Matematik
logisk tænkning - matematik
Jeg sidder med en talrække som lyder; 120,60,80, 90 . Jeg skal nu skrive det næste tal i rækken. Jeg har brug for hjælp, jeg er sikker på det er super logisk med har brug for et tal og en lille forklaring på hvorfor det lige netop skal være det tal :)
Svar #1
30. oktober 2008 af juventuz (Slettet)
Det kunne være 40, hvis man så på talrækken således
120, 60, 80, 90 40 120 0
Svar #3
01. november 2008 af richterklanen (Slettet)
Det kunne også være 96:
120, 120*1/2 = 60,, 120*2/3 = 80, 120*3/4 = 90, 120*4/5 = 96
Svar #4
26. februar 2010 af Birkerød (Slettet)
Eller det kunne være 60, hvis man tænker talrækken således:
120, 60, 80, 90, 60, 100, 60
120 - 80 forskel på 40
60 - 90 forskel på (minus) 30
80 - 60 forskel på 20
90 - 100 forskel på (minus) 10
60 - 60 forskel på 0
... men svaret ovenfor virker langt mere enkel og logisk. Sjov opgave.
Svar #5
10. juni 2010 af NicklasF (Slettet)
Denne er også med i den prøve man får, når man tager til Session til Forsvarets Dag.
Svar #6
29. december 2011 af olegam (Slettet)
Beklager - men det femte tal i rækken er IKKE 96.
Hvis man har fundet den rigtige regel for rækken, kan man fjerne et vilkårligt tal, og derefter ved brug af regelen beregne sig frem til tallet man fjernede.
Hvis du skriver 96 som det femte tal, og fjerner det første tal som er 120, vil du opdage at du ved brug af regnereglen ikke får 120.
Der findes en anden regneregel for talrækken, som er regelret for alle tallene.
For at vi stadig kan have det sjovt, vil jeg ikke i første omgang afsløre det femte tal, men oplyse at det sjette tal er 160.
God arbejdslyst
Ole Gam
P.S. Det er ganske nemt hvis man pudsler lidt med tallene.
For dem der gerne vil have en besværlig formel, så er den her:
Det n'te tal Xn = (POWER((1+SQRT(5))/2;n)-POWER((1-SQRT(5))/2;n))/SQRT(5)*120/n
Hvis du anvender excel, og har n stående i A1, skriver du blot A1 i stedet for n i formlen ovenfor.
Svar #7
29. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
#6
Problemet med din regneregel er, at tallene ikke vedbliver med at være heltal. For eksempel fås af dit udtryk
X7 = 1560/7
Svaret i #1 virker umiddelbart som det mest oplagte svar, nemlig at der er tale om alternerende led fra en aftagende og en voksende følge med konstant differens.
Hvis svaret i #5 er korrekt, er det ikke rimeligt at forvente, at folk uden højere uddannelse skal lade sig inspirere til et kompliceret udtryk med det gyldne snit begravet i det.
Svar #8
29. december 2011 af olegam (Slettet)
Andersen11
Brøker er velkendte, når man skal finde den næste værdi i rækken.
Tænk blot på opgaven:
2/3 7/12 1/2 5/12 1/3 1/4 1/6
Det er indlysende at den næste værdi er 1/12.
Svar #9
29. december 2011 af olegam (Slettet)
I en af de tidligere opgaver, blev man præsenteret for Fibonaccis talfølge
1 1 2 3 5 8 hvor det næste tal udregnes som summen af de to foregående.
Det er derfor oplagt og meget enkelt:
Fibonaccis talfølge 1 1 2 3 5
Konstant der ganges med 120 120 120 120 120
Der divideres med den mest kendte talrække 1 2 3 4 5
Resultat 120 60 80 90 120
Venlig hilsen
Ole Gam
Svar #10
29. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
#9
Mange ting virker oplagt og enkelt, specielt efter at man har set det nogle gange. Højst sandsynligt har denne opgave ikke en entydig, autoriseret løsning; som det fremgår, kan der jo argumenteres for alle de foreslåede løsninger.
Man kan indvende, at 4 tal af en talrække er lidt lidt til at konstruere en entydig algoritme ud fra. Som det fremgår af dette ret underholdende forum http://groups.google.com/group/dk.videnskab/browse_thread/thread/df24b704023e09ad/c33f403860494d72 , gives opgaven jævnligt ved landets sessioner, sikkert ikke for at teste de kommende rekrutters matematiske evner.
Skriv et svar til: logisk tænkning - matematik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
