Fysik

Eksamen i morgen - Lyd

18. juni 2008 af Mewzie (Slettet)
Jeg er så heldig at skulle op i morgen i et af de fag, jeg er dårligst til. Fysik.

Jeg er elendig til formler og lignende.

Jeg har trukket følgende oplæg:
"Fremlæggelse: Lydbølger. Hørligt område. Decibelskala.
Stikord til samtaledel: generelle egenskaber ved bølger. Forskellige bølgetyper."

Foreløbigt ville jeg gribe det an således:
1. Forklare hvad en bølge er.
- Mekaniske bølger inddelt i de to grupper, længdebølger (lydbølger) og tværbølger (strengbølger)

- Mekaniske bølger behøver et medium at udbrede sig i. I lufttomme rum kan lyden ikke udbredes (vakuum) som at der ikke kan være vandbølger uden vand.

- Elektromagnetiske bølger er tværbølger, som ikke behøver et medium at udbrede sig i (lysbølger, røntgenstråling,vandbølger, infarød stråling, mikrobølger etc.).

- Amplituden er bølgens udsving - hvor høj bølgen er

- Bølgelængden (lambda) er betegnelsen af afstanden mellem to bølgetoppe.

2. Beskrive det hørlige område.

- Den kraftigste lyd, menneskets trommehinde kan tåle er ca. 120 W/m2 og kaldes "smertegrænsen" (120 decibel) og den svageste vi kan opfange hedder høretærkslen og er 10-12 W/m2 (1000 hZ), altså spænder
(Herfra er jeg lost)

3. Decibelskalaen

- Decibelskalaen er den skala der er indført til at angive lydstyrken.

- Her skal inddrages forklaring på sammenhængen mellem lydstyrken i decibel og lydintensiteten i W/m2.

4. Bølgeegenskaber

- Diffraktion - bølger kan gå om hjørner og gennem spalter. Da vil bølgerne spredes. Diffraktionens størrelse afhænger af spaltens størrelse i forhold til bølgemængden
(Hvis en dør står på klem, kan du godt se om lyset er tændt i rummet, selvom du ikke kan se pæren.)

- Interferens - bølger kan vekselvirke med hinanden. Når bølgerne mødes vil deres samlede udsving blive summen af bølgernes respektive udsving.

Hvis to bølgetoppe møde, vil de forstærke hinanden og opnå dobbelt størrelse - konstruktiv interferens

Hvis en bølgetop og en bølgedal mødes, vil den samlede sum svækkes, hvilket kaldes destruktiv inferens.

- En bølge kan brydes. Eksempelvis brydes en bølge, når den går igennem glas, da partiklerne der har meget større tæthed end i luften. Lyden bevæger sig hurtigere når partiklerne ligger tættere.

-

Og herfra er jeg bare forvirret. Jeg ved, jeg er sent ude, men kan nogen lede mig lidt på rette vej igen? Jeg ved at jeg ved interferens bør illustrere med gitterligningen - men den kludrer jeg simpelthen rundt i uden lige. Hvad kan jeg gøre for at overleve denne her eksamen?

Brugbart svar (0)

Svar #1
18. juni 2008 af badooo (Slettet)

Du nævner selv at bølgen brydes.. Brydningsloven og en udledning evt.?

Svar #2
18. juni 2008 af Mewzie (Slettet)

Det vil jeg da lige undersøge nærmere. (: Hvad kunne jeg mon ellers inddrage? Jeg slipper nok ikke udenfor formler af den ene eller anden art, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig at jeg kunne forstå dem på egen hånd.

Brugbart svar (0)

Svar #3
18. juni 2008 af –Zeta– (Slettet)

#0.
Dopplereffekten er en klassiker. Men med alene de ting du skriver i #0 har du nok til at holde 30 minutters foredrag. Jeg trak selv lyd forleden (man burde ikke kunne trække så simpelt et emne i fysik A!!)) - og skulle fortælle 30 minutter om det. Her er hvad jeg nogenlunde inddrog:

- Bølger og bølgeegenskaber generelt
- Lydbølger og lydintensitet (deriblandt afstandskvadratloven eller hvad den nu hedder)
- Relativ lydstyrke (dB) og addition af lydkilder m.v. (Notér at en fordobling af intensiteten fører til en forøgelse på 3 dB, mens fordobling af en afstand fx fører til et fald på 4 dB etc. Bevis)
- Harmoniske bølger
- Interferens og stående bølger (Forklar om superpositionsprincippet)
- Resonans (Illustrér)
- Spektralfordeling (Du kan evt. komme ind på Jean Fourier)
- Dopplereffekten (Bevis)

Generelt var min fremlæggelse på højt niveau og med inddragelse af avancerede formler og differentialligninger m.v. - det er dog unødvendigt; især når der ikke er tale om fysik på højniveau.

Held og lykke,
//Zeta

Svar #4
18. juni 2008 af Mewzie (Slettet)

Der var sørme en del at tage fat på dér, Zeta.
Mit er lykkeligvis blot på C niveau, men jeg burde vel stadigvæk lave nogle udregninger - jeg er meget stærkt sproligt og har svært ved så meget som at udregne frekvens, fart og bølgelængde.

Svar #5
19. juni 2008 af Mewzie (Slettet)

Det blev et ganske udemærket 7tal. Jeg takker ærbødigst for hjælpen.

Skriv et svar til: Eksamen i morgen - Lyd

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.