Studievalg og videregående studie

Cand. scient. pol - hvor er det "finest" at læse?

17. juni 2008 af Ørnen (Slettet)
Hej

Måske et lidt fjollet spørgsmål, men hvor er det "finest" at læse Statskundskab? Med finest tænker jeg på, hvilket sted der "ses mest op til", har de bedst forskere, har haft de fremmeste studerende og lignende.


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. juni 2008 af Roman Garcia (Slettet)

"finest"?
Danmark fungerer ikke ligesom USA, hvor der er meget prestige forbundet med det enkelte universitet. Generelt kan det siges, at der er selvfølgelig noget indbyrdes rivalisering mellem uddannelserne, og man mener jo selvfølgelig, at det sted, hvor man selv bliver undervist, er det bedste sted.
Eksempelvis kalder mange fra Århus Syddansk Universitet i Odense for "Sudansk universitet", da det er lidt af et u-lands universitet. Dog er det kun for sjov, da niveauet på de enkelte uddannelser selvfølgelig er i orden.

Med hensyn til samfundsvidenskab, så kan man jo ikke sige, at der er et sted, som er "finere" end andre, og din fremtidige arbejdsgiver vil helt sikkert ikke fravælge dig, fordi du er uddannet fra Århus eller Kbh.

Generelt hvis du tænker prestige, så er det måske mere forbundet til det enkelte studie og ikke så meget til uddannelsesstedet. Og hvis du vil vælge efter prestige, så er der da andre uddannelser, der er mere prestigefyldt end samfundsvidenskab. F.eks. medicin.

Svar #2
18. juni 2008 af Ørnen (Slettet)

#1 Ja, men har ikke lyst til at læse medicin :)

Brugbart svar (0)

Svar #3
18. juni 2008 af Roman Garcia (Slettet)

Så du vælger kun uddannelse efter prestige?

Brugbart svar (0)

Svar #4
18. juni 2008 af Peden (Slettet)

#1:
Jeg vil give dig helt ret, dog med den klausul at der er stor forskel på underviserne fra sted til sted. Det er dog svært at sige at et sted er bedre end et andet, da kun meget få har gået på mere end et universitet og har taget de samme fag etc.

Brugbart svar (0)

Svar #5
18. juni 2008 af Roman Garcia (Slettet)

#4
Ja, der er både dårlige og gode undervisere fra sted til sted, men jeg tror, at det udligner det sig selv.
Der kan naturligvis også være meget stor forskel på karaktergivning, studieordning osv. fra uddannelsessted til uddannelsessted, så man skal da helt sikkert overveje grundigt, hvor man vil læse. I denne vurdering skal man naturligvis og tage byen, boligmulighed og lignende med. Dog mener jeg ikke, at der er den store forskel i prestige, og det vil også være svært at definere, hvilket universitet der er "finest". Man har ikke det samme hieraki, som det kan ses i USA.

Svar #6
18. juni 2008 af Ørnen (Slettet)

#3 Nej, netop ikke. Derfor jeg IKKE vil læse medicin.

Brugbart svar (0)

Svar #7
18. juni 2008 af hiat (Slettet)

I og med at de fleste uddannelser i Danmark er gratis, så har man ikke den samme skarpe konkurrence som i USA.
I sidste ende vil det være klogest at vælge et uddannelsessted, hvor de geografiske og sociale passer dig, det gavner dig mere i længden.

Brugbart svar (0)

Svar #8
18. juni 2008 af Roman Garcia (Slettet)

I USA kan der også være forskel i den løn, man får, når man er færdiguddannet. Er du f.eks. fra Yale, så får du muligvis tilbudt bedre stillinger, og derfor en bedre løn. Derfor kan man med rette tale om, at der kan være mere prestigefyldte universiteter end andre i USA.
Sådan forholder det sig overhovedet ikke i Danmark, så derfor bør Ørnen ikke være så bekymret om "løn", "prestige" og andre mere eller mindre irrelevante ting. Det man i stedet bør fokusere på, er om geografien passer. Er uddannelsesstedet et sted, hvor man gider bo? Hvordan er det sociale? Interesserer man sig for et specifikt fag? Passer studieordningen til de interesser man har? osv. Der er altså god grund til at overveje, hvad og hvor man vil læse, men løn og prestige spiller efter min opfattelse en meget lille rolle i den vurdering.

Brugbart svar (0)

Svar #9
18. juli 2008 af filosofinden (Slettet)

Nu specificerer du din uddannelse til at være cand.scient.pol., og jeg ved ikke, om det hedder det på alle universiteterne, men der er jo i hvert fald forskel på århus-kbh og aalborg eller ruc. Århus-København er meget klassiske universiteter, og Aalborg, der er gruppe-tværfaglig osv. har først senere fået samme prestige modsat RUC, hvis tværfaglighed i nogens øjne er et levn fra hippierne (forstå mig ret).

Brugbart svar (0)

Svar #10
03. juli 2009 af ibz (Slettet)

Studieordningerne på henholdvis KU og AU er stort set det samme... Dog tæller økonomi og metode en smule (5 ESCT) mere end på KU hvor sociologi er sat 5 ESCT højere... så der er altså en meget lille forskel mellem studierne.

Men alligevel mener nogle at cand.scient.pol'erne uddannet fra Århus er lidt stærkere i den økonomiske teori og metode, men mht. studiejobs er det klart københavn der har en fordel i og med alle ambassader, ministerier ligger derovre....

Instituttet i Århus er desuden ældst, og huser nogle af landets dygtigste politologer, og jeg har kun hørt godt om studiet fra de studerende... 

:)  


Brugbart svar (0)

Svar #11
03. juli 2009 af leonardio (Slettet)

Det er også noget jeg har tænkt meget over, altså hvilket universitet der var "finest" og hvor det ville være lettest at få de fede jobs fra, men jeg kom til den konklusion og det afhang mere af min indsats end fra hvilket universitet jeg kom fra. Jeg skal læse politik og administration efter sommerferien, og jeg var i starten meget opmærksom på at jeg skulle da udnytte mit gennemsnit og søge ind på AU, men jeg kender ingenting til Århus, men kendte en masse til Aalborg, så mit valg faldt altså på AUC. Jeg har besluttet at hvis jeg synes niveauet er for lavt, så kan jeg altid starte forfra på AU næste år, men jeg synes også den arbejdesform man har på AUC er mere tiltrækkende, da der er mere gruppearbejde, som jo er vigtigt ude i det virkelige liv. Jeg vil nok altid have en eller anden ide om at det ville være mere prestigesfuldt at læse på statskundskab på AU, da det kræver et godt gennemsnit, modsat AUC, hvor der ikke er adgangskrav, men pensum skulle være meget ens med statskundskab på AU.


Skriv et svar til: Cand. scient. pol - hvor er det "finest" at læse?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.