Studievalg og videregående studie

Side 2 - Hvordan er livet i Uni?

Brugbart svar (1)

Svar #21
08. juni 2008 af Jerslev

#20: I har det sku så nemt ovre på humaniora (sikkert forkerte fakultet :D ) :P
- - -

mvh

Jerslev


Svar #22
08. juni 2008 af Eleven:-) (Slettet)

19# Det bare super! :) hahah.
Er der nogle af jer der går på DTU? - planlægger at tage derover.

Brugbart svar (1)

Svar #23
08. juni 2008 af mathjælp (Slettet)

#16 tak for dine svar!
#20 Også tak til dig, det må være hyggeligt med sådan nogle små hold :)

#22 Jeg overvejer dtu. var til åbent hus men jeg spurgte ikke rigtig ind til semesterstrukturen etc. hvilken uddannelse vil du gerne ind på?

Brugbart svar (1)

Svar #24
08. juni 2008 af Jerslev

#22: Jeg læser i Århus.
- - -

mvh

Jerslev


Svar #25
08. juni 2008 af Eleven:-) (Slettet)

Jeg vil gerne ind på miljøteknologi. Så hvis der er nogle af jer der har valgt den uddannelse, så må I lige skrive jeres daglig på Uni.

Brugbart svar (1)

Svar #26
09. juni 2008 af SomeOneMore (Slettet)

Vil lige give mit standpunkt med, da den afviger noget fra ovenstående.

Jeg har ca. (på 2. semester for at tage udgangspunkt heri) 20 skemalagte timer om ugen, hvoraf ca. 4 var holdundervisning (øvelser), resten forelæsninger, med dage hvor undervisningen startede kl. 8 om morgenen og sluttede kl. 17:20 (ca. 2 dage om ugen), foruden alle de andre ugedage med undervisning. Alle dog uden egentlig mødepligt. Tilsvarende er der heller ingen løbende "lektier", omend det altid er en fordel at have forberedt opgaverne til holdundervisningerne. Dog skal man selv sørge for at få læst, i det omfang man har behov for, for at forstå pensum. De afleveringsopgaver vi har haft i løbet af et semester har også været frivillige, da de typisk har været i fag hvor der ikke var holdundervisning (altså har fungeret som eksamenstræning).

Til holdundervisning er vi mellem 15 og 30, afhængig af hvor langt hen på studiet vi kommer (frafald/valgfag), og til forelæsninger mellem 70 og 320 studerende.

Jeg har således mellem 5 og 7 eksaminer pr. semester (halvår) - en eksamen pr. fag.

Ligesom #11 har jeg også fulgt andre fag, i det omfang jeg havde tid til det i forhold det mit egentlige pensum. Men netop på grund af den nævnte ECTS grænse, kan jeg ikke aflægge eksamen i faget - men det forhindre jo ikke en i at udvikle sin viden :¬)

Jeg har ind til videre (4. semester) haft 2 mundtlige eksaminer, resten skriftlige i form af 3-4 timers open-book eksamen (alle hjælpemidler), 1 eksamen med pensum fra 3 fag over 2 semestre - 4 timer uden hjælpemidler, case eksamen hvor casen offentliggøres dagen før, og 72 timers eksamen, hvor man har 72 timer til at læse en case og skrive en opgave.

#5 har du så heller aldrig hørt om det sted, væggene er fyldt med bøger fra gulv til loft, fra hjørne til hjørne, og hvor du gratis må tage dem med hjem i en bestemt tid? Det er typisk fra dette sted man kender til begrebet læsesal ;¬)

Svar #27
09. juni 2008 af Eleven:-) (Slettet)

#26: Det ville jeg bare kalde et bibliotek :)
Synes godt I har mange eksamner!

Svar #28
09. juni 2008 af Eleven:-) (Slettet)

* godt nok

Brugbart svar (1)

Svar #29
09. juni 2008 af Jerslev

#27: Der er eksamen i hvert fald, man følger. Nogle steder foregår eksamen på andre måder. Jeg har på fysik eksempelvis haft eksaminer, hvor der bare skal laves et forsøg og godkendes en rapport. Gradueringen er i det tilfælde blot "består/ikke bestået".
- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #30
09. juni 2008 af NuclearWarhead (Slettet)

#26
Selvom handelshøjskolerne har fået universitetsstatus og måske ligefrem er blevet et fakultet under et universitet, så må man dog erkende at det er to verdener, forholdene er anderledes. Hvor handelshøjskolerne er mere praktiske og langt mere henvendt mod det private erhvervsliv, så uddanner de gamle universiteter til embeder, fx medicinere, teologer og det gamle begreb skoleembedseksamen, men generelt set mere teoretisk anlagte.

