Fysik

opdagelse af hydrogen

21. april 2008 af Lisa02 (Slettet)
Blev hydrogen ikke opdaget af: "Henry Cavendish" ?


Har søgt på google, fandt det på wiki - vil være 100pct. sikker.

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. april 2008 af Lurch (Slettet)

Hvis det står på Wiki er det nok 99% sikkert rigtigt. Der bliver vist ikke rigtigt snydt emd naturvidenskabelige ting. Jeg ville stole på det

Svar #2
21. april 2008 af Lisa02 (Slettet)

oki. Tak

Brugbart svar (0)

Svar #3
22. april 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Om sprogbrugen på dansk skriver Gyldendals online leksikon:
[Ordet] brint, ([blev] dannet 1814 af H.C. Ørsted på grundlag af vb. brænde), dansk navn på grundstoffet hydrogen. Navnet benyttes om det frie grundstof; i forbindelser kaldes det hydrogen.

Om Cavendish OPDAGEDE brint, vil afhængeg af, hvad man forstår ved OPDAGE. Men Cavendish var den første, der OPSAMLEDE brint. Gyldendals Onlineleksikon skriver om hydrogens=brints 'opdagelseshistorie':

"De ældste beretninger om brint handler om brændbar luft fra metaller og fremkom samtidig med opdagelsen og beskrivelsen af mineralsyrerne svovlsyre, saltsyre og salpetersyre omkring 1300. Henry Cavendish opsamlede i 1766 den brændbare luft og studerede den nærmere; dette regnes for hydrogens opdagelse, selvom Cavendish som sine forgængere opfattede gassen som stammende fra metallerne og mente, at den var det samme som flogiston.
J. Black viste i 1767, at en ballon fyldt med brændbar luft fra metaller steg til vejrs. Herved grundlagde han den senere anvendelse til ballon- og luftskibsfart, der indledtes med en ballonfærd af J.A.C. Charles i 1783. Blandinger af brændbar luft fra metaller og atmosfærisk luft kan eksplodere, når de antændes med en gnist; allerede Charles havde advaret mod denne risiko. Luftskibet Hindenburg's brand i New York i 1936 satte en stopper for denne anvendelse af hydrogen.
Det var J. Priestley, der i 1781 opdagede, at der ved eksplosion dannes vand, men det var A.L. Lavoisier, der i 1783 gav den rette fortolkning: Hydrogen og oxygen er grundstoffer, og når de reagerer med hinanden, dannes der vand. Spaltning af vand i hydrogen og oxygen ved elektrolyse gennemførtes i 1800 af Anthony Carlysle (1768-1840) og W. Nicholson."

Så kan du selv overveje, hvornår i dette forløb man kan sige, at brint er OPDAGET :)

Skriv et svar til: opdagelse af hydrogen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.