Kierkegaards tre stadier

I forbindelse med det religiøse stadie indser personen, at kun Gud kan hjælpe ham af med synden, fordybelsen er ikke nok, man indser de andre stadier var syndige.

Hejsa.

Ja, der mangler noter om eksistentialisme herinde, var også selv i vildrede om emnet, og selfølgelig var det netop det jeg trak..
Her kommer lidt noter, som jeg mener er vigtige:


- Hvorfor lever er vi?
- Hvor kommet vi fra?
- Dødens spørgsmål.
- Er vi det eneste intelligente liv?
- Hvad er der særligt ved det at være menneske?

Disse spørgsmål er typisk det myterne indenfor religionerne beskæftiger sig med.
Eks. ”skabelsesberetninger” = forklarende myter (forklarende myte = ætiologisk myte), man kan her, nævne de to forskellige former for skabelsesberetninger ex. inden for kristendommen (så er man jo allerde igang med perspektiveringen):
Der findes to skabelses beretninger:
1. ”Kosmocentisk” - Kosmos = universet/verden, altså her
universets/verdens skabelsesberetning
2. Antropocentrisk - Antropos = menneske, altså her menneskets
Skabelsesberetning


Eksistenstænkere:
Søren Kierkegaard
Johannes Sløk
P.G. Lindhart
Nietzsche
Sartre
A. Camus
Viktor Frankel

Eksistentialismen udviklede sig meget i efter-krigs-tiden, da flere mente, at der ikke længere var nogen mening med livet. Folk bombede hinanden, - menninsløst, man kunne ikke længere stole på nogen, eller føle sig sikker. Man begyndte derfor at føle tomhed, eksistentiel tomhed.

Kierkegaards stadielærer, er forskellige karakterer. Man kan sige, at de normalt sættes på forskellige personer, og det kan de også, men man kan også argumenterer for, at mennesket gennem sit liv er disse forskellige stadier..

1)Spidsborgeren:Følger bevidstløst samfundets normer/konventioner, han er altså ubevidst om tingenes meningsløshed.
2)Æstetikeren:Bevidst om livet og normernes meningsløshed. Prøver derfor at skubbe tomheden væk, ved at bruge nydselse. Ser mennesker som midler. Fx. kvinder. For at skubbe meningsløsheden bruges sex, alkoholsime, materialsime.
3)Etikeren:Tager ansvaret på sig – vælger at der er en mening med livet, vælger, at valgene har en betydning.
4)Det religiøse stadie: Vælger at der er en Gud bag normerne.