Dansk

Har du været oppe i dansk??

21. juni 2008 af siimba (Slettet)
Hej,
Nu er der ikke længe til alle studenterfesterne, men først - en dansk eksamen...

Jeg skal til dansk eksamen på onsdag - og tænkte om der var nogle der har været oppe i dansk, der har lyst til at dele ud af jeres erfaringer?

Hvad er godt at gøre og hvad skal man holde sig fra? Hvor meget kan man nå på den time man har i forberedelsen? osv. :)

Brugbart svar (1)

Svar #1
21. juni 2008 af Shase (Slettet)

Du kan læse og forstå din tekst. Analysere den. Finde noget at ralatere til fra undervisningen. Bruge fagbegreber. Hold snakken kørerende og imponer med din viden. Forberedelsestiden er lang nok til at nå at få frisket lidt op i et givent emne hvis du har gode stikord.

Brugbart svar (1)

Svar #2
21. juni 2008 af Melle6 (Slettet)

Hey
Jeg kom op i det sproglige i dansk, så der var der jo lidt andre ting der skulle fokuseres på. Havde om børnelitteratur så i min forberedelse repeterede jeg begreberne adaption, didaktisering og purifikation. Derud over prøvede jeg at fortælle, gennem relationsmetoden, hvordan børn bedre forstod tekster. Til sidste konkluderede jeg om den tekst jeg havde fået var egnet til børn.
Men der er jo ikke alle der har børnelitteratur som et emne :)
Held og lykke

Brugbart svar (1)

Svar #3
21. juni 2008 af annesofie123 (Slettet)

Jeg ville være meget opmærksom på min disposition. det er rigtig vigtigt at have en disposition i hovedet over hvad, man vil gennemgå, så man hele tiden har en rød tråd. Personligt, fortæller jeg altid kort censor og lærer min disposition inden jeg går i gang - så ved de hvad, jeg vil gennemgå og så afbryder de ikke undervejs, hvis de ved, du nok skal komme ind på det. Og det er jo altid rart, når man selv kan styre showet - det er jo der, man scorer pointene:)

Jeg ville medbringe et forfatterregister over danske forfattere gennem tiden(altså fra omkring barok i 1600-tallet op til 90'er-litteratur i dag), så du hurtigt kan læse dig op på forfatteren - hvis du altså kommer op i en litterær tekst. (du skal jo huske, at der er 2/3 af eksamensspørgsmålene der omhandler litterære perioder, mens 1/3 omhandler sprogsociologi).

Nu skal jeg også selv op i dansk på tirsdag -og har allieret mig med en bekendt, der er dansklærer/censor og han lægger virkelig vægt på at eleven KAN LÆSE OG ANALYSERE TEKSTER. altså behandle en tekst.. Det er virkelig vigtigt, at du graver dybt ned i teksten med din analyse - men pas på med at lave en slavisk litteræranalyse - det afspejler den svage elev. Du skal KUN udtage det i teksten, som du netop syntes behandler dit specifikke spørgsmål.

Det er en rigtig god ide at have styr på forfatteren - du skal hele tiden forholde dig til teksten i forhold til forfatteren og den samtid(litterære periode) han skriver i. Det er dér, du virkelig kan komme ind med din danskviden.. du ved, hvis du er kommet op i ekspressionisme som emne og din hovedtekst er skrevet af Emil Bønnelycke i starten af 1900-tallet og du skal perspektivere til fx Michael Strunge fra 1980'erne, så er det vigtigt, at du påviser ekspressionismen som stilart i digtene - både i Bønnelyckes og Strunges - mens du samtidig skal forholde dig til hvorfor Bønnelycke priser storbyen og er positiv(jo fordi han er futurist!) og hvorfor Strunge kritiserer og er negativ over for storbyen, teknologien mv..(fordi han har ekspressionistiske træk fra efter 2. verdenskrig - den del af forfattere der tvivlede på fremskridtet!)..

Jeg ved ikke, om det er nogen hjælp - men altså husk at påvise i teksten, det du siger om den og perioden - med oplæsning.

Ellers så er overblik og disposition nøgleordet for mit vedkommende.

Skriv et svar til: Har du været oppe i dansk??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.