Kemi
Kogepunkt af en blanding
12. februar 2008 af
sprit (Slettet)
Hvis jeg har en blanding af to stoffer med kogepunkt på fx 100 og 150 grader celsius, kan jeg så vide om kogepunktet for blandingen vil være
- under 100
- 100-150
- 150
hvis der er lige store mængder af stofferne?
- under 100
- 100-150
- 150
hvis der er lige store mængder af stofferne?
Svar #1
12. februar 2008 af Larsendrengen (Slettet)
Nej det kan man ikke vide. Hvis der f.eks. dannes azeotrope blandinger, så er det ikke til at vide hvor kogepunktet ender ved en given sammensætning.
F.eks. vand-ethanol 4,4%/95,6% blandingen (vægtprocent) har et kogepunkt på 78,1 C, mens de rene væsker har et kogepunkt på henholdsvis 100 C og 78,4 C. Dvs. at blandingen med denne sammesætning har et lavere kogepunkt end de rene stoffer. Derfor kan man heller ikke destillere sig til 99.9 % ethanol (absolut ethanol). Man ender altid på "finsprit".
Et andet eksempel er saltsyre, med 20% (vægtprocent) HCl i vand. Den koger ved 108.6 C, mens de rene stoffer koger ved -84 C og 100 C. Her har man så et eksempel på en blanding som koger højere end de rene stoffer. Igen er det en azeotrop blanding.
Der kan så og ske det at blandingen har et kogepunkt et eller sted mellem de to komponenter (nok det mest almindelige).
Men man kan ikke generalisere.
F.eks. vand-ethanol 4,4%/95,6% blandingen (vægtprocent) har et kogepunkt på 78,1 C, mens de rene væsker har et kogepunkt på henholdsvis 100 C og 78,4 C. Dvs. at blandingen med denne sammesætning har et lavere kogepunkt end de rene stoffer. Derfor kan man heller ikke destillere sig til 99.9 % ethanol (absolut ethanol). Man ender altid på "finsprit".
Et andet eksempel er saltsyre, med 20% (vægtprocent) HCl i vand. Den koger ved 108.6 C, mens de rene stoffer koger ved -84 C og 100 C. Her har man så et eksempel på en blanding som koger højere end de rene stoffer. Igen er det en azeotrop blanding.
Der kan så og ske det at blandingen har et kogepunkt et eller sted mellem de to komponenter (nok det mest almindelige).
Men man kan ikke generalisere.
Svar #2
12. februar 2008 af sprit (Slettet)
Tak for dit hurtige svar. Hvad hvis man kigger på stoffernes opbygning, og de ligner hinanden? Fx en blanding af lige store mængder propan (KP -42,0 C) og butan (KP -0,5 C) eller fx benzen og methylbenzen?
Svar #3
12. februar 2008 af Larsendrengen (Slettet)
Eksemplet med benzen og toluen (methylbenzen) er det klassiske fysiskkemibogseksempel på en blanding som næsten opfører sig idealt. Dvs. de opfylder Raoult's lov.
Men det er kun ved 25 C at det ses. Hvordan tingene ser ud ved højere temperaturer ved jeg ikke.
Selv meget beslægtede stoffer og blandinger heraf kan opføre sig vidt forskelligt.
Så nej, der er desværre ikke noget hurtigt og entydigt svar
Men det er kun ved 25 C at det ses. Hvordan tingene ser ud ved højere temperaturer ved jeg ikke.
Selv meget beslægtede stoffer og blandinger heraf kan opføre sig vidt forskelligt.
Så nej, der er desværre ikke noget hurtigt og entydigt svar
Skriv et svar til: Kogepunkt af en blanding
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.