Almen studieforberedelse (AT)
G LO B A L Opvarming, Er mine metoder korrekte?
23. maj 2008 af
neverSTXagain (Slettet)
Hej, jeg skal op mandag 26/5 og er igang med at udarbejde mit talepapir. Mit emne er Al Gores film "En ubekvem sandhed"
Og sådan ser mit Manus ud(ik færdig):
Tit og ofte, hører vi medierne berette om fremtidig klima, man hører tit om den såkaldte ”globale opvarmning”. Som et produkt heraf forekommer der tit en debat om modellens korrekthed.
Således har jeg fundet det interessant at beskæftige mig med global opvarmning, og tage udgangspunkt i filmen; En ubekvem sandhed” af Al Gore. Min problemformulering lyder således:
” Er Al Gores hypoteser om global opvarmning troværdige og verificerbare?”
De vigtigste problemstillinger eller problemfelter som jeg har beskæftiget mig med for at kunne svare på den netop nævnte problemformulering har været, at jeg fx har undersøgt hvilke hypoteser/forudsigelser Al Gore fremfører. Og ligeledes har jeg undersøgt filmens struktur, kigget på filmiske virkemidler og hermed redegjort for hvordan Al Gore udtrykker sig, og hvilken effekt dette samlet set har på seeren.
Ligeledes har jeg undersøgt hvad de fremførte konsekvenser egentlig betyder for samfundet, herunder har jeg kigget på samfundsorienterede virkninger og til sidst har jeg kombineret den viden jeg har tilegnet mig ud fra både samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder til at lave en konklusion, og dermed svare på problem formuleringen.
Teorier og metoder …
+ forskelle
og så min konkusion.
hvilke metoder og teorier vil i sige jeg har brugt?..
Humaniora:
Empiri; mest immaterielle -> Al Gores udtaleser??
Metoder; Analyse(Doku). ved ik om det er hermeneutisk eller kildekritisk???????
Samf.
Vel mest kvantitative, idet at der fokuseres på grafer, forudsigelser(og de dertilhørende konsekvenser) osv?
Det kunne være meget dejligt hvis noget kom med noget feedback.. eller tilføjelser.
/purak
Og sådan ser mit Manus ud(ik færdig):
Tit og ofte, hører vi medierne berette om fremtidig klima, man hører tit om den såkaldte ”globale opvarmning”. Som et produkt heraf forekommer der tit en debat om modellens korrekthed.
Således har jeg fundet det interessant at beskæftige mig med global opvarmning, og tage udgangspunkt i filmen; En ubekvem sandhed” af Al Gore. Min problemformulering lyder således:
” Er Al Gores hypoteser om global opvarmning troværdige og verificerbare?”
De vigtigste problemstillinger eller problemfelter som jeg har beskæftiget mig med for at kunne svare på den netop nævnte problemformulering har været, at jeg fx har undersøgt hvilke hypoteser/forudsigelser Al Gore fremfører. Og ligeledes har jeg undersøgt filmens struktur, kigget på filmiske virkemidler og hermed redegjort for hvordan Al Gore udtrykker sig, og hvilken effekt dette samlet set har på seeren.
Ligeledes har jeg undersøgt hvad de fremførte konsekvenser egentlig betyder for samfundet, herunder har jeg kigget på samfundsorienterede virkninger og til sidst har jeg kombineret den viden jeg har tilegnet mig ud fra både samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder til at lave en konklusion, og dermed svare på problem formuleringen.
Teorier og metoder …
+ forskelle
og så min konkusion.
hvilke metoder og teorier vil i sige jeg har brugt?..
Humaniora:
Empiri; mest immaterielle -> Al Gores udtaleser??
Metoder; Analyse(Doku). ved ik om det er hermeneutisk eller kildekritisk???????
Samf.
Vel mest kvantitative, idet at der fokuseres på grafer, forudsigelser(og de dertilhørende konsekvenser) osv?
Det kunne være meget dejligt hvis noget kom med noget feedback.. eller tilføjelser.
/purak
Svar #1
23. maj 2008 af pigen12345 (Slettet)
Det er en god disposition du har lavet. Jeg tror at du i humaniora som du selv har sag, har brugt kildekritik og den hermeneutiske spiral, da du ser kritisk på det Al Gore siger og den måde han fremstiller sig selv på, og ved at du har set filmen, eller læst bogen flere gange bruger du den hermaneutiske metode. I samfundsfag er jeg lidt i tvivl. Jeg var oppe sidste mandag, og havde samme emne, hvor jeg også beskæftigede mig med Al Gore, og der sagde jeg at jeg brugte den kvalitative metode.
Svar #4
23. maj 2008 af neverSTXagain (Slettet)
Nice.
