Statussympol?/-et hurtigt svar

Et statussymbol er et genstand, der giver ejeren en fornemmelse af at være mere end gennemsnittet, det stiver hans/hendes ego af. Et statussymbol kan selvfølgelig også være et barn, selvom ordet "symbol" ikke betegner noget konkret, men her tænkes på "det at have et barn, en arving".
Statussymboler kan også være en Ferrari (en dyr bil), en lystbåd, et sommerhus eller en betydningsfuld position i livet, en høj uddannelse, at være en kendis eller en stjerne (filmstjerner, sportsstjerner, cykelstjerner, mediestjerner), ja vi vader rundt i stjernestøv.
Det centrale er, at det at eje et statussymbol hæver en over det gemene gennemsnit, og da vi alle lider af forfængelighed (jvnf. Chr. Winthers digt herom), tragter vi alle efter statussymboler, med få undtagelser - idealisterne, idioterne, som Dostojevskij kalder dem.
"Se bare hvad jeg har! Det har du bare ikke", siger barnet og viser sit store, flotte dukkehus frem for sin veninde, der er på besøg.
"Skal vi lege?"
Der er ikke meget ved at lege alene eller med en, der har et endnu større og endnu flottere dukkehus.

Pigen på besøg er ikke så heldigt stillet, hendes forældre er fattige, bor i Ghetto og modtager med tilsløret ansigt sin fattighjælp fra kommunen hver måned, hun skammer sig.
Mange mennesker med statussymboler elsker at omgive sig med beundrere (tænk bare på poppedrengene og -pigerne, det er lige før "den går på dem" under sådan en sceance). Uden disse næsegrusskrabere var der ikke meget ved at eje et statussymbol.
Mig, spørger du? Nej, jeg hører til idealisterne, ellers sad jeg vel ikke her med mit hjemmeklippede hår (det der er tilbage af det), i mit tøj købt hos Frelsens Hærs genbrugsbutik og med mine gamle briller, der mangler den ene stang (men pyt, jeg ser jo alligevel kun med et øje), mens jeg kigger ud på min nye brugte bil (nåh ja min kones). Jeg er idealist - og er det mon også et statussymbol? Se det kan jeg ikke svare på.