Dansk

Litterær artikel - Knud Sørensen

24. februar 2008 af trice (Slettet)
Jeg skal skrive en litterær artikel om nedestående digt af Knud Sørensen, "Tilbageblik om en del årtier" og "Jylland mellem tvende have" af H.C. Andersen. Andersen digtet har jeg fint styr på, men jeg er løbet ind i lidt problemer med Knud Sørensen. Er der nogen der har en idé om, hvad digtet handler om:

En dag sprang Danmark i lyng.
Kornet var forlængst opgivet
roerne opgivet, og den tilfældige græsvækst
kvaltes af rensdyrlav og revling
af tyttebær og melbærris,
og lyngen rykkede frem
mod de tomme staldbygninger
med de gennemrustede foderautomater
lyngen rykkede frem
mod de vinduesløse stuehuse
hvor tapeterne hang i fugtige bølger
på væggene, lyngen rykkede frem
mod de sammensunkne lader
og gjorde forfaldet romantisk og malerisk,
lyngen rykkede frem og rundt i den vandrede
- stundom - naturelskere og fredningsfolk
og glædede sig over det absolutte fravær
af produktionsbestemt aktivitet,
og rundt på universiteterne
sad stille studerende i historie og øknomi
og skrev afhandlinger
om det danske renteniveaus betydning
for det heldige udfald af kampen
mod overskudsproduktionen i EF,
og lyngen rykkede frem mod byerne
og turistforeningerne lancerede
"Internationalpark NORD"
de tyske og hollandske bønder tog på udflugt i den europæiske natur
og løste bærplukningskort og hjemførte
revling og tyttebær til fryserne
på deres velholdte landbrug i det sydlige.
Sådan gik 80'erne og 90'erne
sådan passerede årtusindskiftet
og sådan gik nye årtier.
Og en dag sprang lyngen i skov. Forsømt og uplejet
sprang lyngen i skov. Først så man
den takkede horisont, og år for år
rykkede horisonten nærmere, og Danmark
blev et mere grønt, mere vildsomt Danmark,
og skjult, næsten hemmeligt
var noget begyndt. Først
hørte man det som en svag lyd af øksehug
og lyden blev kraftigere, og man sagde
at rundt om i skovene var der lavet rydninger
og man sagde
at rundt om i rydningerne
var nogen begyndt at fjerne rødder
begyndt at bryde lyngen, begyndt at bearbejde jorden
man sagde
at nogen såede korn, roer og græs, man sagde
at nogen havde fået dyr
at nogen havde fået trækkraft
til plove, såmaskiner, selvbindere
man sagde
at nogen byggede vindmøller
at nogen lavede andelsselskaber
man sagde
at en ny glæde voksede på den jord
ingen havde troet på i årtier.
Man sagde
at nu begyndte det umulige.


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. oktober 2008 af planke1167 (Slettet)

 Roughly spoken er det jo, efter min overbevisning, en mand som kigger tilbage på starten af en ny æra.

Lyngen (= en form for forandring og nytænkning), tager over for kornet, roerne og det tilfældige græsvækst (= den gamle og forældede tankegang som ikke slog/slår til mere). 

Og en dag sprang lyngen i skov. Forsømt og uplejet
sprang lyngen i skov. Først så man
den takkede horisont, og år for år
rykkede horisonten nærmere, og Danmark
blev et mere grønt, mere vildsomt Danmark,
og skjult, næsten hemmeligt
var noget begyndt.

Her fortælles det at det der startede den dag beskrevet i første linje, nu er  rykket endnu tættere på (muligvis ramte det den almindelig dansker og ikke kun den intellektuelle), og det blir beskrevet som noget der skete "i det skjulte", altså man lagde ikke mærke til det, men gradvist ændrede danskerne deres måde at tænke og anskue verdenen på.
I starten var tankegangen forsømt og uplejet = måske ingen som tænkte den, gjorde den gavn, anerkendte den.
Men nu bliver den anerkendt og det danske folks horisont bliver udvidet. 

TANKEN kan være noget med øget industrialisering, mere produktivitet og kapitalisme. jf

man sagde
at nogen byggede vindmøller
at nogen lavede andelsselskaber
 

Jeg tror det måske kunne have noget med det at gøre, men hæng mig endelig ikke op på det hvis du får

-3 i din aflevering efter at have brugt noget af det her :P
men det gir vel lidt at tænke over og så kan du danne din egen mening :)


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. marts 2013 af Hosai (Slettet)

Hvorfor er din tekst anderledes fra det oprindelig digt af Knud Sørensen?

5. Knud Sørensen: Tilbageblik om en del årtier
En dag sprang Danmark i lyng.
Kornet var forlængst opgivet
roerne opgivet, og den tilfældige græsvækst
kvaltes af rensdyrlav og revling
af tyttebær og melbærris,
og lyngen rykkede frem
mod de tomme staldbygninger
med de gennemrustede foderautomater
lyngen rykkede frem
mod de tomme vinduesløse stuehuse
hvor tapeterne hang i fugtige bølger
på væggene, lyngen rykkede frem
mod de sammensunkne lader
og gjorde forfaldet romantisk og malerisk,
lyngen rykkede frem og rundt i den vandrede
- stundom - naturelskere og fredningsfolk
og glædede sig over det absolutte fravær
af produktionsbestemt aktivitet,
og rundt på universiteterne
sad stille studerende i historie og økonomi
og skrev specialer
om det danske renteniveaus betydning
for det heldige udfald af kampen
mod overskudsproduktionen i EF,                                                                                                                                                     og turistforeningerne lancerede                                                                                                                                                               "Internationalpark Nord"                                                                                                                                                               og tyske og hollandske bønder                                                                                                                                                                  tog på udflugt i den europæiske natur                                                                                                                                  og løste bærplukningskort og hjemførte                                                                                                                                                             revling og tyttebær til fryserne                                                                                                                                                        på deres veldrevne landbrug i det sydlige.

og lyngen rykkede frem,
skruede sig sammen om byerne
krøb gennem hækkene, kravlede
hen over parcelhusene
og gjorde dem til taterhuler,
brød asfalten op og sugede 
den sidste næring ud af vejenes bundbelægning,                                                                                                                                            rykkede frem mod forretninger og kontorer, fandt                 
sprækker i betonhusenes facader                                                                                                                         - og virkningen var som af tusinder af tons                                                                                                      langsom trotyl-lyngen                                                                                                                                            brød ind i EDB-anlæggenes programmer, lyngen                                                                                             brød boksene op, formuldede værdipapirer, udviskede                                                                                     mønters portrætter, lyngen
ja man tror det næppe, lyngen
satte Danmark i stå.

Og en dag                                                                                                                                                           sprang lyngen i skov. Forsømt og uplejet
sprang lyngen i skov. Først                                                                                                                               så man den takkede horisont                                                                                                                                            og år for år
rykkede horisonten nærmere, landet
blev et mere grønt, mere vildsomt 
land, og lydene blev andre, dyrene
blev andre, og folk fik erindringer
de ikke vidste hvor kom fra, 
og der var nogle 
der drog ud fra ruinhobene 
og blev væk
ude i det vilde Danmark
og flere fulgte
uden egentlig at ville det,
og øksehug bankede
en ny rytme ind i kroppene
og fine hvide røgsøjler
steg mod en blå forårshimmel
som en ny glæde
der vældede frem af jorden.
E dag vidste alle
at det umulige var sket.


Skriv et svar til: Litterær artikel - Knud Sørensen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.