Fransk oversættelse som er meget svær.

Jeg har prøvet at oversætte en lille smule men det falder mig virkelig for svært. Jeg skal bruge det til et foredrag så hvis der var en der ville hjælpe mig med at oversætte det ville jeg blive meget glad.

Fra krig til krig:

I 1830 troede Frankrig at de let kunne erobre Algeriet men nej, krigen varede 50 år. Krigen var hård og forfærdelig. De muslimske algerier blev tortureret og deres landsbyer blev afbrændt. Krigen forårsagede at befolkningstallet faldt ca. 1 mio.
Allerede i 1945 kunne man fornemme den algeriske uafhængighedskrig, men den udbrød først i 1954. De algeriske nationalister ville have franskmændene ud af Algeriet, men det ville ”les pieds-noirs” ikke.
Den ”berberiske” region rejste sig mod Frankrig og kæmpede i nogen tid men blev besejret.
Efter Sètif-massakren fik de algeriske nationalister, som havde været uafhængighed i den tid, mere opbakning fra den muslimske befolkning. Reformerne betød at de algeriske kvinder fik valgret, arabisk blev accepteret på lige fod med fransk og algerierne fik større indflydelse i det lokale råd.
I 1954 trak franskmændene sig ud af Indokina efter nederlaget i slaget ved Dien Bien Phu.
Samme år opstod den nationale Befrielsesfront, FLN, som sad på magten i Algeriet. Da FNL angreb militærforelægninger og politistationer sendte den daværende indenrigsminister sine tropper til Algeriet, hvor fremmedlegionærerne allerede befandt sig. Frankrig gik ud fra, at ”les événements” kunne uddø før det udviklede sig. Det viste sig senere at det mislykkedes, da tusindvis af ”fellagha” angreb europæerne i nordøst Algeriet. Ca. hundrede franskmænd og i massevis af algeriere døde under denne hændelse, som senere blev navngivet, Philippe-ville-massakren og var årsagen til FNL’s og Frankrigs fortsatte kampe.
Total krig:
I 1955 blev Algeriet sat i undtagelsestilstand og det følgende år fik den franske hær og ”Les pieds-noirs” overtalt den franske regering til give hæren mere magt. De landsbyer med FNL-tilhængere blev underlagt total militær kontrol. Desuden blev Algeriet inddelt i tre områder: Pacificeringszonen, for europærerne og muslimerne, operationszonen, hvor oprørerne skulle knuses og den tredje var forbudszonen. Denne lov om særlig bemyndigelse, den såkaldte ”La loi des pouvoirs spéciaux” udgjorde en afgørende vending i krigen. Landet blev militariseret, den franske hær fik fuldmagt og Frankrig og FNL sloges inbyrdes med terrorhandlinger m.m og den øverstbefalende for pacificeringen af Algier, general Jacques Massu tillod tortur i landet.
”La bataille d’Alger” sluttede i 1957. FNL var svækket og tusindvis af algeriere var arresteret eller erklæret forsvundne. De vandt militært men tabte politisk i ”slaget om Algier”, (da en del var i mod den franske hærs opførsel over for den muslimske befolkning.). FN kritiserede Frankrigs krig i Algeriet og landet var i den grad upopulært efter angrebet på en lille tunesisk by, der forårsagede død. Samtidig var den franske økonomi dårlig og der var mange uenigheder over for det store, internationale politiske pres. Den 4 republik døde hen, eftersom regeringen var lammet og volden langsomt genopstod i Algeriet.
General de Gaulle, som var gammel modstandskæmper fra 2. Verdenskrig gik med til at redde Frankrig ud af kniben på den betingelse af at han fik magten som gengæld. Dette blev vedtaget i 1958, hvor Frankrig og Algeriet stemte for forfatningsændring og de Gaulle dermed valgt til Frankrigs præsident.
Om at være soldat i Algeriet-krigen:
Krigen havde været tabu emne på officielt plan indtil Præsident J.Chirac i 1995 der stod frem og ærede
Total krig:
I 1955 Algeriet i undtagelsestilstand og det følgende år fik den franske hær og ”Les pieds-noirs” overtalte den franske regering til at give hæren mere magt. De landsbyer med FNL-tilhængere blev underlagt total militær kontrol. Desuden blev Algeriet inddelt i tre områder: Pacificeringszonen, for europærerne og muslimerne, operationszonen, hvor oprørerne skulle knuses og den tredje var forbudszonen. Denne lov om særlig bemyndigelse, den såkaldte ”La loi des pouvoirs spéciaux” udgjorde en afgørende vending i krigen. Landet blev militariseret, den franske hær fik fuldmagt og Frankrig og FNL sloges indbyrdes med terrorhandlinger m.m. og den øverstbefalende for pacificeringen af Algier, general Jacques Massu tillod tortur i landet.
De faldne franske og muslimske soldater i en tale til folket.

En 1830 la France croyait que c’était facile conquérir l’Algérie, mais non, la guerre durait 50 ans. La guerre était très dure et très terrible. Les musulmans algériens étaient/devenait tortures et leurs villages ont été brûlés.