forkorte boganmeldelse

Romanen ”Når blod bliver tyndere end vand” er skrevet af Sandran Berkan i 2005. Romanens forlad er CDR-forslag.

Første del: Barndom:
Sadika og hendes familie kommer til Danmark i 1970 fra Marokko. Som de fleste indvandrerfamilier var det planen at tage ophold i Danmark et par år for at tjene penge og derefter rejse hjem. Begge forældre arbejdede hårdt, og Sadika var isoleret i hjemmet, mest overladt til sig selv og de 4 ældre brødre. Der blev sjældent vist kærlighed i Sadikas familie, og det var det eneste Sadika længsel efter.
Det var en religiøs familie, og ingen turde sige noget til Sadikas far, Mohammed. Han var streng og stædig, og inden i familie tør at sige ham imod. Han bestemmer alt i huset, men det eneste Sadikas mor Mina må bestemme over er: indretning, madlavning, rengøring og alt der har med børn at gøre. Mina opdragede sine børn meget streng, de skulle altid være pæne, rene og skulle være høflige over for alle.
Da Sadika bliver storesøster, beslutter Mohammed at sende det nyfødte barn til Marokko. Selvom Mina er knust, siger hun ikke sin mand imod og rejser derfor til Marokko for at efterlade sit barn. Imens bliver Sadikas anden bror M’hamed vanskelig for familien. Han begynder at begå kriminalitet og bliver derfor sendt på kostskole.
Sadika er glad for at skole, men må ikke særlig meget for sin far. Da hendes klasse skal på lejrskole, er Sadika den eneste fra klassen som ikke må tage med. Derfor tager hendes lærer hjem til Sadika, og overtager Mohammed til at sende Sadika på lejrskole.
Da det er Minas arbejde at finde en brud til Sadikas to storebrødre, Ahmed og Mohammed, gifter hun dem til hendes søstres døtre.
Efter de er blevet gift, flytter Mohammed hjemmefra og lever sit eget liv. Men hvorimod Ahmed bliver boende hos sine forældre sammen med sin kone Fatima.
Efter et par år beslutter Mohammed sig for at tage på ferie i Marokko. Det bliver første gang Sadika skal til Marokko efter hun flyttede til Danmark.
I Marokko nyder Sadika hvert et øjeblik og husker tilbage på sin barndom. Da Sadika tager tilbage til Danmark, forbliver både Mohammed og Mina i Marokko.
I Danmark bor Sadika sammen med Ahmed og Fatima. Pludselig bliver reglerne der hjemme meget strammere end de plejede at være.
Da Mina en dag kommer på besøg i Danmark, fortæller Sadika hvordan hun har det sammen med Ahmed og Fatima. Da Mina ikke kan se en udvej, beslutter hun sig for at Sadika skal giftes.
 
Anden del: Bryllup:
På en ferie i Marokko beder Mina hende om at komme ind i stuen. Sadika får en marokkansk kjole på, og inden ud ved af det er hendes bryllup i gang.
På bryllupsnatten viser Sadikas mand, Mimoun sin mandlige kærlighed overfor Sadika. Da det er en tradition at der skal være blod på et hvidt tæppe efter man har haft samleje, må Mimoun bruge kyllingeblod, da Ahmed tog Sadikas uskyld da hun var mindre.
Sadika og Mimoun boede hjemme hos Sadikas forældre. Pludselig begyndte Sadika at føle hun var begyndt at miste sin frihed. Hun skulle nu have tørklæde på, og hun skulle altid skjule sig da der kom mandlige gæster.
Tiden gik og en dag rejste Mina tilbage til Danmark, fordi hun fandt ud af at Mohammed havde været i selskab med andre kvinder.
Da Mina var rejst til Danmark, smed Mohammed, Sadika og Mimoun af huset. Sadika og Mimoun tog hjem til Mimoun. Men Sadikas svigerforældre var ikke glade for at se dem, man alligevel fik de et lille værelse at bo i. Sadikas svigerforældre hånede altid med Sadika, hun måtte ikke foretage noget, det eneste hun var for dem, var slave.
Årene gik, og pludselig havde hun været gift med Mimoun i 2 år. Han var begyndt at være rar imod hende, men alligevel længsels hun efter at komme tilbage til Danmark.
Da Mina en dag kommer til Marokko for at besøge Sadika, beder Sadika om at kommet tilbage til Danmark. Efter nogle dage ansøger Sadika om et pas.
Sadikas hverdag i Marokko begynder at blive et helvede, men det at hun skal tilbage til Danmark giver hende mod.
Den dag Sadika tager tilbage til Danmark, er hendes lykkeligste dag i hendes liv.
Sadika begynder at arbejde som opvasker og efter et år kommer Mimoun også til Danmark. De bliver gift på Rådhuset, og køber sig en lille lejlighed.
Mimoun er på bistandshjælp, men sender alle pengene til Marokko. Da han får et arbejde som brødpakker, bliver der pludselig sendt flere penge til Marokko.
Da Sadika fylder 20 år, venter hun et barn. 10 måneder efter David blev født, venter Sadika sin datter Hayat.
Efter Sadika har fået sin datter, begynder hun på VUC. Hun får gode karakter men hun får ingen respons derhjemme. Hun beslutter sig for at være ingeniør, og det går Mimoun med på. I begyndelsen af 1993 starter Sadika på fjerde modul på ingeniørstudiet.
Tredje del: frihed:
Mimoun begynder at tror han er noget, og forventer Sadika gør alt hvad han siger.
Sadika er begyndt at få nok, og begynder at tænke på ordet ’skilsmisse’. Hun begynder at ignorere Mimoun. Mimoun kan ikke fatte hvad der går af Sadika, og kontakter Mina for at få Sadika til at komme til fornuft.
Mina prøver i flere dage at overtale Sadika, men intet hjælper. Hun har besluttet sig for at leve sit eget vil.
Sadikas familie gover hende medicin og går til mange heksedoktorer, men intet hjælper. Hun vil skilles.
I september i 1993, flytter Sadika hjemme fra med sine børn. Hun bliver forelsket i en fyr ved navn Kassim. Men det ender med at Kassim bliver gift med sin kusine, da han ikke kan sige sine forældre imod.
Det var begyndt at gå dårlig i skolen, så Sadika holder en pause. Da alle hendes problemer er overstået starter hun igen at studere og begynder til mavedans. Sadikas børn begynder at få mere og mere en dansk opdragelse, og desuden skifter hun sit navn til Sandra Berkan.
Efterskrift:
Nu lever Sandra Berkan et godt liv. Hun er blevet gift med en dansk mand ved navn Per. Hendes børn er blevet store. David besøger stadig sin far, men Hayat gør ikke. Sandra er også begyndt at undervise i mavedans, og optræder til selv til store fester.
Nu levet Sandra et lykkeligt liv med sin lille familie.