Men er i tvivl om min konklusion er god nok:P
Regner med at udybbe den i mit oplæg:
Al Gores film indeholder mange relevante ting mht. at informere seeren om miljødebatten. Men Al Gore bruger mange manipulerende virkemidler til at understrege sine teser. Derfor er der dele af filmens pointer som er fordrejede og ensidige ifl. fx Londons højesteret.
Filmens pointer er ensidigt argumenteret, hvilket gør at de ikke fremstår som fuldstændigt verificerbare. Filmen bruger usaglig og uvidenskabelig argumentation som fx Al Gores erfaring, fortid ift. de videnskabelige kendsgerninger, som filmen prøver at præsenterer.
Heraf kan man konkludere, at ikke alle Al Gores hypoteser er verificerbare, hvilket betyder at dele af filmen er utroværdig.
Men er i tvivl om min konklusion er god nok:P
Regner med at udybbe den i mit oplæg:
Al Gores film indeholder mange relevante ting mht. at informere seeren om miljødebatten. Men Al Gore bruger mange manipulerende virkemidler til at understrege sine teser. Derfor er der dele af filmens pointer som er fordrejede og ensidige ifl. fx Londons højesteret.
Filmens pointer er ensidigt argumenteret, hvilket gør at de ikke fremstår som fuldstændigt verificerbare. Filmen bruger usaglig og uvidenskabelig argumentation som fx Al Gores erfaring, fortid ift. de videnskabelige kendsgerninger, som filmen prøver at præsenterer.
Heraf kan man konkludere, at ikke alle Al Gores hypoteser er verificerbare, hvilket betyder at dele af filmen er utroværdig.
Svar #5
23. maj 2008 af pigen12345 (Slettet)
du skal være forberedt på at kunne svare på hvad det betyder når man er uvidenskablig. Det spørgsmål fik jeg ihvertfald, og så spurgte de mig på den måde indtil den induktive og deduktive metode.
Svar #6
23. maj 2008 af neverSTXagain (Slettet)
Jamen uvidenskabelig er han når han fortæller om nogle ting som ikke har nogen videnskablig relevans..
Fx når han står og snakker om sin sin (personlig fortid)
Har man ik brugt her induktiv metode, idet at man udfra filmen(empiri) svarer på problemstillingen?
Men personligt bruger algore den deduktive metode?..
Fx når han står og snakker om sin sin (personlig fortid)
Har man ik brugt her induktiv metode, idet at man udfra filmen(empiri) svarer på problemstillingen?
Men personligt bruger algore den deduktive metode?..
Svar #7
23. maj 2008 af neverSTXagain (Slettet)
+ Pigen12345
hvad er grunden til at du brugte den kvalitative?
------ø------
Jf. PRIMUS 1 ; står der om:
1) Kvalitative metoder
bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt
at observere og måle i tal. Det kunne fx være en undersøgelse af
danskernes forhold til folkekirken og til kristendommen. Hvis
man ønsker at afdække disse forhold, kan man fx foretage en række
interviews med såvel aktive kirkegængere som med mennesker,
der ikke går i kirke, men som er medlemmer af folkekirken. Man
kunne også deltage i menighedslivet og i kirkelige handlinger.
Det siger sig selv, at det kun er muligt at tale med en lille gruppe
folkekirke-medlemmer og kun deltage i et fåtal af arrangementer
og kirkelige handlinger.
Kvalitative metoder anvender som regel kun en udvalgt mængde
empiri . Det ville være umuligt, hvis den selv samme forsker skulle
interviewe alle medlemmer af folkekirken eller deltage i alle kirke-
lige handlinger eller menighedsarrangementer overalt i Danmark
i fx et par måneder, så det er nødvendigt at udvælge sig meget få,
som så til gengæld bliver behandlet meget grundigt.
En kvalitativ metode kunne også være en kemisk eller biologisk
analyse af, hvilke stoffer der er til stede i en given prøve. Den kva-
litative analyse kan efterfølges af en kvantitativ, hvor mængden af
de fundne stoffer bestemmes.
Generelt kan man sige, at kvalitative metoders styrke ligger i, at de
går i dybden med en problemstilling. Begrænsningen er til gengæld
det snævrere grundlag for at kunne generalisere.
------ø------
2) Kvantitative metoder
Her forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Man indsam-
ler store mængder oplysninger, som man bagefter kan lave stati-
stikker over. Det kan fx være spørgeskemaer, hvor man beder en
stor gruppe mennesker svare på de samme spørgsmål. Et sådant
spørgeskema skal være udtrykt i et meget klart og entydigt sprog,
da svareren ikke må være i tvivl om, hvad der menes med spørgs-
målet. Det vil ofte være meget konkrete problemstillinger, da de vil
være nemmest at forstå.
