Læse min synopsis?

Goddag,
Du kan prøve at sende din synopsis til mig. Jeg skal nok kigge på den imorgen. Lige så snart jeg har kigget din opgave igennem, sender jeg opgaven tilbage med rettelser/tilføjelser.

[email protected]

Mvh
-Louise

#0
Hej,
Jeg kender intet til emnet, men jeg vil gerne, hvis jeg må, læse din synopsis så jeg kan se hvordan andre har stillet det op :)
Er nemlig ret meget på bar bund selv.
Hvis du vil dele din synopses med mig så kan du sende den til [email protected]

Det eneste jeg nok vil kunne hjælpe dig med er sproglige rettelser, da jeg ikke har samfundsfag (eftersom du skriver om velfærdsstaten går jeg ud fra at du skriver i samfundsfag) :)

Du kan også sende din synopsis til mig. Har selv samfundsfag på A niveau.

[email protected]

Hej Igen,

Jeg har modtaget din opgave. Du vil modtage en respons fra mig inden for 24-timer.

Mvh
-Louise

Hej hej...

Skriver min synopsis om samme emne..
Kontakt mig og jeg skal se hvad jeg kan gøre.

Hilsen Nicolai

Den skal stå meget pænere (det er ikke så vigtigt!). Du skal altid huske at skrive betydningen af fremmedord i parentes eventuelt, hvis du ikke vil give en længere forklaring. Jeg har rettet og tilføjet en hel massse -men det fortjener du Dan. Hmm, det jeg har rettet/tilføjet er markeret med rødt, hvis du gerne vil se dine fejl.
Det er mere overskueligt her:
Værsgo!
http://peecee.dk/upload/view/101108

Titel på emnet og angivelse af fagkombination.

Titel på emnet: Dommedagsvisioner og samfundsopfattelse


AT- opgaven fremtiden - visioner og forudsigelser’ skrives indenfor hovedområdet humaniora og samfundsvidenskab, hvor følgende fag inddrages: Religion og Samfundsfag. Opgavetypen er "Opgave B",
Problemformulering.

• Hvordan påvirker dommedagsvisioner samfundsopfattelsen i jødedommen og i kristendommen (kristne fundamentalister)?
Er der lighedstegn mellem de to opfattelser?
Præsentation af problemstillinger, der er arbejdet med.
Redegørelse.
• Religionernes dommedagsvisioner
Analyse
• Hvorfor findes der dommedagsvisioner?
• Hvilke samfundsforståelser fører det til?
Diskussion
? Er der ligheder mellem forskellige dommedagsvisioner?
Perspektiver
? Tro viden i forhold til dommedagsvisioner.


Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med problemstillingerne. Jeg har benyttet mig af den humanistiske og samfundsvidenskabelig metode, hvor jeg startede med at forstå fænomenet dommedagsvision, åben og jeg har set på den hermeneutiske plan for, hvorfor det findes, og hvad det gør ved samfundet. ( Hermeneutik kommer af det græske ord ”hermeneuein”, der betyder: fortolke, forklare, oversætte.)
Jeg tog udgangspunkt i selve begrebet dommedag, som jeg for de to religioner har kigget på for at kunne give den præcise forklaring herpå, nemlig i det gamle og det nye testemente, og kigget på oplysninger fra Internettet om religionens stilling i samfundet. Dvs. jeg har kigget på det fra to vinkler, som jeg har ført kildekritik til. Min hermeneutiske metode var at forstå min empiri (erfaringsgrundlaget), derefter fortolke. På denne måde har jeg kørt en slags spiral for at finde sammenhæng, på en induktiv (indførende) måde.



Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger.
Redegørelse:
I Esajas’ bog og Daniels bog, som er i den gamle testemente, står der om jødernes dommedagsvisioner. Det, der er mest opsigtsvækkende i de bøger, er de klare profetier, forudsigelser om Jesu(Messias) genkomst, hans liv og vandring og formålet med hans komme. Dette, og meget mere, bliver fortalt i disse bøger.



