Kemi

hjælp kemi eksperter!

15. februar 2008 af Unknownz (Slettet)
Vi skulle fremstille benzoesyre ved en syntese.
Efter at produktet var færdig foretog vi en titrering og vha. beregninger fandt vi frem til at produktets molarmasse var 150,7 g/mol. I tabelværdien står den til 122,3 g/mol.

Til sidst titrerede vi helt rent benzoesyre (fra laboratoriet) og fik molarmassen til 125,8 g/mol.
Vi skulle sammenligne dette med tabelværdien.
Ud fra dette skulle vi finde ud af om forsøget var godt nok, men det giver ikke rigtig mening at sammenligne ren benzoesyre fra laboratoriet og vores synteseprodukt, eller hvad? Vi har jo ikk brugt benzoesyre fra laboratoriet, vi fremstillede selv vha. oxidation af benzylalkohol..
Kan i gennemskue hvad det er han mente??

Brugbart svar (0)

Svar #1
15. februar 2008 af DanniBred (Slettet)

den benzoesyre fra laboratoriet er det i ved jeres forsøg gerne skulle have fremstilt. Men eftersom molarmassen for jeres produkt ligger meget langt fra den kendte rene benzoesyre, må I jo kunne konkludere at jeres forsøg er mislykket..

Svar #2
15. februar 2008 af Unknownz (Slettet)

hmm.. det er lidt underligt fordi vi skulle vurdere dens renhed vha. smeltepunktsbestemmelse... og der lå den på 118 grader.. tabelværdien siger 122 grader.. det er jo ikke en stor forskel.. det kan ikke undgås (i dette forsøg) at der ikke findes urenheder i produktet, fordi vi tilsatte kaliumdichromat og svovlsyre i opløsninge.. Så renheden er god nok ..

Men hvilken indflydelse har molarmassen egentlig? Siger den noget om renheden.. den høje molarmasse kan vel også skyldes at stoffet indeholder en masse uopløselige urenheder.. eller hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #3
15. februar 2008 af frodo (Slettet)

I har sandsynligvis titreret med NaOH, og hvis i får en for høj molarmasse, betyder det altså at stofmængden er "for lille". Ergo har der været noget andet i, som har påvirket titreringen, såsom benzylalkohol,som I ikke kan titrere på, men naturligvis påvirker massen af produktet

Dette ses også i smeltepunktsbestemmelsen, hvor i får en afvigelse, hvilket betyder at stoffet ikke er rent. smeltepunktet falder, hvis der er "andre ting" i.

Jo, i kan sagtens undgå urenheder i produktet, ved at rense produktet yderligere op. Jeg forstår ikke dit argument for hvorfor I ikke kan få det rent..

Svar #4
15. februar 2008 af Unknownz (Slettet)

Vi tilsatte kaliumdichromat og svovlsyre i opløsningen.. Når de opløses dannes der kaliumioner, chrom(III)ioner og sulfationer.. De kan godt have dannet forbindelser med hinanden.. Chrom(III)ioner har en grøn farve, og vores produkt havde et grønligt skær.. Det kan godt være tilfældet at forbindelserne udfældes ved afkøling, fordi vi afkølede benzoesyren så den skulle udkrystallisere..

forstår du mit argument nu?

Svar #5
15. februar 2008 af Unknownz (Slettet)

og det skal lige siges vi rensede det op 2 gange, nu hvor du siger at vi kunne rense det yderligere op

Svar #6
15. februar 2008 af Unknownz (Slettet)



"Ergo har der været noget andet i, som har påvirket titreringen, såsom benzylalkohol,som I ikke kan titrere på, men naturligvis påvirker massen af produktet"

hvad mener du med det

Brugbart svar (0)

Svar #7
15. februar 2008 af frodo (Slettet)

dit argument vedr oprensning holder ikke.

Det kan altid lade sig gøre at rense det. Oprensning er jo et vidt begreb, der findes maaange metoder.

Men det er klart, hvis der er et grønligt skær, ja så har i nok ikke fået alt Cr(III) væk.

I har vejet produktet, inden i titrerer.
Dernæst titrerer i for at finde stofmængden af benzoesyre.

Hvis der er benzylalkohol i, vil det påvirke massen, men ikke titreringsresultatet. Det betyder at molarmassen bliver større end forventet. For at kunne bestemme molarmassen ved titrering, skal stoffet være rent. Da hænger masse og molarmasse sammen ved M=m/n, ellers ikke!

Svar #8
15. februar 2008 af Unknownz (Slettet)

hvordan kan der være benzylalkohol i, når det er en flydende væske ved stuetemperatur.. benzoesyre er pulver. det giver jo ikke mening det du skriver.

Svar #9
15. februar 2008 af Unknownz (Slettet)

og selvfølgelig kan man rense det.. det er da klart at der findes maaange metoder.. men det her er et simpelt gymnasieforsøg i kemi. og i denne metode kan du ikke undgå urenheder omså det er en lille mængde.. fordi i øvelsesvejledningen står der at vi skal bruge en vis mængde kalimdichromat, og jeg har foretaget en række beregninger der viser, at vi har anvendt overskud af kaliumdichromat... Så du kan ikke undgå urenheder hvis du følger øvelsesvejledningen, og det er jo normalt det man gør til at starte med, ik ?

Skriv et svar til: hjælp kemi eksperter!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.