hvad er rød eller de hvid blodlegeme

Spørg i biologi-forummet.

#0. Godt nok hører det ikke under fysik, men forskellen er, at de røde blodlegemer transporterer ilt rundt i din krop. De hvide blodlegemer er "kroppens politi" - de bekæmper infektioner og lign..

Blodet består af en klar gullig væske, lymfe, hvori der cirkulerer tre forskellige slags blodlegemer:
De røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodpladerne.

Røde blodlegemer = erythrocytter

De røde blodlegemer dannes i den røde knoglemarven, og de har to opgaver:

1. at transportere ilt = oxygen = O₂ fra lungerne og ud i organismen og

2. at transportere kultveilte = Kuldioxid = CO₂ fra vævet og tilbage til lungerne, hvor det udskilles af organismen

O₂  indgår i det aerobe stofskifte, idet det er nødvendigt for den forbrænding, der giver legemet energi.

CO₂ er et affaldsstof ved forbrændingen

Den røde farve skyldes det jernholdige protein, hæmoglobin, som er det, der binder oxygenet under transporten.

De røde blodlegemer er altså totalt nødvendige for legemets energiomsætning, som vi også kalder stofskiftet eller metabolisme. Antallet af røde blodlegemer øges ved træning, og derved øges vores kondition.

Når mennesker har for få røde blodlegemer, bliver de trætte og anæmiske.
Man siger populært, at de har blodmangel.

Hvide blodlegemer = Leukocytter
Leukos betyder hvid på græsk

De hvide blodlegemer dannes blandt andet i knoglemarven, men lymfekirtler og milt indgår også et eller andet sted i processen.

De hvide blodlegemer er 'ansvarlige' for vort immunforsvar, der forsvarer mennesket mod infektioner og andre fremmedlegemer, der kommer ind i kroppen. En torn i fingeren, et nyt organ ...

Da de hvide blodlegemer har mange forskellige fjender at forsvare os imod, er der temmelig mange forskellige slags af dem. Vi har fx nogle, der tager sig af virus (kaldet T-celler) andre, der tager sig af bakterier (kaldet B-celler). De hvide blodlegemer kan trænes til at genkende deres fjender. Det benytter man blandt andet i den eksperimentelle kræftbehandling, hvor man prøver at opformere de af patientens egne hvide blodlegemer, der kan genkende og dræbe kræftcellerne.

Hvis der går kræft i de celler i knoglemarven, der danner hvide blodlegemer, har vi det, der hedder en Leukæmi

Hvis kræft også omfatter lymfekirtlerne, har vi malignt lymfom

Både leukæmier og maligne lymfomer er altså kræft i immunsystemet, der skal forsvare os mod infektioner. Samtidig betyder kræften i de bloddannende organer, at de celler i knoglemarven, der danner blodplader og røde blodlegemer bliver fortrængt.

Når patienten får for få røde blodlegemer, bliver vedkommende træt og får dårlig kondition - men træning hjælper stadig :)

Når patienten efterhånden får for få blodplader, får han/hun blødersymptomer, se under Blodplader  :(

Blodplader = thrombocytter

Blodpladerne er små kerneløse celler, der dannes i knoglemarven. De kan ligne små trommer, deraf det græske navn (jfr. trombone).

Blodpladerne er der rigtig mange af, og de har til opgave at standse blødninger.

Der går jævnligt hul på blodårer. Det kan være inde i legemet (indre blødninger, fx blå mærker) eller en ydre blødning, fx næseblod eller et skrabet knæ. Nå der går hul på en blodåre, begynder blodet (surprise-surprise), at løbe ud af systemet. Det er ikke hensigtsmæssigt, vi har brug for det.

