Superelev til dansk

Her er et digt af Tom Kristensen:

***
***

Nu skylled Aftenlarmen bort, og Ødet sejled frit

med Rummets Vidde i sig som en Gysning gennem Gaden.

Den brune Tristhed, næret af det natlige Madrid,

laa som en Sygdoms Teint paa Husfacaden.


Som Vandet fra en druknet Kvindes langt henslængte Haar

drev Anelsen om Utugt paa de natteblanke Ruder,

og Husets Ansigt skalled af et krateragtigt Saar

i stivnet Smerte som hos syge Guder.


I Mørket vinked lyse Krads paa Husets Gadedør,

Urinen bredte sig som Blæk paa Trappestenens Flade,

og Hunden var forsvundet; men dens hæse Glam fra før

blev memoreret af den triste Gade.


Paa Stenen, som var døbt af Hunden, døbt i Blasfemi,

i Dybet af det usle sad en Tigger med sin Fløjte

og rensed Mørket om sig med en Draabemelodi

af spinkel og af draabeklinger Højde.


Og Fløjten sang: Jeg tror, der er en Øregang i Sten,

ja mange snævre Gange ind til Stenens mørke Hjærne,

og naar de ikke lukkes af de travle Støvleben,

af Folk i Huset, lytter Stenen gærne.


Og bag de blanke Ruder ligger Natten som en Tragt,

der stemmes ind mod Glasset af det Noget, der vil høre.

En falmet Divan og en Stol med Glædespigens Dragt

og Vifte lytter med et haarfint Øre.


Det andagtsfulde Mørke er som hældet mod mit Spil,

og tunghørt hænger Himmelen i Skyer over Byen.

Det er et klumpet Øre, Gud opmærksomt lægger til.

Jeg aner en Konkyljegang i Skyen.

***
***

Jeg kan altså ikke rigtig gennemskue hvad temaet er? Kan virkelig ikke forstå det ud over realplanet. Håber en kan hjælpe inden i morgen.