Andre fag
Den nye kvote 2-ordning
Jeg læste i går i avisen at fra 2007 går vi over til en ny kvote 2-ordning, hvor man har Kvote Ia, Ib, IIa og IIb. Men jeg lagde mærke til at der stod at dette forholdsvis henvendte sig til den gruppe af unge, der har et snit der næsten er oppe på det snit, der behøves for at komme ind på deres drømmeuddannelse.
Hvis man næsten havde det rigtige snit, ville man kunne forbedre sit snit en smule på forskellige måder.
Jeg går dog ud fra at det at ligge tæt på menes at være max 0,4 fra...
Er der nogen der har lidt mere styr på det og ved hvad der så skal ske hvis man har et gennemsnit der ikke ligger tæt på?
For mit eget vedkommende er min drømmeuddannelse litteraturvidenskab, men jeg mangler desværre 0,7 for at komme ind via kvote 1. Nu er der jo godt nok 3 år til det nye system træder i kraft, men vil det, med det nye system, betyde at man, hvis man ligger så langt fra, godt kan indstille sig på aldrig at komme ind?
Ved godt at der også er meget minimale chancer med kvote to i dag, men der er dog alligevel en lille chance...:)
Mvh Petrine
Svar #1
29. juli 2004 af Peden (Slettet)
For fremtiden skal man så istedet kunne forbedre sit studentereksamens gennemsnit, ved at tage fag om, eller på højere niveauer.
Svar #2
29. juli 2004 af madsbs (Slettet)
Men jeg har endnu ikke læst den pågældende artikel, så jeg kender ikke så meget til det ny kvotesystem og kender derfor ikke detaljerne omkring det.
Svar #3
29. juli 2004 af madsbs (Slettet)
Svar #4
29. juli 2004 af Peden (Slettet)
I skal huske på at grunden til at der er et højt snit for at komme ind på nogle uddannelser kan skyldes to ting:
1) Alle uddannede skal arbejde i det offentlige, og derfor er der brug for regulering. (Læger, lærere etc.)
2) Det er noget nært umuligt at få job indenfor den søgte uddannelse og derfor skal det begrænses så der ikke er _ret_ mange mennesker der tager en uddannelse uden at kunne bruge den til noget.
Litteraturvidenskab, etnografi, medievidenskab og lignende er helt sikkert spændende ting, men man skal være klar over at efter 5 år, så står man med stor sandsynlighed uden arbejde, eller udsigt til det.
Svar #5
29. juli 2004 af Samuel (Slettet)
Svar #6
31. juli 2004 af Peden (Slettet)
Københavns Universitet (eller var det Årshus') tilbyder uddannelse inmden for klassisk arkæologi, og ægyptologi.
Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig hvad Danmark som nation kan bruge disse ting til, vi har ingen græske ruiner, eller pyramider. Problemet er at universiteterne, og de enkelte institutter derpå får penge efter hvor mange der kommer ind, og så skal de nok pive, og lave lobby arbejde for at bevare det store "behov" for sådanne uddannelser.
Hvis du spørger mig, så er det til grin at man på sådan en måde narrer folk til at spilde 5 år af deres liv.
Svar #7
31. juli 2004 af SL (Slettet)
De narrer jo ikke folk ...
Synes mere folk narrer sig selv ved at tage en sådan uddannelse uden at have undersøgt mulighederne for brugen af uddannelsen.
Universiteterne giver vel blot et tilbud om en uddannelse.
Svar #8
31. juli 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Et fag som klassisk arkæologi er ikke et særlig stort fag, og man opnår kompetencer som arkæolog, hvilket betyder, at de kan arbejde som arkæolog i Danmark på lige fod med forhistoriske- og middelalder arkæologer. endvidere er der meget arbejde for klassiske arkæologer i Grækenland. Derfor er der arbejde til de ”klassikere”, der vil have arbejde.
Folk bør først og fremmest vælge en uddannelse, som passer til deres interesser, og så er det statens opgave at regulere. Staten bør dog først lukke en uddannelse, hvis der overhovedet ikke er mulighed for arbejde. Og lige nu tror jeg ikke, at der er uddannelser i det danske system, hvor det ikke er muligt at få arbejde efter endt uddannelses forløb.
Svar #9
31. juli 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
Er du humanist - gå hjem og vug,
naturvidenskabeligt interesseret?