Der er mange temaer i romanen. Men de mest betydningsfulde er; kultur, tradition, Islam, tvangsægteskab, familiekærlighed, udvikling, oprør, ulykkelig kærlighed.
Romanen strækker sig over længere tid. Romanen starter omkring 1970 til ca. omkring 1999. Handlingen foregår forskellige steder. Men romanen foregår mest i Danmark og i Marokko, da begge steder har en stor betydning for handlingen. Desuden foregår handling hjemme hos Sadika og Mimoun.

Romanen er en virkeligheds fortælling, da hovedpersonen i romanen er forfatteren. Romanens genre er drama og ulykkelig kærlighed.

Det sted i bogen som optog mig mest var da Sadika bliver gift uden hun selv ved det:
- ”Pludselig en helt almindelig hverdag beder min mor mig om at komme ind i stuen. Hun gav mig en traditionel marokkansk kjole på og sagde, at jeg skulle sætte mig ned. Inden jeg viste af det, var mit bryllup i gang. Mimoun og Fatimas mor var også kommet. Hun var min mors moster og Ahmeds svigermor. Nu blev hun også min svigermor. Mit bryllup var en vennetjeneste mellem min mor og Mimoun”
Dette sted i bogen optog mig helt. Jeg fik her indtryk af hvordan muslimske piger bliver tvunget til at blive gift. De kan ikke sige nej, da de ikke er blevet opdraget sådan. Derudover valgte jeg dette sted, fordi Sandra bliver gift med sin egen fætter.
Selvom jeg ikke er muslim kan jeg godt føle hvordan mange muslimske piger har det når deres egen familie svigter dem på sådan en ubehagelig måde, og gifter dem væk til en ukendt person. Jeg mener det er et mareridt, og vil aldrig kunne forstå de forældre som går sådan.
jeg respektere alle slags folk, men det at mange muslimer bliver gift ind i familie kan jeg ikke forstå.
Man hører tit i medierne at en muslimsk pige er blevet tvangsgift eller noget om æresdrab. Er det deres kultur eller religion som siger det, ved jeg ikke. Men jeg har medlidenhed med de mange andre piger som har oplevet det samme som Sandra.

Jeg mener det vigtigste romanen handler om er, at man ikke skal lade andre bestemme over sit eget liv, da det kan medføre mange konsekvenser. Jeg synes det er en rigtig god men barsk roman, som fik mig til at leve ind i Sandras liv. Men samtidig er det en rystende og chokerende historie, men også en historie med håb og frigørelse. Romanen peger på mange aktuelle temaer i integrationsdebatten. Der er både incest, vold og familieopgør med. Jeg synes der er en stærk beretning om kultursammenstød og om de mange kaotiske følelser en ung pige/kvinde drives ud i, når familien svigter.
Normalt siger man: ’blod er tykkere end vand’, men denne roman hedder: ’når blod bliver tyndere end vand’. Jeg mener det er fordi, at Sandra går igennem så meget at hun til sidst overgiver sig selv til sin skæbne og at hun ikke kan gøre oprør. Men det at hun gør oprør med sin skæbne, vinder hun over sin skæbne.
Temaerne i romanen er nogle man kan nikke genkend til, da der stadig er mange i vores moderne verden som bliver tvangsgift, og ikke kan kæmpe imod sin skæbne.
Det er en rigtig god bog, og jeg vil anbefale andre til at læse den.