Den omtalte folkekirkeundersøgelse, som skulle afdække folks
følelser og tro, ville næppe kunne foretages med kvantitative meto-
der. Til gengæld ville de være velvalgte, hvis man ønskede at under-
søge, hvordan folkekirkens medlemmer bruger kirken. Her kunne
man lave statistik på medlemstal, antallet af kirkegængere, ande-
len af børn, der bliver døbt, unge der bliver kon? rmeret, brudepar
der holder kirkeligt bryllup m.m. Disse tal kunne så bearbejdes på
køn, geogra? , socialklasse m.m.
Man forsøger her at standardisere og generalisere, og det er derfor
nødvendigt at arbejde med en stor mængde empiri .
Afslutningsvis skal det understreges, at der som oftest er kvalitative
aspekter indbygget i en kvantitativ undersøgelse og omvendt kvantitative
elementer i kvalitative undersøgelser.
------ø------
Kan man netop ik måle det vi har undersøgt i tal?..
han kommer jo med dem der grafer etc?
hvad er grunden til at du brugte den kvalitative?
------ø------
Jf. PRIMUS 1 ; står der om:
1) Kvalitative metoder
bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt
at observere og måle i tal. Det kunne fx være en undersøgelse af
danskernes forhold til folkekirken og til kristendommen. Hvis
man ønsker at afdække disse forhold, kan man fx foretage en række
interviews med såvel aktive kirkegængere som med mennesker,
der ikke går i kirke, men som er medlemmer af folkekirken. Man
kunne også deltage i menighedslivet og i kirkelige handlinger.
Det siger sig selv, at det kun er muligt at tale med en lille gruppe
folkekirke-medlemmer og kun deltage i et fåtal af arrangementer
og kirkelige handlinger.
Kvalitative metoder anvender som regel kun en udvalgt mængde
empiri . Det ville være umuligt, hvis den selv samme forsker skulle
interviewe alle medlemmer af folkekirken eller deltage i alle kirke-
lige handlinger eller menighedsarrangementer overalt i Danmark
i fx et par måneder, så det er nødvendigt at udvælge sig meget få,
som så til gengæld bliver behandlet meget grundigt.
En kvalitativ metode kunne også være en kemisk eller biologisk
analyse af, hvilke stoffer der er til stede i en given prøve. Den kva-
litative analyse kan efterfølges af en kvantitativ, hvor mængden af
de fundne stoffer bestemmes.
Generelt kan man sige, at kvalitative metoders styrke ligger i, at de
går i dybden med en problemstilling. Begrænsningen er til gengæld
det snævrere grundlag for at kunne generalisere.
------ø------
2) Kvantitative metoder
Her forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Man indsam-
ler store mængder oplysninger, som man bagefter kan lave stati-
stikker over. Det kan fx være spørgeskemaer, hvor man beder en
stor gruppe mennesker svare på de samme spørgsmål. Et sådant
spørgeskema skal være udtrykt i et meget klart og entydigt sprog,
da svareren ikke må være i tvivl om, hvad der menes med spørgs-
målet. Det vil ofte være meget konkrete problemstillinger, da de vil
være nemmest at forstå.
Den omtalte folkekirkeundersøgelse, som skulle afdække folks
følelser og tro, ville næppe kunne foretages med kvantitative meto-
der. Til gengæld ville de være velvalgte, hvis man ønskede at under-
søge, hvordan folkekirkens medlemmer bruger kirken. Her kunne
man lave statistik på medlemstal, antallet af kirkegængere, ande-
len af børn, der bliver døbt, unge der bliver kon? rmeret, brudepar
der holder kirkeligt bryllup m.m. Disse tal kunne så bearbejdes på
køn, geogra? , socialklasse m.m.
Man forsøger her at standardisere og generalisere, og det er derfor
nødvendigt at arbejde med en stor mængde empiri .
Afslutningsvis skal det understreges, at der som oftest er kvalitative
aspekter indbygget i en kvantitativ undersøgelse og omvendt kvantitative
elementer i kvalitative undersøgelser.
------ø------
Kan man netop ik måle det vi har undersøgt i tal?..
han kommer jo med dem der grafer etc?
Svar #8
24. maj 2008 af Nikker17 (Slettet)
Jeg har i mit AT projekt arbejdet med Al Gore og Bjørn Lomborg. Jeg har taget udgangspunkt i Bjørn Lomborgs bog "Køl Af" og den boglige udgave af Al Gores "En ubekvem sandhed". Der er en metodisk forskel på den måde de fremstiller deres budskab. Bjørn Lomborg bruger stort set kun tal i sin argumentation (kvantitativ), hvorimod Al Gore både bruger tal, men også en del billeder (kvalitativ) i sin argumentation, bl.a. ved at vise havvandstigninger i forskellige byer i form af billeder.
Skriv et svar til: G LO B A L Opvarming, Er mine metoder korrekte?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.