed påvirke luftmængden med en kraft F. Delta-t indføres her som et meget lille tidsinterval. I løbet af delta-t bevæger klodsen sig dermed strækningen delta-s = v*delta-t. Arbejdet som den resulterende kraft udfører på den ramte luftmængde er det samme som luftmængdens tilvækst i kinetisk energi Ekin = 0,5*m*v^2. Som udgangspunkt vil luftmængden selvfølgelig have starthastigheden v0=0 så luftmængdens tilvækst i kinetisk energi er den samme som den kinetiske energi efter delta-t, da delta-t er et meget lille tidsinterval.
Dermed gælder det, at F*delta-s = Ekin = 0,5*m*v^2 hvor m er massen for den påvirkede luftmængde.

Mere behøver jeg vidst ikke tilføje i denne sammenhæng. Håber det kunne hjælpe :)

Skriv et svar til: Hastigheden i anden potens?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.