En anden ting er (men egentlig lidt irrelevant) at der ser ud til at være gået inflation i universitetsbegrebet. Alt skal simpelthen hedde noget med universitet. Nu hedder de gamle lærerseminarier jo fx university colleges ... Ej hvor er det trist. :(



Og i øvrigt, mange institutbiblioteker er præsensbiblioteker hvor man *IKKE* må låne bøger med hjem. :)

Brugbart svar (1)

Svar #31
09. juni 2008 af NuclearWarhead (Slettet)

Det var måske lige vel polemisk. Det var ikke ment at skulle vække anstød. :)

Brugbart svar (1)

Svar #32
10. juni 2008 af goathunter (Slettet)

Hej. Jeg kan se der er et par stykker der læser fysik hvilket jeg også overvejer meget. Jeg er bare nysgerrig mht. hvad jeres gennemsnit eller karakterer i mat og fysik var i gymnasiet :)?

Brugbart svar (1)

Svar #33
10. juni 2008 af Jerslev

#32: Jeg havde et samlet snit på 10,2 efter gammel skala, da jeg blev student. Havde et snit på 10,7 i fysik og vel en 9-10 stykker i matematik. Særdeles gode kundskaber i de to fag er altså ikke et krav for at læse fysik.
- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #34
10. juni 2008 af Esbenps

Jeg læser fysik på 2. år og min uge ser nogenlunde sådan her ud:

Mandag: Forelæsning 8-10
Tirsdag: Forelæsning 8-10
Onsdag: Forelæsning 8-10
Torsdag: Fri
Fredag: Forelæsning 8-10

Derudover er der nogle regneøvelser, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Her regnes opgaver, hvor en hjælpelærer kan hjælpe, hvis det er nødvendigt.
Jeg gider aldrig deltage i regneøvelser, da jeg hellere vil lave tingene hjemme, hvor jeg måske bruger en time eller to et par dage om ugen.

Jeg synes, universitetet er meget meget mere afslappet end gymnasiet...

Brugbart svar (1)

Svar #35
17. juni 2008 af Penoer (Slettet)

Jeg læser kemi på 1. år, og da der stadigvæk var undervisning havde jeg ca. 23 skemalagte timer om ugen. Her var der kun fire timer, hvor der var mødepligt (kemiforsøg)

Jeg vil også generelt sige, at der er ikke nogen der tvinger dig til at lave dine ting. Og der er heller ikke nogen der siger noget til det, hvis du ikke kommer til nogen timer overhovedet (udover de der er mødepligt i).

Om man tager noter er meget om til en selv. Personligt har jeg kun taget noter for ikke at falde i søvn til forelæsning (lineær algebra!!). Der er mange, især piger, der tager alt for mange noter, og ikke følger med i forelæsningerne, og derved ikke kan huske/har forstået noget af det underviseren har gennemgået. Så mit råd er simpelt, og det er at følge med, og skriv kun de ting ned du har brug for. Skriv det gerne i bogen, så ved man, hvor det er.

Ligesom de andre skriver, så er der eksamen fire gange årligt. I starten kan man godt føle, at det er lidt hårdt, men man vender sig hurtigt til det. Og om man laver mere i eksamenperioden end i undervisningsperioden er helt om til en selv. Jeg laver nok mest i undervisningsperioden, da man så kan slappe lidt af når der er eksamen.

Brugbart svar (1)

Svar #36
17. juni 2008 af Christinana (Slettet)

Tak, der står nogle virkelig gode ting i denne her tråd.

Brugbart svar (1)

Svar #37
17. juni 2008 af Jerslev

#35: Har kemikere linær algebra? Jeg troede kun det var os fysikere og så de der matematikere.
- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #38
19. juni 2008 af Penoer (Slettet)

#37

Det har man, hvis man vælger det. Ellers har man lineær transformationer, hvilket vil sige, at det er første halvdelen af lineær algebra kurset (1. kvarters kursus).

Nu er der jo en del kemikere, der skal have kvantemekanik og andet fysikgøgl (læs: underlige kursuser over på fysik), hvor det kan være en fordel at have haft lineær algebra, så der er nogen der har valgt det.

Brugbart svar (2)

Svar #39
19. juni 2008 af Esbenps

#38
I komikere er bare misundelige over alle vores spændende fag!

Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Hvordan er livet i Uni?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.