Hjælp til forståelse af 2 strofer

Hej med jer.

Er der nogen der kan forstå og fortolke de her strofer:

Hav og muld skal dansken pløje.
Venner! Hvad vi fik for muld!
Bølgelandets runde høje
tavlet ud i grønt og guld.
Lærken klartrer fra sin seng
i den morgenvåde eng
ad sin jakobsstige. (himmelstien)
Men de lyse nætters skær
over stille bøgetræer
åbner himmerige.
+
Om din frihed vil vi værne
holde skjoldvagt om din fred,
ofre dig en moden kerne
fra din jord i tusind led.
Indånds Nordens frie luft,
stilhed sød af blomsterduft,
storm, som søen salter,
medens vi med trofast sind
sætter al vor gerning ind,
Danmark, på dit alter!
(Især den sidste verselinje, på dit alter - hvad vil det sige?)

Stroferne er fra en fædrelandssang.
 

Tak.