Jødedommens dommedagsvision.
Jødedommen har en forestilling om, at en Messias vil komme, som de fortsat venter på, men deres forestilling betyder ikke, at Messias er guddommelig eller Guds søn. I jødedommen repræsenterer Messias den, der bringer bud om en ny tidsalder, en verdenstilstand, hvor det rette Gudsforhold gør sig gældende, og hvor frem for alt fred råder mellem mennesker og nationer.
I Johannes’ åbenbaringen, som er i den nye testemente, står der om kristnes dommedagsvisioner. Et voldsomt drama udspiller sig i denne bog, hvor Guds Lam (Kristus), der blev ydmyget på korset, nu vender tilbage som kongernes Konge og herrernes Herre for at fælde ondskabens magt og oprette retfærdighedens fredsrige. Da er det ude med Satan og hans åndsmagter - og de forfulgte kristne, der har holdt ud til enden, skal belønnes for deres tro og lydighed. Tårerne skal tørres af deres øjne - død og sorg, skrig og elendighed er forbi. Denne sidste bog i Bibelen afsluttes med bønnen: »Amen! Kom, Herre Jesus!«


Kristendommens dommedagsvision: Ifølge de kristne, der har forfattet de skrifter, der findes i Det ny Testamente, (de kristnes hellige skrift sammen med Det gamle Testamente) var den historiske person Jesus, der levede ca. 30 år i begyndelsen af det første århundrede evt., på én gang den, der kom med "det glædelige budskab" (evangelium) og evangeliet selv, "Guds levende Ord". Skildringen forkynder, at Jesus er Kristus, den afventede, ja endog Guds søn og verdens frelser. I samtiden betyder det, at det gudsrige, som man stadig venter på, vil han skabe.


Analyse
Når man snakker om dommedag, eller bare nævner ordet, kommer der en masse forskellige forestillinger frem i ens sind. Forestillingen om dommedag går nok lige så langt tilbage, som da mennesket for første gang rejste sig op og begyndte at gå på to ben.
I gammel tid, havde man mange forskellige ting som man ikke kunne forklarer, som f.eks. hvorfor det tordnede, og man troede, at jorden var flad osv. Mennesket manglede svar på mange ting, et svar på hvorfor man var til og hvorhen det hele skulle føre. På den baggrund opstod religionen, og med religion fulgte skabelsen af liv og derfor også slutningen på livet. Med andre ord, hvis liv kan opstå, må liv også slutte. Hvis skabelsen af liv kan opstå, må den derfor også kunne ende. Logikken heri er, at enhver medalje har både en forside og en bagside, livet og universet er tosidet (bipolært eller dualistisk)
Så når folk er kommet med forskellige svar på, hvorfor vi er til, er der jo også folk, som har kommet med svar/beretning om, hvordan det vil ende. Men det er måske ikke den dommedag, som de fleste mennesker forstiller sig.
Jeg tror, at de fleste mennesker har deres egen forestilling om dommedag, og om hvad der vil ske, og hvad der vil være skyld i den. Selv om dette er tilfældet, må begrebet dommedag også for mange mennesker være enden på verden, i hvert fald, som den ser ud nu. Men dommedag må vel også være enden på en persons liv, da den person ikke længere er til stede, i hvert fald ikke i vores verden?
Men en sådan tankegang er svær at acceptere, og derfor har vi også religionen til at fortælle os, at der er et nyt liv efter døden, et bedre sted, eller at vi vil blive genfødte. Men reinkarnationsteorien smager mere af ønsketænkning end af realiteter. Hvem ville dog ønske at blive født på ny og gennemgå ikke de samme besværligheder en gang til, så dog andre og måske værre ulykker? Religion er derved, på mange måder et skjold eller en beskyttelse mod det ukendte, et forsøg på at forklare noget, som vi ikke forstår, og hvad der venter os efter døden. Vi er nysgerrige og mangler svar, og derfor bilder vi os selv de ting ind, som vores religion fortæller os. Derved er religion også en slags forhindring, som man skal overkomme. Hvis man kigger tilbage i historien, hvor man troede at verden var flad, så blev man nærmest fordømt af kirken, hvis man kom med den slags udsagn, som ikke passede med kirkens opfattelse af verden og skabelsen. Man kunne blive landsforvist, erklæret fredløs eller lyst i band, som den katolske kirke gjorde overfor Luther, der indførte kristendommen, og man kunne endog blive dødsdømt, hvis man kom med sådanne udtagelser.