- Pigerne de siger suk!
Jeg har udarbejdet dette rim gennem de sidste 3 år - hvad synes i?
Jeg prøver pt at implementere noget med:
"rum-tidens sorte huller er ejendommelige, men humanistens tvilsomme postulater om germansk utilitarisme er..."
... Hvad rimer på ejendommelige?
Svar #12
31. juli 2004 af susbc (Slettet)
Svar #13
31. juli 2004 af frodo (Slettet)
Hvis du som hf'er har valgt 4 højniveaufag, kan du ligeledes lægge 6% til dit eksamensresultat..
Svar #14
01. august 2004 af PhoSpheer (Slettet)
Svar #15
01. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Der er lige så meget brug for humanister i det danske samfund som personer med en videregående naturvidenskabelig uddannelse. Derfor synes jeg, at kritikken af humanister er forfejlet. En meget stor del af gymnasielærerne går snart på pension, og der skal være folk til at udfylde de tomme pladser. Derudover viste tallene fra årets optagelsesrunde, at de personer som undlod at læse humaniora ikke påbegyndte en anden uddannelse.
Og nej, jeg læser ikke et humanistisk fag, hvis du skulle tro det.
Svar #16
01. august 2004 af Samuel (Slettet)
Svar #17
01. august 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
Humaniora er desværre for irrationelt - jeg har ikke behov for, at en inkompetent sproglærer fortæller mig, hvordan jeg skal fortolke en tekst - derimod kan de generere de fornødne fakta (som en historisk reference-ramme), der sætter tingene i perspektiv.
Svar #18
01. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Det er muligt, at man ikke tjener penge på humanistiske fag, men det er de humanistiske fag, som lærer os om blandt andet kultur, sprog og samfundsudvikling. Ønsker man at opretholde et fungerende samfund er det essentielt med mange humanister. Et samfund kan ikke undvære humaniora. Selvfølgelig vil regeringen have flest penge i kassen, og det er da også derfor at undervisningsministeren vil have studenter meget hurtigt igennem systemet. Dog skal man huske på, at samfundets tilstand ikke bliver målt i penge.
Med hensyn til arbejdsløshed blandt humanister, så er tallene for det første opblæste. Derudover retter bekymringen overfor humaniora sig mod fremtidig arbejdsløshed. Eftersom det er uhyggeligt svært at spå om arbejdsløshed bare et par år frem i tiden, synes jeg at kritikken af humaniora er fejlplaceret.
Hvis der var stor arbejdsløshed i naturvidenskaben, ville jeg heller ikke umiddelbart foreslå en massiv nedskæring i antallet af studiepladser. Jeg ville derimod fjerne studiepladser fra uddannelser, som har det svært, og forøge antallet af studiepladser på andre uddannelser som er mere tidssvarende. Det er man i gang med på humaniora, og man har eksempelvis halveret studiepladserne på klassisk arkæologi og fordoblet antallet af studiepladser på medievidenskab på Århus Uni. Fakulteterne regulerer og fornyr langsomt sig selv, derfor behøver I ikke at være så bekymrede overfor humanioras fremtid.
Svar #19
01. august 2004 af 404error (Slettet)
Og jeg ved da ikke, om bekymringen blot retter sig mod fremtidig arbejdsløshed. Det er den dag i dag svært at finde job med visse humanistiske uddannelser. Og hvad angår fremtidig arbejdsløshed, skal du næppe være bekymret. Der skal betydelige nedskæringer til for at vi ikke kan imødegå de krav, der fra samfundsmæssig side vil være for at oppebære kulturarv med mere.
Svar #20
01. august 2004 af -1^(1/2) (Slettet)
Humaniora er på mange områder intet andet end et sæt af tvetydige postulater (der er høj grad mangler bevismateriel). Se på et fag såsom filosofi:
Her kan vi fra t(0) til eksistensens bortgang diskutere, hvorvidt moral skal underkastes en utilitaristisk kontemplation eller derimod skal fordømmes som en sygelig degeneration af menneskets potentiale (implementeret af kristendommen).
Tag derimod et fag som matematik:
Jeg viser (fx) matematisk at alle non-trivielle nuller af zeta-funktionen har den reelle del ½.
Derefter publiceres beviset, og de respektive matematiske hjerner undersøger beviset for fejl.
Findes det fejlfrit – END OF STORY!