Her er det så, blodpladerne kommer ind i billedet: Sker der en skade i det blodtransporterende system, suser blodpladerne hen til hullet, hvor de samler sig og danner klumper, sådan at de ret hurtigt forhindrer blodet i at løbe ud af os. Samtidig går de i stykker og udskiller derved et stof, der yderligere får blodet til at koagulere. Du kender det godt, fx ved næseblod. Pludselig føler man, at næsen stopper til, det føles som snot, man pudser næse, ud kommer en klump blod - og næseblodet løber igen :( Der er selvfølgelig grænser for hvor store huller, blodpladerne kan stoppe, men de klarer det rigtig godt - I like them :)

Der findes særlige sygdomme knyttet til antallet af blodplader:

For mange blodplader kan medføre, at patienten let danner de farlige blodpropper. I så fald skal de have det, man kalder blodfortyndende medicin, der nedsætter antallet af blodplader.

For få blodplader betyder, at der let opstår indre og ydre blødninger, fordi der hele tiden går små huller i blodkarrene, som vi bare aldrig opdager, når vi har tilstrækkeligt med blodplader. Har mennesker for få, skal de leve pakket ind i vat, de får blå mærker så let som ingen ting - og de risikerer at dø af indre eller ydre blødninger.

Boldkræft (leukæmier og  lymfomer) kan som sagt betyde, at patienten får for få blodplader, fordi den del af knoglemarven, der danner de hvide blodlegemer, fortrænger den del af knoglemarven, der danner blodplader (og røde blodlegemer)

Mere kendt er det, at blødere har for få blodplader.

Den genetisk betingede, medfødte blødersygdom er knyttet til X-kromosomet. Hvis begge X-kromosomer er bærere af defekten, kan fosteret ikke leve, men aborteres. Derfor findes der kun mandlige blødere.

Kilder

Ovenstående er hovedsageligt skrevet på baggrund af den viden, jeg har fra min universitetsuddannelse i idræt + den viden, jeg i privat sammenhæng senere har indhentet om dette område i forbindelse med blodkræft i familien. Plus input fra en af mine venner, der er frontline kræftforsker. Når jeg har været i tvivl under skrivning af ovenstående, har jeg tjekket mine oplysninger med Gyldendals Online Leksikon: http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm

Der kan være enkelte unøjagtigheder i ovenstående - og det er klart, at hæmatologer har en langt dybere, mere detaljeret viden om dette - men hovedtrækkene skulle være OK.

Nye læsere kan begynde her :)

Rettelse til #3

Ovenfor har jeg skrevet:

"Blodet består af en klar gullig væske, lymfe, hvori der cirkulerer tre forskellige slags blodlegemer"

Det skal være:

"Blodet består af en klar gullig væske, blodplasma, hvori der cirkulerer tre forskellige slags blodlegemer"

Lymfe dannes i vævene, ved at der siver lymfe ud fra blodkapilæernes vægge og ud i vævet. Lymfen har forskellige opgaver i forskellige vævstyper, og derfor kommer vævsvæsken til at se forskellig ud forskellige steder i kroppen (lever, tarm, muskler ...)

Et menneskelegeme producerer dagligt 1-2 liter lymfe via filtrering gennem de bittesmå blodårers vægge. Det skal selvfølgelig væk igen, ellers ville vi jo svulme totalt op. Lymfen samles i lymfekar og transporteres gennem lymfeknuderne, hvor den filtreres og sendes videre i systemet. Størstedelen af lymfen bringes tilbage i blodbanerne gennem brystlymfegangene, der ligger cirka oppe under kravebenene.

Der er således stor sammenhæng mellem blodplasma - lymfe - vævsvæske, det er 'forbundne kar', men i artiklen ovenfor skulle der rettelig have stået blodplasma :( Jeg beklager!

Det er den danske forsker, Thomas Bartholin, der i sidste halvdel af 1600-tallet udforskede og beskrev menneskets lymfesystem. Derfor er en stor bygning, hvor der bedrives lægevidenskabelig forskning ved Århus Unjiversitet: Bartholinbygningen, opkaldt efter ham :)

Tusind tak for svaret

Selv tak :)