Lewis Rambos - 7 trins model?

Faldt selv over dette, uddrag af en lang tekst.
Dette er nok en af de vigtigste personer at kunne inde for omvendelseslærer!

Den amerikanske professor i psykologi og religion, Lewis R. Rambo, bidrager i sin bog fra 1993, "Understanding Religious Conversion", med en nyere tilgang til fænomenet omvendelse. Han tilskriver, lige som de øvrige teoretikere jeg har inddraget, socialiseringsaspektet stor
betydning og mener, at ”all conversions (even Saul’s on the road to Damascus) are mediated through people, institutions, communities and groups.” Men alligevel mener han, at de rent sociologiske forklaringsmodeller har sine begrænsninger, og at man for at få så præcist et billede som muligt af omvendelsesprocessen er nødt til at arbejde tværfagligt med andre discipliner som psykologi, antropologi og teologi.

Han foreslår en ”holistisk model,” der medtager disse forskellige forskningstilgange. Han ser ikke stadiernes rækkefølge i sin model som universel og uforanderlig, men forestiller sig, at modellen lige så vel kunne fremstilles som en spiral, hvor bevægelsen fra stadie til stadie er
flydende og overlappende. Ligeledes skal modellen ikke opfattes normativ, således at en omvendelse nødvendigvis må følge den, men snarere som et skema, der ”serves to organize the cluster of themes, patterns and processes operative in religious change.” Modellens syv led er:
1. Kontekst
2. Krise
3. Søgen
4. Møde
5. Interaktion
6. Engagement
7. Konsekvens

I forhold til Lofland og Stark udvider Rambo forståelsen af processen til også at indebære konvertittens kontekst. Konteksten er ”the dynamic force field in which conversion takes place.” Om end forandring i religiøst tilhørsforhold er en træg proces, så udbydes nye muligheder i den. Hans model udspringer ikke af nogen konkret empirisk undersøgelse, men er resultat af generel erfaring med emnet.

Det andet og tredje led er meget lig Lofland og Starks tilsvarende punkter. Rambo understreger, at søgningen er en aktiv proces frem for en passiv driven rundt: ”Human beings actively seek solutions to their problems and strive to find meaning, purpose, and transcendence.”
Mødet mellem den søgende og bevægelsen ser Rambo som en forhandling, hvor bevægelsen prøver at præsentere sig så godt som muligt, mens den mulige konvertit kritisk vurderer bevægelsen og dens tilbud. Rambo betragter personen som et aktivt og kritisk individ, der ikke blot er ude
efter sociale relationer, men også meningsfulde svar. Denne udveksling intensiveres i det femte led, interaktionen, med den forskel at en vis forståelse og accept nu er opbygget mellem parterne. Lofland og Starks model slutter med interaktion, men Rambo tilføjer engagement (commitment)
i sin forståelse af omvendelse.

Dette led omhandler punktet, hvor omvendelsen gøres officiel for eksempel umiddelbart efter en stærk overnaturlig oplevelse eller i forbindelse med et overgangsritual.54 Igen lægger Rambo vægt på, at konvertitten er en aktiv agent, der selv
konfirmerer sin beslutning.

Det sidste led i modellen røber Rambos forståelse af, at omvendelse faktisk er en forandringsproces, hvor personen kan forventes at være en anden efter omvendelsen. Rambo omtaler både positive og negative psykiske konsekvenser ved en omvendelse. Blandt de positive nævner han ændrede handlemønstre samt følelsen af at have fundet en mission og et formål. Negative konsekvenser kan være, hvis håbene for en omvendelse ikke indfries, eller hvis personen føler sig manipuleret med.