Dommedagsvisioner er en tanke og et emne i sig selv, som vi til dagligt måske går rundt og spekulerer over. Her kan der vises nogle begyndelsestegn, på en religions påvirkning, som begynder med selve individet. Denne tankeudvikling sker, når der er flertal, der også tror/mener og tænker på samme dommedagsforestillinger af en eller anden art. På denne drejning i udviklingen kan der formes en stat, som danner grundlag for denne holdning og påvirker livets struktur og samfundsform og dannelse. Denne statsdannelse er præget af religionens forudsigelser, grænser og regler. Den begynder med at bygge den første sten af samfundsstrukturen, nemlig en stat, som er en organisation med egen regering, der har suverænitet over et geografisk mere eller mindre afgrænset område. Men denne form for statsdannelse er selvstændig og forbygger egne regler og principper, som man næsten ikke kan kalde hverken demokrati eller diktatur. Egne ideologier, religiøse forudsigelige ideologier, som ikke nærmer eller ligner de klassiske ideologier. Af disse statsdannelser kommer jødedommens og kristendommens dommedagsvision under den hellige Jerusalem vedligeholdelse. De kristne fundamentalistiske højre partier i USA og Israels politiske statssystem.


Diskussion

Da både jødedom og kristendom er en monoteistisk religion (en religion, der alene bygger på en enkelt gud), har de meget tilfælles ved deres dommedagsvision. De afventer begge Messias/Jesus, som jeg vil mene er synonymer for den samme person (gud). I begge religioner, omtales gudsriget, og fjernelse af det onde. Men på hver sin måde bygger de deres egen forestilling, altså hvilke tegn, der vil dukke op for at kunne vide, at dommedagen er nær. Den store lighed mellem de to omtalte religioner, er nemlig, at begge venter på dommedag, hvor alle skal dømmes på deres gerninger.




Perspektiver.

Mange videnskabelige forestillinger om en "dommedag" findes, og man hører tit om det. Eller man kan nærmest selv forestille sig, hvad der vi ske. På et tidspunkt om cirka fire milliarder vil solens brændstof brinten være opbrugt, så vil solen blive til en hvid dværg, tyngdekraften vil presse den sammen til en lille kugle, der er så varm (omkring 20 millioner grader) at den bliver ustabil, den vil eksplodere og blive til en rød kæmpe, der vil opsluge vor jord og også resten af planetsystemet. På disse videnskabelige forestillinger, har vi teorier og forventninger af nogle afprøvninger. Det samme er problemet med religionerne. De bærer også på deres forestillinger og deres ”beviser”, nemlig de hellige bøger. Både videnskabsmænd og religiøse folk, kan have gode argumenter og måder at lade netop deres teori være den sande på. Men vi kan desværre ikke vide noget om den videnskabelige eller religiøse forestilling om dommedag er sand. Derfor bliver det op til den enkelte, enten at tro på den videnskabelige forklaring, eller på de hellige skrifters forklaring. Et typisk tegn på dommedag er f.eks. den klimaforandring, som vi er vidner til som følge af forurening, og som debatteres i kristeligt dagblad.


En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse

Da jødedommen og kristendommen stadig afventer Messias/Jesus, kan de have forskellige holdninger for hvilke tegn, der indikerer, at dommedag er nær, for eksempel forureningen. Denne opfattelse af en ende på jorden og gudsrigets indførelse har ført til forskellige samfundsopfattelser, som spiller ind i den daglige politiske debat og de deraf opståede konflikter. Politik, samfund og liv er altså præget af religionens forestillinger om fremtiden. Dette kan man se via de forskellige miljødebatter f.eks. om de forskellige dommedagsprofetier, som forskellige religioner sætter op.
Lighed og samme arbejde kan man godt se, da USA støtter Israel, for at beholde Jerusalem, den hellige by. Denne her sætning giver ikke nogen mening, drop den.



Spørgsmål til videre bearbejdning.

Hvad er de andre religioners dommedagsvisioner? Som f.eks. de andre store religioner Buddhisme og hinduisme?
Har satanisterne også en dommedagsvision, og i så fald, hvordan ser den ud,?


Litteraturliste
Forfatter / Titel / Forlag / Årstal
Hjemmesider:
? [Link]
? [Link]

Det er lidt forsent – når jeg allerede har rettet!

er du ikke inde i det forkerte rum?

joooooooooooo - sorry