Her er metoderne til naturvidenskab og humaniora

Her er mine noter til humaniora og naturvidenskab:

Humaniora: Mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen er genstand for en hvilken som helst videnskabelig undersøgelse inden for humaniora.
Teorier og metoder: vanskeligt at skelne mellem teori og metode. Ofte tale om en vekselvirkning, hvor det kan være svært at tag stilling til, om det er det ene eller det andet, der kommer først (to sider af samme sag, gensigt afhængige)
Hermeneutikken: teoriens udgangspunkt er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. Alle handlinger bliver på den måde meningsfulde. Forståelsen opstår ved hjælp af fortolkningen (hermeneutikken). Formålet er at nå frem til en almen og gyldig forståelse af en tekst. Fortolkningen bygges på baggrund af viden, fordomme og forståelse (forforståelsen)
Altså: for at opnå forståelse, skal man fortolke. For at kunne fortolke bruger man sin forforståelse, som man tidligere har erhvervet ved hjælp af fortolkning, som man har foretaget på baggrund af sin forforståelse osv. Hver fortolkning følger en cirkelstruktur.

Naturvidenskab:
Teori og metoder:
En teori skal kunne forudsige noget, som kan eftervises (verificeres) eller modbevises (falsificeres). Hvis teorien har konsekvenser, som fører til en modstrid med observationer eller forsøgsresultater, er teorien forkert.
Teoriens forudsigelser skal kunne undersøges af alle, der er villige til at gøre den nødvendige indsats.
Undersøgelserne skal kunne gentages.

Det eksperimentelle synspunkt: karakteriserer moderne naturvidenskab, en kritisk tilgang til omverdenen kombineret med observationer go eksperimenter.
Induktiv metode: bruges om en slutning, der går fra det specielle til det generelle. Når man har set et fænomen indtræffe mange gange, kan man induktivt slutte sig til en generel lov. Fra denne lov udleder man nogle konsekvenser, og disse konsekvenser bliver undersøgt for at se, om de stemmer overens med nye observationer, eksperimenter og målinger. Hvis de stemmer, er teorien bekræftet. Det, der regnes for sikkert, er måleresultaterne.
Hypotetisk-deduktiv metode: På grundlag af teorierne udledes nogle konsekvenser, som man kan sammenholde med eksperimenter udført i laboratoriet. Så længe de forudsagte konsekvenser holder stik, regnes teorien for sand. Det, der regnes for sikket, er teorierne.
Falsifikationsmetode: Ved hjælp af forsøg prøver man på at gendrive teorierne. Man kan aldrig nå den objektive sandhed; men hvis teorierne klarer de strenge test, bliver de bestyrkede – ellers må de forkaster eller justeres, så de er i overensstemmelse med eksperimenterne.